Gisl synes efter denne Tid at have indtaget en anseet Stilling ved Magnus’s Hof. Kongesagaerne anføre flere Vers af ham, der efter Versemaalet at dømme alle høre til eet og samme Kvad om Magnus’s Bedrifter; men da de ogsaa handle om Begivenheder, senere end den ovenfor berettede, kan dette Kvad ej have været det, som han fremsagde paa Mødet efter Gjavvalds Død, med mindre han sidenefter har forlænget det.
Da to Aar vare henrundne efter at Magnus havde faaet fuldkommen Rolighed oprettet i Landet og befæstet sig paa Tronen, besluttede han at gjøre et nyt Tog til Øerne og Landene i Vesterhavet. Det var, som man seer, hans alvorlige Vilje at hævde Norges Herredømme tovet fine Skatlande paa den Kant, saavel over de ældre, som over de nys erhvervede. Den første Gang, han viste sig i de Egne, havde heldige Omstændigheder sat ham istand til at betinge sig Fordele og Indrømmelser, der egentlig slet ikke svarede til den Styrke, som han da bragte med sig[1]; og det var derfor ikke at vente, at de dengang sluttede Forlig vilde blive nøjagtigt overholdte, hvis han ikke ved gjentagne Tog i en større Maalestok sikrede og befæstede det Herredømme, hvortil Grunden ved hiin Lejlighed var lagt. Begivenhederne i den korte Mellemtid fra 1094 indtil 1098 viste noksom, hvor lidet endnu hans Magt i hine Egne havde at betyde. Da Gudrød Meranagh var død i Aaret 1095, opstod der voldsomme Fejder mellem hans Sønner. Lagmand, den ældste, og som allerede havde regjeret i sin Faders Levetid, antog Kongenavn som hans retmæssige Efterfølger, men den anden Søn, Harald, gjorde ligeledes Fordring paa Kongedømmet, og paaførte Broderen Krig[2]. Det lykkedes omsider Lagmand at fange
- ↑ Det er allerede ovenfor viist, at hans Styrke ved den Lejlighed ej kan have været betydelig, da han endnu kun havde Viken at raade over. At Toget i sig selv ej kan have været af Betydenhed med Hensyn til de anvendte Stridskræfter, sees ogsaa deraf at hverken Sagaerne eller den manske Krønike omtale det.
- ↑ Det er ovenfor nævnt, hvorledes den manske Krønike omtaler Lagmands Regjeringstid af 7 Aar, som om denne skulde regnes fra Gudrøds Død, men at de derimod hør regnes fra den Tid, da Gudrød fatte Lagmand til Statholder over Norderøerne eller paa en vis Maade tog ham til Medregent.
have taget sin Tilflugt til Haakon og hans Mænd, og Sagaerne have haft meget at fortælle derom. Man kunde tænke sig, at Fortællingen urigtigt nævnte Nidaros i Stedet for Oslo, naar man ikke af den Omstændighed at Gift i Førstningen boede hos Haakon paa Forbord, kunde see at Nidaros er det rette Sted. Hryggjarstykke synes udtrykkeligt at antyde Vintren 109⅞, se nedenfor S. 511.
