Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/497

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
479
Magnus’s førſte Veſterhavstog.

Donalds Parti, var ogſaa Gudrød Meranagh, Lagmands Fader, der, ſom det ſiges, havde ikke færre end 90 Skibe, hvoraf man maa ſlutte at han nylig var kommen tilbage fra et Beſøg paa Man eller i Syderøerne. Muirkertach blev aldeles ſlagen, og maatte, ſom det ſynes, med Skamme tage Flugten. Men ſtrax efter, vendte Munſtermændene, d. e. Muirkertach og hans Krigere, tilbage igjen, og forjoge Gudrød fra Dublin, ſandſynligviis til Hevn fordi han havde taget Donalds Parti[1]. Da nu Kong Magnus Olafsſøn juſt paa denne Tid befandt ſig i Nærheden af Irland; da vi ſee ham optræde fiendtligt mod Lagmand, Gudrøds Søn, og da endelig en enkelt ſamtidig Forfatter udtrykkeligt taler om et Forbund mellem Muirkertach og Magnus, kan man næſten ikke tvivle paa, at et ſaadant Forbund virkelig er kommen iſtand, og at Magnus maaſkee endog har hjulpet ham til at faa Gudrød bort, hvilket nu var ſaa meget lettere, ſom Magnus havde Gudrøds Søn i ſin Vold, og derved kunde tvinge Faderen til at gaa ind paa de haardeſte Betingelſer. Da Sagaerne ej omtale, hvad Magnus ſenere foretog med Lagmand, og vi kort efter finde denne atter paa fri Fod og efterfølgende ſin Fader ſom Konge i Syderøerne, maa man næſten formede, at Gudrød har ſluttet en Kapitulation med Muirkertach og Magnus, hvorved han forbandt ſig til at forlade Dublin, imod at hans Søn blev frigiven. Det falder næſten af lig ſelv, at han og Lagmand ved ſamme Lejlighed ogſaa hyldede Magnus ſom ſin Overherre, og tog Syderøerne til Len af ham. Magnus ſkal, ſom der fortælles, have egtet eller i det mindſte fæſtet en Datter af Muirkertach, og i det Forbund, ſom denne indgik med Magnus, maa han blandt andre Betingelſer have anerkjendt ham ſom Syderøernes Lensherre og fraſkrevet ſig ſelv alle Fordringer paa disſe[2]. Saa meget er viſt, at Magnus efter denne Tid optraadte ſom Syderøernes

  1. Se om alt dette de 4 Meſtres Annaler, ſaa vel ſom Ulſter-Annalerne, ved de nævnte Aar.
  2. Det er Ordrik Vitalis, S. 767, der baade taler om Giftermaalet og det ſluttede Forbund, ſe ovf. S. 476. Vi ville ogſaa ſenere ſe vore egne Sagaer, ſaa vel ſom de irſke Analer fortælle om et Giftermaal mellem Muirkertachs Datter og Magnus’s Søn, dog ſaaledes, at i det mindſte Morkinſkinna antyder, at hun førſt var beſtemt for Magnus. Sagaen lægger imidlertid til, at hun dengang (1098 eller 1099) ikke var mere end fem Aar gammel, og i ſaa Fald var hun rigtignok ikke engang fød, da Magnus i 1094 var veſter. Men det ſynes næſten urimeligt, at Muirkertach i 1098 ſkulde have haſt ſaa ung en Datter. Hans Fader Tirdelvach var nemlig ved ſin Død (1086) 77 Aar gammel, altſaa fød ved 1009; Muirkertach ſelv omtales allerede ſom fuldvoxen Kriger og Anfører ved 1075; han er ſaaledes neppe fød ſenere end 1040, og efter den ſædvanlige Beregning ſkulde man antage at han da ved 1098 havde fuldvoxne Døtre. Der omtales idet mindſte een Datter af ham, ſom i Aaret 1100 eller 1101 egtede Arnulf af Montgomery, (ſe nedenfor),