Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/499

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
481
Uenighed mellem Kongerne.


Ved Vintrens Begyndelſe, medens Haakon og Thore endnu vare paa Oplandene, indfandt Magnus ſig, ſom det ſynes, ganſke.uventet, i Nidaros, hvor han tog ind i den nye Kongsgaard, hvilken Harald Haardraade havde opført. Hans Henſigt var rimeligviis den, i Haakons Fraværelſe at lade ſig hylde af Thrønderne med det Gode eller Onde; og han har vel ogſaa i Mellemtiden ſikret ſig Biſtand af enkelte mægtige Mænd iblandt dem, navnlig Sigurd Ullſtreng paa Viggen, der ſynes at have været en af hans ivrigſte Tilhængere. Da Haakon og Thore erfarede hans Ankomſt til Nidaros, ſkyndte ogſaa de ſig derhen; men da Magnus nu holdt til i den nye Kongsgaard, maatte Haakon tage ind i den gamle, eller, ſom den nu kaldtes, Skulegaarden, nede ved Klemenskirken. Paa denne Maade tilbragte de nu de førſte Vintermaaneder og Julen i ſamme By, men hver for ſig, og ſom man let kan forſtaa, i et meget ſpendt Forhold. Af en Viſe, ſom meddeles i Sagaerne med det udtrykkelige Tillæg, at den blev kvædet af Thrønderne, ſeer man, at Haakon aabnede Underhandlinger med Magnus, og tilbød ham Halvdelen af Riget, men at denne fordrede det Hele, altſaa, med andre Ord, aldeles ikke vilde erkjende Haakon ſom retmæsſig Konge[1]. Magnus havde den hele Tid ſyv Langſkibe — maaſkee hele den Styrke, han havde medbragt fra Veſterhavstoget — liggende fuldt udruſtede i Elven foran Kongsgaarden i en Vang, der ſtedſe holdtes aaben, og Haakon og Thore ventede hvert Øjeblik et Overfald af ham. Det ſamme har Magnus rimeligviis befrygtet fra dem. Dog var det endnu ikke kommet til noget fiendtligt Sammenſtød, da Magnus en Nat ſtrax efter Kyndelmisſe (altſaa i Februar 1095) gik ombord, og med ſine Skibe, paa hvilke han havde Tjeldene oppe og Lys derunder, ſejlede ud af Elven hen til Hevringen, hvor han lagde bi, og lod gjøre ſtore Baal oppe paa Landet. Ved Synet heraf troede Haakon og Folkene i Byen, at han havde ondt i Sinde. Haakon lod derfor blæſe Allarm, og bød alle Mand at ſamle ſig ude paa Øren. Her forbleve de under Vaaben den hele Nat, og da Magnus næſte Morgen ſaa den ſtore Skare, vovede han ikke noget Angreb, om han for Reſten har haft noget ſaadant i Sinde, men ſtyrede ud af Fjorden og videre ſyd efter, førſt til Gulathingslagen og ſiden til Viken. Haakon takkede Bymændene for den beredvillige Hjelp, de havde ydet ham. Hans Henſigt var nu, viſtnok fremdeles efter Thores Raad, at drage over Oplandene til Viken, ſandſynligviis for at tvinge Magnus til Forlig, maaſkee endog for at fælde ham eller jage ham ud af Landet. Umiddelbart før ſin Afrejſe ſammenkaldte han Bymændene til et Møde, og tiltalte dem, ſiddende til Heſt og aldeles rejſefærdig, ſaaledes: „Jeg

  1. Magnus Barfods Saga Cap. 1, Snorre Cap. 1.