I Skotland var Kong Mælkolm, neppe 8 Uger efter Olaf Kyrres Død, falden paa et Tog til Northumberland, ved Belejringen af Alnwick (13 Nov. 1093); hans ældste Søn med Margrete, Edward, døde tre Dage efter af et Saar, han ved samme Lejlighed havde faaet, og Dronningen døde af Sorg over sin Mands Fald, den følgende Dag (16de Nov). Det Parti i Skotland, der var misfornøjet med den Indflydelse, Anglerne havde udøvet under Mælkolm, ophøjede nu hans Broder, Donald
Da vi nu derhos af hvad der ovenfor er nævnt om Lagmand og Gudrød erfare at ogsaa vore Sagaer antyde Magnus’s Tilstedeværelse i Vesten før 1095, bliver det nødvendigt at antage, at Magnus har gjort et saadant Tog omkring 1094, men at Sagaerne have forbigaaet det, og henført enkelte af de Begivenheder, som da forefaldt, til Toget 1098, som var langt vigtigere, medens hiint aabenbart kun var et i sig selv temmelig ubetydeligt Herjetog, maaskee kun foretaget med de 7 Langskibe, af hvilke vi siden finde Magnus i Besiddelse under hans Ophold i Throndhjem. Da Fordun eller hans Kilde Thorgaut, som her maatte synes nogenledes paalidelig, siger at Donald, understøttet af Norges Konge, kom til Edinburgh og belejrede den, medens Dronningens Liig endnu laa ubegravet i Slottet, skulde man formode, at Magnus allerede har været paa denne Kant ved Slutningen af November 1093. Fortællingen bliver vel noget mistænkelig derved at den sættes i Forbindelse med et Mirakel, ved hvilket den kongelige Familie skulde være undsluppen med Dronningens Liig fra det belejrede Slot til Dunfermline; og da Thorgaut først 13 Aar senere kom til Skotland, kan han vare bleven fejlagtigt underrettet, ligesom det dog vel ogsaa maatte tage nogen Tid, inden Donald, der opholdt sig paa Syderøerne, erfarede Mælkolms Død, samlede Folk, og kom til Edinburgh. Men at det dog maa have været endnu seenhøstes eller ved Begyndelsen af Vintren 1093, kan man alligevel ej undgaa at antage, da alle Kilder ere enige om at henføre Donalds Tronbestigelse til dette klar. Magnus maa saaledes allerede da have været i Skotland. Har han nu først staaet Donald bi, maa han ogsaa have overvintret i Skotland eller paa Syderøerne, da hans Tog var tiltraadt saa sildigt paa klaret, at han ej kan være kommen hjem før Vintrens Begyndelse. Der er ogsaa en anden Grund, som gjør det nødvendigt at sætte Magnus’s Herjetog i Syderøerne, der nødvendigviis maa være foretaget efter at Donald havde besteget Tronen, tidligere end Midten af 1094;det heder nemlig i Sagaerne, at Lagmand vilde fly til Irland, et Tegn paa at hans Fader Gudrød da endnu maa hersket der; det siges desuden udtrykkeligt i det ovenanførte Sted af Haakon Haakonsøns Saga, at Magnus erobrede Øerne fra Gudrød; men af de irske Annaler erfare vi at Gudrød i dette klar, og, som det synes, temmeligt tidligt, blev forjaget. Magnus’s første Tog til de vestlige Farvande maa altsaa henføres til Tiden fra October 1093 til ud i 1094. Hans andet, store Tog, foregik derimod i 1098; og den skotske Konge, med hvem han da kom i Berørelse, var vistnok Eadgar, da dennes Sejr over Donald i de engelske Krøniker henføres til 1097, og hans Tronbestigelse endog af Fordun sættes i 1098. Magnus har vel ogsaa da, som Fordun udtrykkeligt siger, og som nedenfor nærmere skal vises, blandet sig i Tronstridighederne. Magnus’s Tog til Halland sættes vistnok rigtigst, som Morkinskinna siger, efter Uenigheden med Sveinke, altsaa i 1096. Da Tiden for hans sidste Tog 1102—1103, er vis, og han i 1099 kom tilbage fra sit tidligere store Vesterhavstog, er derved ogsaa Tiden for Krigen med Sverige given, nemlig 1099—1101.
