Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/498

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
480
Haakon Magnusſøn og Magnus Olafsſøn.

Herre, og udøvede Retten til at udnævne Underkonger over dem[1]. Hans Tog, ſom maaſkee oprindelig kun var anlagt paa at herje enkelte Kyſter og vinde Bytte, fik ſaaledes, ved de yderſt heldige Omſtændigheder, han forefandt, et Udfald, der ej alene udøvede en afgjørende Indflydelſe paa hans hele øvrige Liv, men ogſaa var af den ſtørſte Vigtighed for Norges fremtidige politiſke Stilling.

41. Uenighed mellem Magnus og Haakon. Haakons Død.


Magnus maa være kommen hjem fra ſit Veſterhavstog ud paa Sommeren 1094. Hvis han, hvad der er højſt ſandſynligt, førſt da fik vide, at Thrønderne paa egen Haand havde taget Haakon til Konge, maa dette have været en ſaare ubehagelig Overraſkelſe for ham, og hans Hu ſtod viſtnok til ſtrax at lade dem og Haakon føle ſin Harme. Men da han neppe følte ſig ſterk nok til at begynde aabenbar Krig med Haakon, der nu havde en ſaa ſtor Deel af Folket paa ſin Side, er det rimeligt at han for det førſte holdt gode Miner, og det er ſandſynligviis hertil, den gamle Saga ſigter, naar den ſiger at Kongerne vel vare forligte, det vil ſige ikke i aabenbar Fejde med hinanden, men at de dog undgik at komme ſammen, og hver havde ſine Lendermænd, ſom ſtredes indbyrdes. Lendermændene rundt om i Landet have ſaaledes erklæret ſig, nogle for den ene, nogle for den anden af Kongerne. Magnus dulgte dog ikke ſin Harme over Haakons ſtore Indrømmelſer til Thrønderne; han ſagde at denne, for at vinde Tilhængere, havde bortgivet, hvad der ej var hans, men Magnus’s Ejendom[2]; og iſær gav han hans Foſterfader, den gamle Thore Skylden.

    og ſom da ſynes at have været voxen. Var nu den anden et Barn, eller ikke endnu fød i 1093, ſynes der da alene at kunne have været Spørgsmaal om den førſte. Magnus har imidlertid neppe egtet, men kun fæſtet hende, da der ingenſteds tales om at han førte nogen Dronning med til Norge.

  1. Vi ville nedenfor ſe Magnus ſende Ingemund ſom Underkonge til Syderøerne. Strax før havde Muirkertach ogſaa givet dem en Konge, og ſandſynligviis har dette været en af de Handlinger, hvorved han brød Forliget, ſom Ordrik ſiger, uden dog nærmere at betegne, hvori Brudet beſtod.
  2. Magnus Barfods Saga Cap. 2, Snorre Cap. 2, Morkinſkinna fol. 21. a. Af de her meddeelte Ytringer, iſær ſaaledes ſom de anføres i de to førſt nævnte, ſeer det næſten ud, ſom om Magnus ogſaa havde Rettigheder over Thrøndelagen, uagtet det dog udtrykkeligt ſiges, at Haakon blev Konge over det halve Norge, ſaaledes ſom hans Fader, det vil altſaa ſige over Froſtathingslagen med Haalogaland, Gulathingslagen og Oplandene. Men det maa her merkes, at Magnus neppe nogenſinde havde erkjendt Haakon ſom Medkonge, og viſtnok ikke, fordi Thrønderne uden at ſpørge ham havde givet Haakon Kongenavn, ſelv havde opgivet ſine Fordringer paa i det mindſte en Deel af de kongelige Indtægter i Thrøndelagen. Magnus fordrede, hvad der udtrykkeligt ſiges i det Vers, ſom derom anføres, hele Norge.