været foretagne: en Omstændighed, der vækker sterk Formodning om, at Sveinke, der netop opholdt sig i Halland, selv har haft en Haand med deri, for desto mere at fremskynde sin Tilbagekaldelse. Magnus herjede vidt og bredt i Halland, og vandt meget Gods, deels i Bytte, deels i Løsepenge; navnligen skal det være gaaet ud over Viskedal[1]. Dog synes det, som om han ikke altid var heldig paa dette Tog. Den danske Historieskriver Saxo fortæller saaledes, at han engang, ved et uventet Overfald af Hallandsfarerne, maatte flygte barfodet ned til Skibene, hvorfor han spotviis fik Øgenavnet „Barfod“[2]. Dette fik han, som vi nedenfor ville see, af en ganske anden Aarsag; men Begivenheden selv er heel sandsynlig, og det saa meget mere, som man neppe kan antage at den stolte Magnus, uden efter at have lidt en saadan Ydmygelse, vilde have bekvemmet sig til, hvad han virkelig gjorde, at indlede personlige Underhandlinger med Sveinke og byde ham Forlig. Dette indgik de nu fuldkomment, og afhandlede nøje og venskabeligen alt deres Mellemværende (1096). Da først, siges der, blev det dem klart, hvor klogt og velmenende hine Lendermænd havde gaaet tilverks. Sveinke vendte tilbage til sine Ejendomme, og var siden Magnus’s troeste og hengivneste Ven, saa vel som den største Støtte og Værn for hans Rige[3].
Nu først følte Magnus sig ganske sikker paa Tronen. Han arbejdede, siges der, kraftigt paa at holde Orden og Rolighed i Landet, og sørgede ivrigt
- ↑ Der er allerede talt om, at Magnus-’s Tog til Halland i de forskjellige Sagabearbejdelser henføres til forskjellige Aar. Men rimeligst og, som det synes, meest uforvansket er Fremstillingen i Morkinskinna, der udtrykkelig sætter Magnus’s Tog i Forbindelse med Sveinkes Anliggende. Først heder det, efter at de to forgjæves Opfordringer til Sveinke om at komme tilbage have været omtalte: „da Magnus selv kom til Danmark, havde han et Mode med Sveinke“; strax efter omtales Toget, til hvilket der altsaa ved de foregaaende Ord henvises. At Viskedal (Dalen omkring Kongsbakka) udhæves i Sagaerne, torde maaskee alene komme deraf at Skalden Bjørn i det Vers, hvori Toget omtales, og som her anføres, taler om de viskedalske Kvinders Uro. Navnet synes dog her kun tilfældigviis at være valgt, da der ogsaa staar at Toget gjaldt hele Halland. Man kunde næsten formode at Magnus ved denne Lejlighed har tiltvunget sig et Slags Hylding af Hallandsfarerne lige til Glomsteen nordenfor Ethre-Aaen i Fardhuushered, se ovenfor S. 4, jvfr. nedenfor Side 515.
- ↑ Saxo, S. 617. Det er dog neppe rigtigt, naar dette Tog her omtales som en Episode af Magnus’s Krig med Sverige. Se herom nedenfor, § 46, hvor denne omhandles.
- ↑ Magnus Barfods Saga Cap. 9. Snorre Cap. S. Morkinskinna, fol. 22—23 a. Disse Begivenheder maa have fundet Sted om Høsten 1095 og Vaaren 1096. Haakon døde i Februar 1095; Magnus’s Tog mod Steigar-
