nævnt noget hvor jeg behandlede Sverige[1]; nu tilføjer jeg særskilt, at det i sin Længde strækker sig mod det yderste Norden, hvoraf det og har sit Navn. Det begynder ved de fremragende Skjær i det Sund, der kaldes Beltes-Sundet[2]; derpaa bøjer det sin Rygning mod Norden, og efter at have strakt sig i en Bue langs det brusende Ocean, begrændses det af de riphæiske Bjerge[3], hvor den trætte Verden ophører. Nordmannia er formedelst sine barske Fjelde eller sin alt for sterke Kulde det ufrugtbareste af alle Lande, og alene skikket til Fædrift. Kvæghjordene plejer man derfor herpaa Arabernes Viis længe at gjæte i Ørkenerne[4]. Kvæget giver saaledes alle Livsfornødenheder, idet Melken tjener til Føde, Ulden til Klæder. Men derfor opfostres her ogsaa de tapreste Krigere, der, ikke blødgjorte ved den større Luxus, Kornavlen medfører, oftere paaføre andre Krig, end de selv forulempes af andre. Uden Misundelse bo de sammen med deres Naboer Sviarne; men derimod angribes de stundom, dog ej ustraffet, af de lige saa fattige Daner. Og paa denne Maade tvungne af Mangel paa Livets Nødvendigheder, gjennemstrejfe de hele Verden paa Vikingetog, og hjembringe det rigeste Bytte, hvorved de opholde Livet trods deres eget Lands Mangel[5]. Men efter at de
- ↑ Nemlig ovenfor i Cap. 21, hvor det heder: „For dem der have tilbagelagt Danernes Øer, aabenbarer sig en anden Verden i Sverige eller Norge, der ere de to videste Riger i Norden og næsten ubekjendte for vor Kreds. Herom har den saa indsigtsfulde Danekonge fortalt mig, at Norge neppe kan gjennemrejses i een Maaned, og Sverige neppe endog i to. Dette, sagde han, prøvede jeg selv, da jeg nylig under Kong Jakob var paa Krigstog i hine Egne, hvilke begge indsluttes af de højeste Fjelde, dog især Norge, der med sine Alper omgiver Sverige“.
- ↑ Fretum Balticum. Ved fretum mener Adam dog her nok mere „Sø“ eller „mindre Hav“, modsat Oceanet; og han regner, som flere ældre Forfattere, Kattegattet med til Belte-Havet. Saaledes og Ottar, hvor han lader den store Bugt (Østersøen) aabne sig søndenfor Skiringssal.
- ↑ Dette Navn har Adam hentet fra de ældre romerske Forfattere, som han har benyttet, og oftere nævner.
- ↑ Her sigtes aabenbart til de store Græsgange paa Højfjeldene, som Hardangervidden o. a. l.
- ↑ Alt dette, om Norges Mangel, Nordmændenes Haardførhed, Fejder med Danerne og Vikingetog er aabenbart hentet fra Beretninger, afgivne af de
endnu paa Adams Tid ej har været ganske aflagt; hvis for øvrigt ikke —hvad der her nok er muligt —— Navnet „Nortmannia“ skriver sig fra den samme Kilde, hvorfra den strax efter følgende Skildring af Vikingevæsenet er hentet, og som øjensynlig tilhører det 9de eller 10de Aarhundrede. Her har Scholie 139 ellers dette merkelige Tillæg: „Fra hine Nordmænd, der bo hiinsides Danmark, kom hine Nordmanner, der bebo Frankrige, og fra dem igjen har Apulien nu nylig faaet „det tredie Sort Nordmanner“.
