Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/515

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
497
Forlig med Sveinke.

været foretagne: en Omſtændighed, der vækker ſterk Formodning om, at Sveinke, der netop opholdt ſig i Halland, ſelv har haft en Haand med deri, for deſto mere at fremſkynde ſin Tilbagekaldelſe. Magnus herjede vidt og bredt i Halland, og vandt meget Gods, deels i Bytte, deels i Løſepenge; navnligen ſkal det være gaaet ud over Viſkedal[1]. Dog ſynes det, ſom om han ikke altid var heldig paa dette Tog. Den danſke Hiſtorieſkriver Saxo fortæller ſaaledes, at han engang, ved et uventet Overfald af Hallandsfarerne, maatte flygte barfodet ned til Skibene, hvorfor han ſpotviis fik Øgenavnet „Barfod“[2]. Dette fik han, ſom vi nedenfor ville ſee, af en ganſke anden Aarſag; men Begivenheden ſelv er heel ſandſynlig, og det ſaa meget mere, ſom man neppe kan antage at den ſtolte Magnus, uden efter at have lidt en ſaadan Ydmygelſe, vilde have bekvemmet ſig til, hvad han virkelig gjorde, at indlede perſonlige Underhandlinger med Sveinke og byde ham Forlig. Dette indgik de nu fuldkomment, og afhandlede nøje og venſkabeligen alt deres Mellemværende (1096). Da førſt, ſiges der, blev det dem klart, hvor klogt og velmenende hine Lendermænd havde gaaet tilverks. Sveinke vendte tilbage til ſine Ejendomme, og var ſiden Magnus’s troeſte og hengivneſte Ven, ſaa vel ſom den ſtørſte Støtte og Værn for hans Rige[3].

Nu førſt følte Magnus ſig ganſke ſikker paa Tronen. Han arbejdede, ſiges der, kraftigt paa at holde Orden og Rolighed i Landet, og ſørgede ivrigt

  1. Der er allerede talt om, at Magnus-’s Tog til Halland i de forſkjellige Sagabearbejdelſer henføres til forſkjellige Aar. Men rimeligſt og, ſom det ſynes, meeſt uforvanſket er Fremſtillingen i Morkinſkinna, der udtrykkelig ſætter Magnus’s Tog i Forbindelſe med Sveinkes Anliggende. Førſt heder det, efter at de to forgjæves Opfordringer til Sveinke om at komme tilbage have været omtalte: „da Magnus ſelv kom til Danmark, havde han et Mode med Sveinke“; ſtrax efter omtales Toget, til hvilket der altſaa ved de foregaaende Ord henviſes. At Viſkedal (Dalen omkring Kongsbakka) udhæves i Sagaerne, torde maaſkee alene komme deraf at Skalden Bjørn i det Vers, hvori Toget omtales, og ſom her anføres, taler om de viſkedalſke Kvinders Uro. Navnet ſynes dog her kun tilfældigviis at være valgt, da der ogſaa ſtaar at Toget gjaldt hele Halland. Man kunde næſten formode at Magnus ved denne Lejlighed har tiltvunget ſig et Slags Hylding af Hallandsfarerne lige til Glomſteen nordenfor Ethre-Aaen i Fardhuushered, ſe ovenfor S. 4, jvfr. nedenfor Side 515.
  2. Saxo, S. 617. Det er dog neppe rigtigt, naar dette Tog her omtales ſom en Epiſode af Magnus’s Krig med Sverige. Se herom nedenfor, § 46, hvor denne omhandles.
  3. Magnus Barfods Saga Cap. 9. Snorre Cap. S. Morkinſkinna, fol. 22—23 a. Disſe Begivenheder maa have fundet Sted om Høſten 1095 og Vaaren 1096. Haakon døde i Februar 1095; Magnus’s Tog mod Steigar-