Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/51

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
33
Slaget ved Aaros.

Byen, og beredte ſig til Slag. Magnus, ſom ogſaa paa ſin Side fik Nys herom, og ſaaledes vidſte at kun en kort Afſtand nu ſkilte dem ad, gjorde ømt, ſammenkaldte fine Mænd til et Huusthing, og talte ſaaledes til dem: „Vi have hørt, at Jarlen ligger her ſtrax foran os med ſin Flaade, der efter hvad man fortæller, ſkal være ſtor. Jeg vil nu kundgjøre eder min Agt, ſom er den, at binde an mod Jarlen, og ſtride med ham, om vi end have en langt ringere Styrke, thi nu ſom før ſætte vi vor Tillid til Gud og min Fader, den hellige Kong Olaf. Han har allerede forhen forundt os Sejr over vore Fiender, ſkjønt de vare mandſterkere. Min Vilje er nu, at vi ſkulle opſøge Fienden, og ſtrax ro til og begynde Striden, naar vi mødes. Herpaa ſkulle alle belave ſig“. Da han havde endt denne korte Opmuntringstale, iførte Krigerne ſig ſine Ruſtninger, og gjorde ſine Rum rede til Striden. Derpaa fortſattes Farten, og ſaa ſnart de fik Øje paa Svens Skibe, roede de til Angreb, ſaaledes ſom Kongen havde befalet. Ogſaa Svens Mænd væbnede ſig og bandt Skibene ſammen; og nu begyndte et heftigt og blodigt Slag. Der kæmpedes med Haardnakkethed om Stavnene; alene her kun.de man gjenſidigt naa hinanden med Øxer og Sverd. De der vare i Forrummene, brugte Spyd, og de der vare endnu længer agter, forſkjellige Slags Kaſte- og Skudvaaben. Kongen var i Førſtningen omgiven af en Skjoldborg, men da det ſyntes ham at gaa alt for ſeendrægtigt med Kampen, løb han frem af Skjoldborgen, opfordrede fine Mænd med høj Røſt til at følge ham, og gik lige frem i Stavnen. Da hans Mænd ſaa dette, eggede de ogſaa hverandre indbyrdes til at gjøre det ſamme: det opmuntrende Raab hørtes fra Skib til Skib, og med uimodſtaaelig Kraft trængte Magnus og hans Mænd frem. Svens Skib ryddedes i Forſtavnen og lige til Saxene. Magnus var ſelv den førſte til at entre, hans Mænd fulgte efter, og Sven og hans Krigere kunde ej holde Stand, og det hele Skib blev ryddet. Lignende Skjebne havde det næſte, og ſaa fremdeles, indtil Magnus havde erobret og ryddet ſyv Skibe. Da tog Sven Flugten, og Magnus hindredes, ſom man maa formode, alene ved det paa den Tid af Aaret tidligt indtrædende Mørke fra ſtrax at forfølge ham; Slaget ſtod nemlig Søndag for Juul, eller den 18de December[1]. Endnu ſamme Nat flygtede Sven med Levningerne af ſin Flaade over til Sjæland. Imidlertid lagde Magnus til Land, og Indbyggerne der i Egnen maatte nu undgjelde fordi de havde taget Svens Parti, idet Kongen ſendte ſine Mænd op i Landet og lod dem drive en Mængde Kvæg ned til Stranden for

  1. Magnus den godes Saga, Cap. 31. Fagrſkinna, Cap. 145. Denne vil vide, at Sven havde færre Folk end Magnus. At Slaget ſtod paa en Søndag, ſiges i et Vers af Thjodolf (Fornm. S. V, 78); at det var før Juul, i hiint Vers af Odd Skald.