Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/486

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
468
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

at en ſandfærdig Beretning om et Tog til Bjarmeland er blevet forvanſket og udſpekket med Fabler om Jøtner og Trolde af ſamme Slags ſom dem, Saxo fortæller om Thorkell Adelfar, og ſom ligeledes danne Hovedindholdet i flere af vore ÆEventyrſagaer.

Mag. Adam ſlutter ſin Beſkrivelſe over Norden med følgende Ord[1]: „Men ſe, hiint førhen ſaa vilde Danernes, Nordmændenes eller Sviarnes Folk, hvilket, ſom St. Gregorius ſiger, ikke forſtod andet end at give vilde barbariſke Lyd fra ſig, har nu forlængſt lært at iſtemme Halleluja til Herrens Priis. Se, hiint Vikingefolk, der, ſom vi læſe, herjede Frankriges og Tydſklands Kyſter, er nu tilfreds med ſine Grændſer, ſigende med Apoſtelen; „vi have her ingen blivende Stad, men ſøge efter den tilkommende“[2]; og „vi tro at ſee Herrens Gode i de Levendes Land“[3]. Se, hiint forfærdelige Land, altid utilgængeligt formedelſt Afgudsdyrkelſe „og ikke blidere end den ſkythiſke Dianas Alter“[4], har nu aflagt ſit naturlige Raſeri, og modtager kappeviis overalt Sandhedens Forkyndere. Djævlenes Altere ere omſtyrtede, Kirker oprejſes alleſteds, og Chriſti Navn ophøjes af alle i fælles Berømmelſe. I Sandhed, denne Forandring „ſtaar i den Højeſtes højre Haand“[5]; og ſaa haſtigt løber den almægtige Guds Ord, at fra Solens Opgang til dens Nedgang, fra Norden og Syden priſes Herrens Navn, og alle Tunger bekjende, at vor Herre Jeſus Chriſtus er i Gud Faders Ære, levende og regjerende med Faderen og den Helligaand fra Evighed til Evighed“.

40. Magnus Olafsſøn og Haakon Magnusſøn Konger i Norge. Magnus’s førſte Veſterhavstog.


Saaſnart Kong Olaf var død, blev hans Søn Magnus, der ſandſynligviis var tilſtede ved hans Dødsleje, ſtrax tagen til Konge før hele Landet i Viken, ſandſynligviis paa Borgarthing. Strengt taget var imidlertid denne Hylding ugyldig udenfor Viken ſelv, da det alene var Hyldingen paa Ørething i Nidaros, ſom gjorde den, der her fik Kongenavn, til den retmæsſige Konge over hele Landet. Heller ikke betragtede Indbyggerne af de øvrige Landſkaber ſig bundne derved, thi da Efterretningen om Olafs Død kom til Oplandene, toge Oplændingerne ſtrax den for 24 Aar ſiden afdøde Kong Magnus’s Søn og Arving Haakon til

  1. Mag. Adam, IV. 42.
  2. Brev til Hebr. XIII. 14.
  3. Pſalme XXVII. No. 13.
  4. Lucani Pharsalia I. v. 446.
  5. Pſalme LXXVII. 11.