Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/481

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
463
Mag. Adams Skildring af norſke Forhold.

nævnt noget hvor jeg behandlede Sverige[1]; nu tilføjer jeg ſærſkilt, at det i ſin Længde ſtrækker ſig mod det yderſte Norden, hvoraf det og har ſit Navn. Det begynder ved de fremragende Skjær i det Sund, der kaldes Beltes-Sundet[2]; derpaa bøjer det ſin Rygning mod Norden, og efter at have ſtrakt ſig i en Bue langs det bruſende Ocean, begrændſes det af de riphæiſke Bjerge[3], hvor den trætte Verden ophører. Nordmannia er formedelſt ſine barſke Fjelde eller ſin alt for ſterke Kulde det ufrugtbareſte af alle Lande, og alene ſkikket til Fædrift. Kvæghjordene plejer man derfor herpaa Arabernes Viis længe at gjæte i Ørkenerne[4]. Kvæget giver ſaaledes alle Livsfornødenheder, idet Melken tjener til Føde, Ulden til Klæder. Men derfor opfoſtres her ogſaa de tapreſte Krigere, der, ikke blødgjorte ved den ſtørre Luxus, Kornavlen medfører, oftere paaføre andre Krig, end de ſelv forulempes af andre. Uden Misundelſe bo de ſammen med deres Naboer Sviarne; men derimod angribes de ſtundom, dog ej uſtraffet, af de lige ſaa fattige Daner. Og paa denne Maade tvungne af Mangel paa Livets Nødvendigheder, gjennemſtrejfe de hele Verden paa Vikingetog, og hjembringe det rigeſte Bytte, hvorved de opholde Livet trods deres eget Lands Mangel[5]. Men efter at de

    endnu paa Adams Tid ej har været ganſke aflagt; hvis for øvrigt ikke —hvad der her nok er muligt —— Navnet „Nortmannia“ ſkriver ſig fra den ſamme Kilde, hvorfra den ſtrax efter følgende Skildring af Vikingevæſenet er hentet, og ſom øjenſynlig tilhører det 9de eller 10de Aarhundrede. Her har Scholie 139 ellers dette merkelige Tillæg: „Fra hine Nordmænd, der bo hiinſides Danmark, kom hine Nordmanner, der bebo Frankrige, og fra dem igjen har Apulien nu nylig faaet „det tredie Sort Nordmanner“.

  1. Nemlig ovenfor i Cap. 21, hvor det heder: „For dem der have tilbagelagt Danernes Øer, aabenbarer ſig en anden Verden i Sverige eller Norge, der ere de to videſte Riger i Norden og næſten ubekjendte for vor Kreds. Herom har den ſaa indſigtsfulde Danekonge fortalt mig, at Norge neppe kan gjennemrejſes i een Maaned, og Sverige neppe endog i to. Dette, ſagde han, prøvede jeg ſelv, da jeg nylig under Kong Jakob var paa Krigstog i hine Egne, hvilke begge indſluttes af de højeſte Fjelde, dog iſær Norge, der med ſine Alper omgiver Sverige“.
  2. Fretum Balticum. Ved fretum mener Adam dog her nok mere „Sø“ eller „mindre Hav“, modſat Oceanet; og han regner, ſom flere ældre Forfattere, Kattegattet med til Belte-Havet. Saaledes og Ottar, hvor han lader den ſtore Bugt (Øſterſøen) aabne ſig ſøndenfor Skiringsſal.
  3. Dette Navn har Adam hentet fra de ældre romerſke Forfattere, ſom han har benyttet, og oftere nævner.
  4. Her ſigtes aabenbart til de ſtore Græsgange paa Højfjeldene, ſom Hardangervidden o. a. l.
  5. Alt dette, om Norges Mangel, Nordmændenes Haardførhed, Fejder med Danerne og Vikingetog er aabenbart hentet fra Beretninger, afgivne af de