tilbage til Irland. Kong Magnus, der imidlertid maa have faaet Nys om alt dette, sendte nu — der siges ej hvor vidt det skede ifølge Øboernes Opfordring eller efter at Donald var fordreven[1] — en vis Ingemund som Underkonge over Øerne. Da Ingemund var landet paa Øen Ljodhuus (Lewis), stevnede han strax Thing, og lod Høvdingerne tilsige at indfinde sig for at tage ham til Konge. Men i Mellemtiden, inden Thinget samledes, opførte han og hans Mænd sig saa skammeligt, idet de ranede Indbyggernes Gods og tillode sig alle Slags Udsvævelser, at Høvdingerne, da de kom sammen, i Stedet for at tage ham til Konge, omringede det Huus, hvori han var, og brændte ham inde med hele hans Følge[2]. Derpaa udbrød der voldsomme Stridigheder mellem Høvdingerne indbyrdes. Saavel for at standse disse, som for at træffe kraftige Forholdsregler til varigt at befæste Norges Herredømme over Øerne, og indjage Irekongen Skræk, synes Magnus’s Nærværelse ved Skotlands og Irlands Kyster at have været paatrængende nødvendig. Det var desu-
- ↑ I den manske Krønike siges der, at Donald herskede i tre Aar. Hvis Antallet af Aar ej er sat for højt, maa herved sigtes til at hans Regjering har strakt sig gjennem tre Aarstal, nemlig Slutningen af 1096, hele 1097.og Begyndelsen af 1098. Da der nu slet ikke siges, at Ingemund ankom efter at Donald var fordreven; ja da endog Donalds Ankomst henføres til 1075 og og Ingemunds til 1077 (om de 20 eller 21 Aar, som Krøniken her kommer til kort, er ovenfor talt) altsaa kun to Aar efter, uagtet det paa første Sted heder at Donald herskede i tre Aar, maa man endogsaa ansee det vist, at Krønikens Forfatter har tænkt sig Ingemunds Ankomst, førend endnu Donald ganske var fordreven, eller omtrent samtidig dermed. Da det næste Aar, som angives, 1098, er rigtigt, og saaledes et nyt System for Tidsangivelsen her begynder, kan man ej med Bestemthed paastaa, at Krønikens Nedskriver henfører Ingemunds Afsendelse til et andet Aar, end Magnus’s Afrejse. Da det, som man nedenfor vil see, er temmelig vist, at Magnus ankom til Syderøerne omtrent i Juli 1098, var der rundelig Tid for ham til, endnu om Vaaren samme Aar, at sende Ingemund afsted og erfare hans Endeligt. Vi have seet, at Lagmands Død, der i den manske Krønike henføres til 1075, nødvendigviis maa skydes hen til 1096; da nu Krøniken lader Ingemund komme i 1077, maa dette følgelig forandres til 1098. Da det imidlertid er sandsynligt, at Magnus uden nogen særskilt Opfordring fra Manboerne, alene ved at erfare Muirkertachs Anmasselse, Donalds Grusomheder, og Anarkiet paa Øerne, har besluttet at sende Ingemund, kan denne Afsendelse ret vel have fundet Sted i 1097, og Donald senere være fordreven.
- ↑ Den manske Krønike. Det er ellers besynderligt, at vore Sagaer intet nævne om denne Ingemund, der dog maa have hørt til en meget fornem Æt; ja Navnet Ingemund forekommer ikke engang blandt de Mænd, der paa denne Tid, eller under de næst foregaaende Konger, omtales i Sagaerne. Kunde man blot paavise en Et, hvori dette Navn tidligere forekom, da vilde det paa Grund af Opkaldelses-Skikken være sandsynligt, at han var et Medlem deraf, og vi vilde saaledes nogenlunde kunne paavise hans Slægtskabsforhold, men selv dette er nu ganske umuligt.