Da Magnus kom til Syderøerne, søgte han strax at faa Lagmand i sin Vold. Denne, der maaskee havde sit Tilhold paa Skrift[1], tog Flugten, men Magnus og hans Mænd forfulgte ham fra Ø til Ø, og fik ham endelig fat i Nærheden af Øen Skid (Skye) da han just vilde drage over til Irland[2]. Magnus lod ham lægge i Lænker og beholdt ham hos sig en Stund. Med alt dette maa en Deel af Aaret 1094 være gaaet hen. I denne Tid herskede der voldsomme Fejder paa Irland mellem Muirkertach, der i Aaret 1086 havde efterfulgt sin Fader Tirdelvagh, en Sønnesøn af Brian Boroimhe, som Konge i Munster, og den mægtige Donald O’Lochlan, Konge i den nordlige Deel af Landet. Muirkertach gjorde, ligesom hans Fader før ham, Fordring paa at ansees som Øens Overkonge, men Donald, der neppe stod tilbage for ham i Magt, og hvis Forfædre, de saakaldte Hy-Niall, i tidligere Dage havde beklædt den samme Værdighed, gjorde ham denne Fordring stridig, og lige fra 1088 indtil Muirkertachs Død 1119 laa de i næsten uafbrudt Fejde, idet snart den ene, snart den anden havde Overhaand. I Førstningen var Overmagten paa Donalds Side, som endog ødelagde Brians-Ættens gamle Familiesæde Kinkora (Sagaernes Kankaraborg)[3], og siden (1090) nødsagede Muirkertach til at slutte en Fred, hvorved han forpligtede sig til at lade sig nøje med den sydlige Deel af Øen, og hyldede Donald som sin Overherre. Denne Fred var dog ikke af lang Varighed, og fire Aar efter finde vi begge Modstandere atter i fuld Krig med hinanden i Nærheden af Dublin. Blandt de Fyrster, som ved denne Lejlighed kæmpede paa
- ↑ Han kaldes nemlig i Gisle Illugessøns anførte Vers „Ívistar gramr“.
- ↑ Magnus Barfods Saga Cap. 21. Snorre Cap. 10. jvfr. Gisles og Bjarne Krepphendtes Vers, der citeres. Sagaen og Kvadene omtale her ogsaa, temmelig omstændeligt, hvorledes Ljodhuus (Lewis), Ivist, Skid, Tyrvist (Tiree) og Myl (Mull) bleve herjede, m. m. Men den Udstrækning, i hvilken Ødelæggelsen angives at narre skeet, passer mere til Toget 1098, paa hvilket Magnus var mandsterkere; han havde da ogsaa mere særegen Grund til at herje Ljodhuus, da Indbyggerne nemlig havde dræbt den Konge, han havde sendt dem. Paa sit første Tog synes Magnus fornemmelig at have lagt an paa at faa Lagmand i sin Vold, og siden især at have holdt sig ved Irland, uden maaskee endog at være kommen i Berørelse med Ljodhuus. Det er ovenfor nævnt, at Sagaerne sammenblande Begivenhederne paa begge Tog, saa at man alene ved Sammenligning med fremmede Kilder kan nogenledes udfinde, hvad der vedkommer det ene eller det andet.
- ↑ Se ovenfor I. 2. S, 644.
deraf, at den manske Krønike lader ham herske i syv Aar, hvilket er umuligt, naar man ikke regner disse allerede fra et Tidspunkt under hans Faders Levetid. Den manske Krønike sætter nemlig selv Lagmands Død to eller tre Har for Magnus’s Tog 1098, altsaa ved 1095 eller 1096; de syv Aar maa saaledes regnes fra 1088.
