Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/516

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
498
Magnus Olafsſøn (Barfod).

for den almindelige Sikkerhed, forfulgte Ransmænd og Uroſtiftere, og ſkaffede ſaaledes, Kjøbmænd og gode Folk den tilbørlige Fred. Hertil var, ſom vi ſee, Sveinke ham iſær behjelpelig. Skalden Giſl taler i et af ſine Vers udtrykkeligt om, hvilken Fred og Sikkerhed Kjøbmændene nøde, fornemmelig i den for ſine Sørøvere ellers ſaa bekjendte Gaut-Elv.

44. Magnus’s Fredsaar. Den islandſke Skald Giſl Illugesſøn.


Efter den ſidſte Fejde i Halland og Forliget med Sveinke herſkede Magnus et Par Aar (1096—1098) i Fred, men, ſom man maa ſlutte af det Eftertryk, de gamle Beretninger lægge paa denne Sag, fremdeles ivrigt beſkjeftiget med at holde Orden i Landet og ſørge for den almindelige Sikkerhed, ligeſom vi i det følgende ville ſee, at han ogſaa holdt Øje med, hvad der foregik i Skatlandene, og ſøgte at gjøre ſit Herredømme gjeldende endog over de fjerne Syderøer. Fra denne forholdsviis rolige Tid have Sagaerne, kun opbevaret os en eneſte Tildragelſe, der vel ikke griber ſynderligt ind i den politiſke Hiſtorie, men dog er af megen Interesſe for ſaa vidt den kaſter Lys paa de Tiders Skikke og Sæder, afgiver et Bidrag til at lære Kongens Charakteer at kjende, og derhos indeholder merkelige Antydninger af det Forhold, hvori Island vel Islændingerne paa den Tid ſtode til Norges Konge. En Sommer, det ſiges ikke naar, men maa efter tal Rimelighed have været 1096 eller 1097, kom Islændingen Giſl Illugesſøn til Norge, og tog ſig Herberge hos en anſeet Mand ved Navn Haakon, der boede paa Forbord, ikke langt fra Nidaros[1]. Giſl var af fornem Æt, thi hans Oldefader var Tind Hallkellsſøn, en navnkundig Skald i Slutningen af det foregaaende Aarhundrede, og dennes Broder var den mægtige borgfjordſke Høvding Illuge den ſvarte, Skalden Gunnlaug Ormetunges Fader[2]. Da Giſl endnu kun var en ſexaarig Dreng, havde han med ſin tre Aar ældre Broder været Vidne til, at hans Fader, Il-

    Thore og til Haalogaland ſkede ſaaledes rimeligviis mellem April og Juni ſamme Aar; hans Beſøg i Viken om Sommeren eller Høſten (der tales om Agre, der ej maatte nedtrædes); Lendermændene ſpaaede Sveinke, at han allerede efter den førſte Vinter vilde blive ſavnet, og flere Vintre hengik vel heller ikke, inden han blev tilbagekaldt.

  1. Forbord ligger ikke langt fra Aaſenfjorden i det nuværende Skatvols Sogn.
  2. Om Tind og Illuge ſe ovenfor iſær I. S. 104, 440; Illuge nedſtammede fra Brage Skald og de gamle Konger i Firdafylke, ſe ovenfor I. 1. S. 547. Da Tind allerede omtales i Aaret 962, er det merkeligt nok, at hans Sønneſøns Søn Giſl ikke var ældre end 17 Aar ved 1097; men ogſaa Landnaama, II. 8, opſtiller deri ſamme Genealogi, og da Giſl var ſamtidig med Are Frode, der ſandſynligviis er den oprindelige Forfatter til dette Skrift,