Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/523

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
505
Uroligheder paa Syderøerne.


Giſl ſynes efter denne Tid at have indtaget en anſeet Stilling ved Magnus’s Hof. Kongeſagaerne anføre flere Vers af ham, der efter Verſemaalet at dømme alle høre til eet og ſamme Kvad om Magnus’s Bedrifter; men da de ogſaa handle om Begivenheder, ſenere end den ovenfor berettede, kan dette Kvad ej have været det, ſom han fremſagde paa Mødet efter Gjavvalds Død, med mindre han ſidenefter har forlænget det.

45. Magnus’s andet Veſterhavstog. Syderøernes fuldſtændige Erobring.


Da to Aar vare henrundne efter at Magnus havde faaet fuldkommen Rolighed oprettet i Landet og befæſtet ſig paa Tronen, beſluttede han at gjøre et nyt Tog til Øerne og Landene i Veſterhavet. Det var, ſom man ſeer, hans alvorlige Vilje at hævde Norges Herredømme tovet fine Skatlande paa den Kant, ſaavel over de ældre, ſom over de nys erhvervede. Den førſte Gang, han viſte ſig i de Egne, havde heldige Omſtændigheder ſat ham iſtand til at betinge ſig Fordele og Indrømmelſer, der egentlig ſlet ikke ſvarede til den Styrke, ſom han da bragte med ſig[1]; og det var derfor ikke at vente, at de dengang ſluttede Forlig vilde blive nøjagtigt overholdte, hvis han ikke ved gjentagne Tog i en ſtørre Maaleſtok ſikrede og befæſtede det Herredømme, hvortil Grunden ved hiin Lejlighed var lagt. Begivenhederne i den korte Mellemtid fra 1094 indtil 1098 viſte nokſom, hvor lidet endnu hans Magt i hine Egne havde at betyde. Da Gudrød Meranagh var død i Aaret 1095, opſtod der voldſomme Fejder mellem hans Sønner. Lagmand, den ældſte, og ſom allerede havde regjeret i ſin Faders Levetid, antog Kongenavn ſom hans retmæsſige Efterfølger, men den anden Søn, Harald, gjorde ligeledes Fordring paa Kongedømmet, og paaførte Broderen Krig[2]. Det lykkedes omſider Lagmand at fange

    have taget ſin Tilflugt til Haakon og hans Mænd, og Sagaerne have haft meget at fortælle derom. Man kunde tænke ſig, at Fortællingen urigtigt nævnte Nidaros i Stedet for Oslo, naar man ikke af den Omſtændighed at Gift i Førſtningen boede hos Haakon paa Forbord, kunde ſee at Nidaros er det rette Sted. Hryggjarſtykke ſynes udtrykkeligt at antyde Vintren 109⅞, ſe nedenfor S. 511.

  1. Det er allerede ovenfor viiſt, at hans Styrke ved den Lejlighed ej kan have været betydelig, da han endnu kun havde Viken at raade over. At Toget i ſig ſelv ej kan have været af Betydenhed med Henſyn til de anvendte Stridskræfter, ſees ogſaa deraf at hverken Sagaerne eller den manſke Krønike omtale det.
  2. Det er ovenfor nævnt, hvorledes den manſke Krønike omtaler Lagmands Regjeringstid af 7 Aar, ſom om denne ſkulde regnes fra Gudrøds Død, men at de derimod hør regnes fra den Tid, da Gudrød fatte Lagmand til Statholder over Norderøerne eller paa en vis Maade tog ham til Medregent.