Konge, uden al Tvivl opmuntrede dertil af hans Fosterfader, den gamle Steigar-Thore, der alene synes at have væntet paa Olafs Død for at bringe sin Fostersøn paa Tronen og indsætte ham i hvad man ogsaa efter de Tiders Begreber med Føje kunde kalde hans lovlige Rettigheder[1]. Da det gjaldt at komme Magnus i Forkjøbet, skyndte Haakon og Thore sig strax efter til Nidaros, og tilstevnede Ørething. Paa dette forlangte Haakon at Thrønderne skulde give ham Kongenavn, hvilket han ogsaa fik for den halve Deel, ligesom hans Fader Magnus; eller rettere for de to Trediedele, da hans Part vistnok, ligesom Magnus’s fordum, var beregnet paa at skulde indbefatte Frostathingslagen (med Haalogaland),Gulathingslagen, og Oplandene, medens Magnus alene beholdt Viken. Men Haakon maatte ogsaa strax for Thrøndernes Vedkommende ophæve de forhadte Paabud, der endnu vare tilbage fra Sven Alfivessøns Tid, navnlig Bestemmelserne om Landøre-Ydelsen og om Julegaver[2], ligesom han overhoved gav dem mange Retterbøder (Retsforbedringer); hvorefter, som det heder, alle Thrønder vendte sig til Venskab med ham. Heraf synes man at kunne slutte at han i Førstningen har mødt Vanskeligheder, som han alene har kunnet bortrydde ved at love Thrønderne hine store Indrømmelser. Den højtidelige Ophævelse af Paalæggene synes at have fundet Sted ved Juletid; mange Uger tidligere kan Haakon ikke være kommen til Nidaros eller have tilendebragt fine Forhandlinger med Thrønderne[3]. Han tog sig nu,
- ↑ Det vil strax nedenfor sees, at Kong Magnus udtrykkelig gav Thore Skylden for alt hvad Haakon gjorde.
- ↑ Om alle disse Paalæg og de senere Fritagelser, se ovenfor I. 2. S. 815—818, og især S. 852, Anm. 3. Man kan paa en vis Maade sige, at Haakon, for at vinde Thrønderne, maatte udstede en Haandfæstning eller Valg-Kapitulation.
- ↑ Da Olaf døde langt nede i Viken den 22de Septr., kan Efteretningen derom paa hiin Tid, da Land-Rejser gik saa langsomt fra Haanden, neppe have naaet Steig i Gudbrandsdalen førend i de første Dage af Oktober. Haakon kan neppe strax have været rejsefærdig, og har saaledes vist ikke naaet Nidaros førend efter Midten af Maaneden. Sammenkaldelsen af Ørething og Forhandlingerne med Thrønderne maa ogsaa have medtaget nogen Tid, saa at han altsaa neppe blev tagen til Konge førend henimod November. Nei siger Morkinskinna, at Haakon ophævede Julegaverne den Juul, han tilbragte i Nidaros sammen med Magnus, det vil sige Julen 1094—1095. Men da det er højst urimeligt, at han biede saa længe med at give disse Retterbøder, som til den anden Juul; da de øvrige Sagaer desuden udtrykkeligt henføre dem til hans Tronbestigelse, og derhos bevidne at han siden udvidede dem til Oplandene, hvorhen han ej kom efter Julen 1094—95; og da han derhos ogsaa, efter sit første Besøg i Throndhjem, hvor han aller først gav Retterbøderne, maa have været i Gulathingslagen: falder det naturligt at antage, at han har tilbragt sin første Juul i Nidaros, og at Morkinskinna,“ red at omtale Julegaverues Ophævelse, har forvexlet denne Juul med den anden. I sig
