Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/524

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
506
Magnus Olafsſøn (Barfod).

ham, og han var grum nok til at lade ham blinde og gilde: Men det varede ikke længe førend han angrede ſin Gruſomhed, og da juſt i denne Tid det førſte Opraab lød til hele den okcidentalſke Chriſtenhed om at tage Korſet og drage til det hellige Land for at udrive det af de Vantroendes Hænder, troede Lagmand ikke bedre at kunne faa lettet den tunge Byrde af ſin Samvittighed, end ved at forlade ſit Rige og ſlutte ſig til Korsfarernes Flok. Men han døde paa Vejen[1], og ved Efterretningen herom ſendte de fornemſte Mænd paa Øen Man Bud ikke til Kong Magnus, men til den irſke Konge Muirkertach, med Ben om at han vilde udnævne en Mand af den irſke Konge-Æt, ſom kunde føre Kongenavn og udøve den kongelige Myndighed, ſaa længe Olaf, Gudrøds Søn, endnu var mindreaarig. Muirkertach, heder det, føjede dem hjertens gjerne, og ſendte dem en Mand ved Navn Donald, Søn af Tadg[2], idet han paalagde ham at viſe ſig mild og maadeholdende. Da det nu andenſteds udtrykkeligt ſiges at Muirkertach brød det Forlig, han havde ſluttet med Magnus, er det tydeligt nok at Bruddet netop har beſtaaet deri, at han, friſtet ved Manboernes Henvendelſe til ham, opførte ſig ſom om han var Lensherre over Man og Syderøerne[3]. At de henvendte ſig til ham og ikke til Magnus, kom rimeligviis deraf, at de troede bedre at kunne raade ſig ſelv under den ikke ſynderlig mægtige Muirkertach, end tinder den kraftige Magnus’s Herredømme. Men de bleve ſnart kede af det irſke Regimente. Donald regjerede ſom en ſand Tyran, og tillod ſig de forfærdeligſte Gruſomheder, ſaa at endelig alle Høvdinger rundt om paa Øerne forbandt ſig imod ham, gjorde Opſtand, og fordreve ham, ſaa at han maatte flygte

    Fejden mellem ham og Harald kan altſaa neppe have været ſaa langvarig, ſom Krøniken ſiger (multo tempore) eller og er den begyndt i Gudrøds Levetid.

  1. Da det ſom,man af det følgende vil ſee, nødvendig maa antages, at man paa Man allerede før Udgangen af 1096 havde Efterretning om Lagmands Død, maa han have været af dem, der toge Korſet ſtrax efter Kirkemødet Clermont, og drog afſted med Peter Eremitrts i Marts ſ. A. Sandſynligviis er Lagmand død tidligt, førend man endnu havde naaet Conſtantinopel.
  2. Han kaldes i den manſke Krønike Dompnaldus filius Tadc. Da Muirkertachs Fader Tirdelvagh var en Søn af Tadg, Brian Boroimhes Søn, have enkelte antaget at denne Donald var en Broder af Tirdelvagh, og en Farbroder af Muirkertach. Men dette er ej ſandſynligt, da han i ſaa Fald vilde blive alt for gammel; Tadg blev nemlig myrdet 1023, og hvis han eferlod nogen Søn, maatte han være fød før dette Aar. Men ſandſynligviis har han været et yngre Medlem af Brians-Ætten, der allerede da efter den berømte Stamfader ſynes at have været kaldet Hy-Brian, og dens Medlemmer at have varet betegnede med Tilnavnet „O’Brian“. Derfor kaldes ogſaa Muirkertach ſelv i den manſke Krønike Murccardus O’Brian.
  3. Se ovenfor S. 479.