Ved Vintrens Begyndelse, medens Haakon og Thore endnu vare paa Oplandene, indfandt Magnus sig, som det synes, ganske.uventet, i Nidaros, hvor han tog ind i den nye Kongsgaard, hvilken Harald Haardraade havde opført. Hans Hensigt var rimeligviis den, i Haakons Fraværelse at lade sig hylde af Thrønderne med det Gode eller Onde; og han har vel ogsaa i Mellemtiden sikret sig Bistand af enkelte mægtige Mænd iblandt dem, navnlig Sigurd Ullstreng paa Viggen, der synes at have været en af hans ivrigste Tilhængere. Da Haakon og Thore erfarede hans Ankomst til Nidaros, skyndte ogsaa de sig derhen; men da Magnus nu holdt til i den nye Kongsgaard, maatte Haakon tage ind i den gamle, eller, som den nu kaldtes, Skulegaarden, nede ved Klemenskirken. Paa denne Maade tilbragte de nu de første Vintermaaneder og Julen i samme By, men hver for sig, og som man let kan forstaa, i et meget spendt Forhold. Af en Vise, som meddeles i Sagaerne med det udtrykkelige Tillæg, at den blev kvædet af Thrønderne, seer man, at Haakon aabnede Underhandlinger med Magnus, og tilbød ham Halvdelen af Riget, men at denne fordrede det Hele, altsaa, med andre Ord, aldeles ikke vilde erkjende Haakon som retmæssig Konge[1]. Magnus havde den hele Tid syv Langskibe — maaskee hele den Styrke, han havde medbragt fra Vesterhavstoget — liggende fuldt udrustede i Elven foran Kongsgaarden i en Vang, der stedse holdtes aaben, og Haakon og Thore ventede hvert Øjeblik et Overfald af ham. Det samme har Magnus rimeligviis befrygtet fra dem. Dog var det endnu ikke kommet til noget fiendtligt Sammenstød, da Magnus en Nat strax efter Kyndelmisse (altsaa i Februar 1095) gik ombord, og med sine Skibe, paa hvilke han havde Tjeldene oppe og Lys derunder, sejlede ud af Elven hen til Hevringen, hvor han lagde bi, og lod gjøre store Baal oppe paa Landet. Ved Synet heraf troede Haakon og Folkene i Byen, at han havde ondt i Sinde. Haakon lod derfor blæse Allarm, og bød alle Mand at samle sig ude paa Øren. Her forbleve de under Vaaben den hele Nat, og da Magnus næste Morgen saa den store Skare, vovede han ikke noget Angreb, om han for Resten har haft noget saadant i Sinde, men styrede ud af Fjorden og videre syd efter, først til Gulathingslagen og siden til Viken. Haakon takkede Bymændene for den beredvillige Hjelp, de havde ydet ham. Hans Hensigt var nu, vistnok fremdeles efter Thores Raad, at drage over Oplandene til Viken, sandsynligviis for at tvinge Magnus til Forlig, maaskee endog for at fælde ham eller jage ham ud af Landet. Umiddelbart før sin Afrejse sammenkaldte han Bymændene til et Møde, og tiltalte dem, siddende til Hest og aldeles rejsefærdig, saaledes: „Jeg
- ↑ Magnus Barfods Saga Cap. 1, Snorre Cap. 1.
