Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/479

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
461
Mag. Adams Skildring af norſke Forhold.


til England og Stanford-Slaget[1], handlede ſiden om den danſke Krig, og endelig om Olafs Gavmildhed, fredelige Regjering og prægtige Hofholdning. Stevet eller Omkvædet, der indflettes efter visſe Mellemrum, lyder ſaaledes: „den ſtorſindede Olaf veed at han er den aller bedſte Fyrſte, ſom nogenſinde er fød under Solen[2].“

39. Mag. Adams Skildring af Forholdene i Norge.


Førend vi gaa over fra Olaf Kyrres Regjeringstid til hans urolige Efterfølgers, er det af megen Interesſe, i ſin Heelhed at betragte den Skildring, ſom den ſamtidige Forfatter Mag. Adam af Bremen, med hvem vi her maa tage Afſked, giver af Forholdene i Norge paa ſin Tid. Adam, der, ſom man formoder, havde hjemme i den ſydligſte Deel af Saxland, kom i Aaret 1068, til Bremen, hvor han blev modtagen i Kannikernes eller Chorbrødrenes Tal; i et Brev, udſtedt af Erkebiſkop Adalbert den 11te Juni 1069, nævnes han blandt Vidnerne ſom Magister Scholæ[3]. Kort efter beſøgte han, ſom vi allerede tidligere have nævnt, den danſke Konge Sven Ulfsſøn, der modtog ham paa det venligſte, og gav ham en Mængde Oplysninger om de hiſtoriſke og geographiſke Forhold i Norden. Disſe Oplysninger, ſaa vel ſom andre, han andenſteds fra ſamlede, og hvoraf han i Bremen ſelv havde Adgang til at erhverve de fleſte fra førſte Haand, benyttede han til ſit Verk „de Hamburgſke Erkebiſkoppers Bedrifter“, hvilket, ſkjønt egentlig beſtemt til at være Perſonalhiſtorie, dog kan anſees ſom en fuldſtændig Kirkehiſtorie for Norden lige fra Ansgar indtil Adalberts Død, og ſom derved nødvendigviis ogſaa kommer til at indeholde en Mængde verdslige Begivenheder. Man erfarer af Verket ſelv, at han ſluttede det omkring 1075; det er dediceret til Adalberts Eftermand Liemar[4]. Det er inddeelt i fire Bøger, af hvilke de tre førſte indeholder den egentlige Hiſtorie; den fjerde derimod er en Beſkrivelſe over Norden (eller ſom det i Overſkriften heder „Nordens Øer“),

  1. Der citeres nemlig i Harald Haardraades Saga Cap. 15, Snorre 88, et Vers om Kampen med Morker, med en Deel af det til Olafsdraapen hørende Sted: „riklundaðr veit undir.“
  2. Nemlig „Ólafr borinn sólu — sik beztan gram miklu — ríklundaðr veit undir“. Se overhoved om Stein Scripta hist. Isl. III. S. 224 flgg., jvfr. ovenfor I. 2. S. 235. Ogſaa Stuf blinde ſynes at have beſunget Olaf; der citeres i det mindſte et Vers af ham, om hvorledes Olaf lod enhver drikke med hvem han vilde, Olaf Kyrres Saga Cap. 4, Snorre Cap. 3.
  3. Staphorſt, S. 437, hvor dog Brevet urigtigt er henført til 1068, ſe ovenfor S. 414.
  4. Om Mag. Adam og hans Verk, ſe Fortalen til Lappenbergs Udgave.