Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/503

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
485
Steigar-Thores Oprør.

brænde, thi man var nu kommet i et Fylke, hvor flere af Bønderne havde taget Oprørernes Parti og forſynet dem med Skibe. De flygtede nu alt hvad de kunde. Saaledes fortſatte Kongen ſin Vej lige til Throndhjem. „Ilden“, ſiger Skalden Giſl Illugesſøn, der har beſunget Magnus’s Bedrifter, „blusſede op; Hallerne ſtyrtede ned; den høje Lue gik over deres Hereder; da ſaa man, hvorledes Kongen ſtraffede Thores Tilhængere, idet Salene faldt ned over dem.“ „Da kunde man og“, ſiger han, „ſee Kongens Flaade, krigerſk og ſejrvant, medens hans talrige Skarer, udbredende Skræk overalt, knugede Aarerne udenfor Yrje“[1]. Thore laa ved Hevringen[2], færdig til at ſejle ud af Fjorden, men der opſtod nu en ſaa ſtor Forfærdelſe blandt hans Mænd, at Halvdelen af dem toge Flugten, og adſpredte ſig; med den tilbageblevne Halvdeel[3] vovede Thore og de øvrige Oprørshøvdinger ikke at oppebie Magnus, men ſtyrede over Fjorden til Vagnvik, lode der Skibene i Stikken, og droge til Lands over Fjeldet, hvor Thore, der var gammel og meget feed, maatte lade ſig bære paa en Bør ned til Thexdalen i det ſaakaldte Seljehverv[4]. Her ſamledes igjen flere af de adſpredte Skarer, og der ſkaffedes Skibe til Veje. Man maa endog antage at flere af Oprørerne allerede havde Skibe liggende der i Nærheden, f. Ex. ved Gjøſund eller Vallerſund, da det udtrykkeligt ſiges at Thore gik ombord paa et ſtort og godt Skib, ſom han havde ladet bygge. De toge Vejen til Haalogaland og ſtyrede lige op til Bjarkø, hvor Jon Arnesſøn og hans Søn Vidkund, ſom juſt da vare hjemme, maatte tage Flugten over Hals og Hoved, medens Thores Flok røvede alt Løsøre, og brændte Gaarden op tilligemed et godt Langſkib, der tilhørte Vidkund[5]. Da Skibet, efter ſom det fortæredes af Luerne, heldte over til Bagbord, raabte Thore ſpottende: „bedre til Styrbord, Vidkund!“ Jon og Vidkund rejſte ſydover Dag og Nat, indtil de traf Magnus, ſom da enten ſtod i Begreb med at drage nordefter for at forfølge Oprørsflokken, eller allerede var paa Vejen. Thore og Sven maa ikke have gjort Regning paa, at Magnus vilde umage ſig nord efter dem, da ogſaa de efter Ødelæggelſen i

  1. Magnus Barfods Saga Cap. 5. Snorre (meget forkortet) Cap. 5.
  2. Giſl ſiger i ſit Vers „udenfor Lade“.
  3. I Giſles Vers, Magnus Barfods Saga Cap. 6, ſtaar der udtrykkeligt: „Egils Halvdeel adſplittedes pludſeligt; der blev Uro i Hæren“.
  4. Navnet Thexdal er endnu til paa en Gaard i denne Dal, ved en Bugt indenfor Vallerſund. Thore maa aabenbart have taget Vejen fra Vagnvik over til Vandet Thorkvitlan og Skogdalselven; derfra over Olshøjfjeldet til Raak inderſt i Skjøren, og herfra igjen over til Gjølge, ſamt langs Gjølge- og Thexdals-Vandenes lille Vasdrag til disſes Udløb nedenfor Thexdal Gaard.
  5. Et, ſom det ſynes, ſamtidig af Folket digtet Vers anføres herom i Sagaerne, Magnus Barfods Saga Cap. 6. Fagrſkinna Cap. 227.