Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/525

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
507
Uroligheder paa Syderøerne.

tilbage til Irland. Kong Magnus, der imidlertid maa have faaet Nys om alt dette, ſendte nu — der ſiges ej hvor vidt det ſkede ifølge Øboernes Opfordring eller efter at Donald var fordreven[1] — en vis Ingemund ſom Underkonge over Øerne. Da Ingemund var landet paa Øen Ljodhuus (Lewis), ſtevnede han ſtrax Thing, og lod Høvdingerne tilſige at indfinde ſig for at tage ham til Konge. Men i Mellemtiden, inden Thinget ſamledes, opførte han og hans Mænd ſig ſaa ſkammeligt, idet de ranede Indbyggernes Gods og tillode ſig alle Slags Udſvævelſer, at Høvdingerne, da de kom ſammen, i Stedet for at tage ham til Konge, omringede det Huus, hvori han var, og brændte ham inde med hele hans Følge[2]. Derpaa udbrød der voldſomme Stridigheder mellem Høvdingerne indbyrdes. Saavel for at ſtandſe disſe, ſom for at træffe kraftige Forholdsregler til varigt at befæſte Norges Herredømme over Øerne, og indjage Irekongen Skræk, ſynes Magnus’s Nærværelſe ved Skotlands og Irlands Kyſter at have været paatrængende nødvendig. Det var desu-

  1. I den manſke Krønike ſiges der, at Donald herſkede i tre Aar. Hvis Antallet af Aar ej er ſat for højt, maa herved ſigtes til at hans Regjering har ſtrakt ſig gjennem tre Aarstal, nemlig Slutningen af 1096, hele 1097.og Begyndelſen af 1098. Da der nu ſlet ikke ſiges, at Ingemund ankom efter at Donald var fordreven; ja da endog Donalds Ankomſt henføres til 1075 og og Ingemunds til 1077 (om de 20 eller 21 Aar, ſom Krøniken her kommer til kort, er ovenfor talt) altſaa kun to Aar efter, uagtet det paa førſte Sted heder at Donald herſkede i tre Aar, maa man endogſaa anſee det viſt, at Krønikens Forfatter har tænkt ſig Ingemunds Ankomſt, førend endnu Donald ganſke var fordreven, eller omtrent ſamtidig dermed. Da det næſte Aar, ſom angives, 1098, er rigtigt, og ſaaledes et nyt Syſtem for Tidsangivelſen her begynder, kan man ej med Beſtemthed paaſtaa, at Krønikens Nedſkriver henfører Ingemunds Afſendelſe til et andet Aar, end Magnus’s Afrejſe. Da det, ſom man nedenfor vil ſee, er temmelig viſt, at Magnus ankom til Syderøerne omtrent i Juli 1098, var der rundelig Tid for ham til, endnu om Vaaren ſamme Aar, at ſende Ingemund afſted og erfare hans Endeligt. Vi have ſeet, at Lagmands Død, der i den manſke Krønike henføres til 1075, nødvendigviis maa ſkydes hen til 1096; da nu Krøniken lader Ingemund komme i 1077, maa dette følgelig forandres til 1098. Da det imidlertid er ſandſynligt, at Magnus uden nogen ſærſkilt Opfordring fra Manboerne, alene ved at erfare Muirkertachs Anmasſelſe, Donalds Gruſomheder, og Anarkiet paa Øerne, har beſluttet at ſende Ingemund, kan denne Afſendelſe ret vel have fundet Sted i 1097, og Donald ſenere være fordreven.
  2. Den manſke Krønike. Det er ellers beſynderligt, at vore Sagaer intet nævne om denne Ingemund, der dog maa have hørt til en meget fornem Æt; ja Navnet Ingemund forekommer ikke engang blandt de Mænd, der paa denne Tid, eller under de næſt foregaaende Konger, omtales i Sagaerne. Kunde man blot paaviſe en Et, hvori dette Navn tidligere forekom, da vilde det paa Grund af Opkaldelſes-Skikken være ſandſynligt, at han var et Medlem deraf, og vi vilde ſaaledes nogenlunde kunne paaviſe hans Slægtſkabsforhold, men ſelv dette er nu ganſke umuligt.