Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/487

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
409
Norge atter under tvende Konger.

Konge, uden al Tvivl opmuntrede dertil af hans Foſterfader, den gamle Steigar-Thore, der alene ſynes at have væntet paa Olafs Død for at bringe ſin Foſterſøn paa Tronen og indſætte ham i hvad man ogſaa efter de Tiders Begreber med Føje kunde kalde hans lovlige Rettigheder[1]. Da det gjaldt at komme Magnus i Forkjøbet, ſkyndte Haakon og Thore ſig ſtrax efter til Nidaros, og tilſtevnede Ørething. Paa dette forlangte Haakon at Thrønderne ſkulde give ham Kongenavn, hvilket han ogſaa fik for den halve Deel, ligeſom hans Fader Magnus; eller rettere for de to Trediedele, da hans Part viſtnok, ligeſom Magnus’s fordum, var beregnet paa at ſkulde indbefatte Froſtathingslagen (med Haalogaland),Gulathingslagen, og Oplandene, medens Magnus alene beholdt Viken. Men Haakon maatte ogſaa ſtrax for Thrøndernes Vedkommende ophæve de forhadte Paabud, der endnu vare tilbage fra Sven Alfivesſøns Tid, navnlig Beſtemmelſerne om Landøre-Ydelſen og om Julegaver[2], ligeſom han overhoved gav dem mange Retterbøder (Retsforbedringer); hvorefter, ſom det heder, alle Thrønder vendte ſig til Venſkab med ham. Heraf ſynes man at kunne ſlutte at han i Førſtningen har mødt Vanſkeligheder, ſom han alene har kunnet bortrydde ved at love Thrønderne hine ſtore Indrømmelſer. Den højtidelige Ophævelſe af Paalæggene ſynes at have fundet Sted ved Juletid; mange Uger tidligere kan Haakon ikke være kommen til Nidaros eller have tilendebragt fine Forhandlinger med Thrønderne[3]. Han tog ſig nu,

  1. Det vil ſtrax nedenfor ſees, at Kong Magnus udtrykkelig gav Thore Skylden for alt hvad Haakon gjorde.
  2. Om alle disſe Paalæg og de ſenere Fritagelſer, ſe ovenfor I. 2. S. 815—818, og iſær S. 852, Anm. 3. Man kan paa en vis Maade ſige, at Haakon, for at vinde Thrønderne, maatte udſtede en Haandfæſtning eller Valg-Kapitulation.
  3. Da Olaf døde langt nede i Viken den 22de Septr., kan Efteretningen derom paa hiin Tid, da Land-Rejſer gik ſaa langſomt fra Haanden, neppe have naaet Steig i Gudbrandsdalen førend i de førſte Dage af Oktober. Haakon kan neppe ſtrax have været rejſefærdig, og har ſaaledes viſt ikke naaet Nidaros førend efter Midten af Maaneden. Sammenkaldelſen af Ørething og Forhandlingerne med Thrønderne maa ogſaa have medtaget nogen Tid, ſaa at han altſaa neppe blev tagen til Konge førend henimod November. Nei ſiger Morkinſkinna, at Haakon ophævede Julegaverne den Juul, han tilbragte i Nidaros ſammen med Magnus, det vil ſige Julen 1094—1095. Men da det er højſt urimeligt, at han biede ſaa længe med at give disſe Retterbøder, ſom til den anden Juul; da de øvrige Sagaer desuden udtrykkeligt henføre dem til hans Tronbeſtigelſe, og derhos bevidne at han ſiden udvidede dem til Oplandene, hvorhen han ej kom efter Julen 1094—95; og da han derhos ogſaa, efter ſit førſte Beſøg i Throndhjem, hvor han aller førſt gav Retterbøderne, maa have været i Gulathingslagen: falder det naturligt at antage, at han har tilbragt ſin førſte Juul i Nidaros, og at Morkinſkinna,“ red at omtale Julegaverues Ophævelſe, har forvexlet denne Juul med den anden. I ſig