Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/522

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
504
Magnus Olafsſøn (Barfod).

dig, fordi min Ven Gjavvald ſelv bad mig derom. Men 8 Islændinger ſkulle gaa i Borgen for dig; for Gjavvalds Drab beſtemmer jeg 16 Merker Guld, af hvilke jeg dog dog for dit Vedkommende eftergiver det Halve, men hver af de 8 ſkulle betale 1 Mark“. De takkede Kongen for denne Dom, og bleve ſaaledes forligte. Kongen henvendte ſig nu ſærſkilt til Jon Preſt, roſte hans Tale, ſom han ſagde bar Præget af at komme lige fra Gud ſelv, og bad ham indſlutte ham i ſine Bønner, der viſt maatte have ſtor Vegt hos Gud, efterſom det lod til at hans og Guds Vilje ganſke faldt ſammen. Jon lovede det. En Dag ſenere, da Jon gik paa Gaden, blev han ogſaa kaldt ind til Sigurd Ullſtreng, der laa ſyg. „Jeg veed ikke hvorledes det er, Preſt“, ſagde Sigurd, „om dine Ord bane bidt mig, thi jeg er ſyg, og vilde gjerne at du ſang over mig“. Jon gjorde ſaa, og ſignede ham. „Dine Ord have i Sandhed en ſterk Virkning, baade de haarde og de gode“, ſagde Sigurd, „thi nu føler jeg mig vel“. Det paaſtaaes, at Jon ved denne Lejlighed paalagde Sigurd ſom Pønitens at oprette et Kloſter paa Nidarholmen og ſkjenke ſaa meget Gods dertil, at Stiftelſen godt kunde beſtaa. Viſt er det, ſom vi nedenfor ville ſee, at Sigurd oprettede Kloſtret, og det er derfor ſlet ikke uſandſynligt, at Jon kan have taget dette Løfte af ham, iſær da et Kloſter-Anlæg paa denne Holm allerede tidligere havde været forſøgt, maaſkee med Biſtand af Sigurds Fader eller Farfader, og han ſelv desuden ſynes at have været en barnløs Mand. Sigurd ſkjenkede ogſaa Jon gode Gaver, og de ſkiltes ad ſom Venner. Siden rejſte Telt og Jon tilbage til Island[1].

  1. Magnus Barfods Saga, Cap. 15—19. Jon Agmundsſøns (utrykte) Saga. Thormod Torvesſøn (Hist. nord. III. S. 435) ſaa vel ſom Müller (Sagabibliothek III. 398) ſiger urigtigt at denne Fortælling findes i Morkinſkinna, hvor den aldeles mangler. At Begivenheden fandt Sted efter Kong Haakons Død og førend Magnus tiltraadte Toget til Irland 1098, kan ſkjønnes deraf, at Giſl, efter Sagaens udtrykkelige Udſagn (Magnus Barfods Saga Cap. 20) fulgte med paa dette Tog, medens Magnus ikke, ſaa længe Haakon levede, tilbragte nogen heel Vinter og paafølgende Vaar i Nidaros. Her kan der ſaaledes alene verre Tale om Vintrene 109596, 109697 og 109798. Men jo tidligere man ſætter Begivenheden, deſto mindre bliver det under alle Omſtændigheder paafaldende Misforhold mellem Gisles ſtore Ungdom og de faa Slægtled, der forvinde ham med Tind Hallkellsſøn. Kun ſynes man af den Omſtændighed, at Sagaen indſkyder Fortællingen efter Beretningen om Sveinke, at kunne ſlutte, at den neppe bør henføres til Vintren 109596. Det maa anſees ſom en aabenbar Fejl, naar Morkinſkinna, ved at anføre Giſles Vers angaaende Magnus’s Tog mod Steigar-Thore og hans Oprørsflok, ſiger at Om da var med Kongen. Thi da Kongen, ſom nys paaviiſt, da endnu ikke kunne tilbragt nogen heel Vinter i Nidaros, var det umuligt at en Begivenhed ſom denne da kunde have fundet Sted; og om Drabet paa Gjavvald endog var begaaet den ſidſte Tid af Vintren 109495 da begge Konger opholdt ſig ſamtidigt i Nidaros, vilde Giſl ſandſynligviis