at en sandfærdig Beretning om et Tog til Bjarmeland er blevet forvansket og udspekket med Fabler om Jøtner og Trolde af samme Slags som dem, Saxo fortæller om Thorkell Adelfar, og som ligeledes danne Hovedindholdet i flere af vore ÆEventyrsagaer.
Mag. Adam slutter sin Beskrivelse over Norden med følgende Ord[1]: „Men se, hiint førhen saa vilde Danernes, Nordmændenes eller Sviarnes Folk, hvilket, som St. Gregorius siger, ikke forstod andet end at give vilde barbariske Lyd fra sig, har nu forlængst lært at istemme Halleluja til Herrens Priis. Se, hiint Vikingefolk, der, som vi læse, herjede Frankriges og Tydsklands Kyster, er nu tilfreds med sine Grændser, sigende med Apostelen; „vi have her ingen blivende Stad, men søge efter den tilkommende“[2]; og „vi tro at see Herrens Gode i de Levendes Land“[3]. Se, hiint forfærdelige Land, altid utilgængeligt formedelst Afgudsdyrkelse „og ikke blidere end den skythiske Dianas Alter“[4], har nu aflagt sit naturlige Raseri, og modtager kappeviis overalt Sandhedens Forkyndere. Djævlenes Altere ere omstyrtede, Kirker oprejses allesteds, og Christi Navn ophøjes af alle i fælles Berømmelse. I Sandhed, denne Forandring „staar i den Højestes højre Haand“[5]; og saa hastigt løber den almægtige Guds Ord, at fra Solens Opgang til dens Nedgang, fra Norden og Syden prises Herrens Navn, og alle Tunger bekjende, at vor Herre Jesus Christus er i Gud Faders Ære, levende og regjerende med Faderen og den Helligaand fra Evighed til Evighed“.
Saasnart Kong Olaf var død, blev hans Søn Magnus, der sandsynligviis var tilstede ved hans Dødsleje, strax tagen til Konge før hele Landet i Viken, sandsynligviis paa Borgarthing. Strengt taget var imidlertid denne Hylding ugyldig udenfor Viken selv, da det alene var Hyldingen paa Ørething i Nidaros, som gjorde den, der her fik Kongenavn, til den retmæssige Konge over hele Landet. Heller ikke betragtede Indbyggerne af de øvrige Landskaber sig bundne derved, thi da Efterretningen om Olafs Død kom til Oplandene, toge Oplændingerne strax den for 24 Aar siden afdøde Kong Magnus’s Søn og Arving Haakon til
