Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/489

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
471
Magnus’s førſte Veſterhavsiog.

retninger i vore egne Sagaer, ſom dog af Bearbejderne ere henførte til urigtigt Tidspunkt, at Magnus ikke den hele Tid holdt ſig ſtille i Viken, men at han ogſaa gjorde et Tog til Syderøerne og Skotland, og blandede ſig i dette Riges Anliggender. Om han foretog dette Tog efter Opford-

    bøder, og at han den følgende Vaar og Sommer førſt har beſøgt Gulathingslagen, og ſiden er vendt tilbage til Oplandene. Denne hans Tilbagerejſe til Oplandene omtales ſlet ikke i Morkinſkinna og Fagrſkinna, medens derimod Hrokkinſkinna, Hryggjarſtykke og Snorre berette den, ſom om den fandt Sted ſtrax efter at han var tagen til Konge. At han virkelig førſt beſøgte Gulathingslagen, og derefter drog til Oplandene, ikke omvendt, fremgaar deraf at Snorre (Cap. 2) udtrykkeligt lader ham drage „over Dovrefjeld“ til Byen den anden Vinter, da Magnus allerede var kommen did; Haakon befandt ſig ſaaledes umiddelbart før denne Rejſe paa Oplandene. Større Vanſkeligheder opſtaa dog endnu med Henſyn til hvad Magnus tog ſig for i ſit førſte Regjeringsaar (1093—1094) ſom overhoved med Henſyn til hans forſkjellige Krigstog. Snorre, Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke overſpringe næſten, ſom vi have ſeet, dette førſte Aar. De lade Magnus ſiden om Vaaren efter Haakons Død herje i Halland (Cap. 3); derefter omtales Steigar-Thores Oprør og Tviſten med Sveinke Steinarsſøn (Magnus’s Saga Cap. 4—14, Snorre Cap. 4—8); og derpaa beſkrives Magnus’s Tog til Orknøerne og Syderøerne, hvilket Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke ſige at være foretaget efter Jarlen Haakon Paalsſøns Tilſkyndelſe, hvorom Snorre dog intet nævner; Toget beſkrives for øvrigt eens, navnlig omtales Lagmand Gudrødsſøn ſom Øernes Beſtyrer; han nævnes ogſaa i de Viſer af Bjørn Krepphendte og Gisle Illugesſøn, ſom anføres. Ligeledes omtales Kongens Strid med de to Jarler ved Navn Hugo i Angelsø-Sund; og endelig nævnes om et Forlig mellem Kong Mælkolm i Skotland og Magnus, hvorhos der ſiges at denne overvintrede i Syderøerne, og at han fik Irekongen Muirkertachs 5aarige Datter gift eller forlovet med ſin 9aarige Søn Sigurd (Magnus Barfods Saga Cap. 14, 20—25; Snorre Cap. 9—12). Morkinſkinna fortæller, uden nærmere Tidsangivelſer, om Thrøndernes Oprør efter Haakons Død, ſamt derefter om Uenigheden med Sveinke; da førſt omtales Toget til Halland, og noget ſenere, heder det, gjorde Magnus Veſterhavstoget. Dette beſkrives omtrent ſom i hine Bearbejdelſer; dog anføres, hvad man her nøje maa lægge Merke til, ikke Skotekongens Ravn, hvor der tales om Forliget mellem ham og Magnus, hvorimod det ſiden heder at Skotekongen Mælkolm ſendte ham ſin 5aarige Datter, for at hun kunde egte hans 9aarige Søn Sigurd; her tilføjes at Mælkolm var Fader til den Kong David, der ſiden blev Konge i Skotland (fol. 21 a. til 23 b.). Fagrſkinna lader Magnus herje i Halland det førſte Diar efter at han havde taget Kongenavn, førend han tilbragte Vintren i Nidaros ſammen med Haakon. Derefter omtales Thores og Thrøndernes Oprør; der nævnes intet om Tviſten med Sveinke, men derpaa fortælles Veſterhavstoget omtrent ſom i Morkinſkinna, navnlig omtales Mælkolm ſom Fader, baade til Sigurds unge Brud, og til Kong David. Siden tales der i alle Kongeſagaer om Krigen med Sverige, og derefter om Magnus’s ſidſte Tog, hvilket alle ere enige om at lade ham foretage i ſit 10de Regjeringsaar, altſaa 1102—1103. Orkneyinga Saga lader Haakon Jarl komme til Magnus efter Steigar-Thores Opſtand, og faa ham til at gjøre hiint Veſterhavstog; her tales ligeledes om Lagmand, om begge Jarler Hugo, om Forliget med Kong Mælkolm, og