Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/474

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
456
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

Lov-Berſes Søn hed Gyrd, hvis Søn Aamunde var en af de mægtigſte Mænd i Landet ved Tiden mellem 1130 og 1150. En anſeet Mand i Viken, ſom viſtnok førſt nævnes under Olafs Eftermand, men ſom dog allerede ſynes at have naaet Manddomsalderen mod Slutningen af Olafs Regjeringstid, var Dag Eilifsſøn[1]. Hans Herkomſt kjendes ikke, men hans fornemſte Beſiddelſer laa i Grenafylke, fornemmelig paa Veſtfold, iſær i Sandeherred og paa Neſet, ſaa vel ſom fornemmelig paa Havund, hvor Gaarden Bratsberg ſenere nævnes ſom hans Søn Gregorius’s Gaard. Dag var gift med Ragnhild, en Datter af Skofte Agmundsſøn[2].

Alle disſe Ætter, ſom nu ere omtalte, vare allerede, eller bleve i det mindſte i den nærmeſt følgende Tid, paa det nærmeſte forbundne ved indbyrdes Giftermaal. Saaledes egtede ſom vi have ſeet, Skule Kongsfoſtres Søn Aasulf

    dergaaet enkelte Modifikationer, thi disſe vare dog viſtnok uvæſentlige i Sammenligning med den uforandrede Hovedmasſe. Hvad nu ellers Borgarthinget angaar, vil man neppe finde det omtalt ſom ſæreget Lagthing førend efter 1200 da Lagthingene vare deelte. Naar det nævnes før den Tid, er det ſaa godt ſom udelukkende kun hvor der er Tale om at tage en Tronprætendent til Konge, i Lighed med Ørething i Nidaros og Haugathing ved Tunsberg. Saaledes allerførſt ved Harald Haardraades Hylding, ſe ovenfor S. 162; ved Inge Haraldsſøns nys nævnte Hylding, ſe hans Saga Cap. 1; ved Baglerkongen Inges Hyldning 1196, ſe Sverres Saga Cap. 132, ved Erling Steinveggs, 1204, ſe Haakon Sverresſøns Saga Cap. 7; ved Inge Baardsſøns 1204, ſe ſ. S. Cap. 6; her nævnes og Haugathing i ſamme Anledning, i 1217; da Haakon Haakonsſøn fik Kongenavn, ſaavel her, ſom paa Haugathing, Stofnething, Hornborething og Elvebakken, ſe Harald Haardraades Saga Cap. 28; og endelig i 1236, da Skule Jarl, ſom det ſynes, her underhandlede med Bønderne i Anledning af hans Opſtand med Kongen (Harald Haardraades Saga Cap. 187).

  1. Dag Eilifsſøn nævnes ſom Lendermand allerede kort efter Magnus’s Tronbeſtigelſe (Magnus den godes Saga Cap. 9, Snorre Cap. 8), og havde ſaaledes viſtnok allerede naaet Manddomsalderen før Olafs Død 1093. Han nævnes ikke efter Magnus’s Død 1103. Hans Søn Vatn-Orm nævnes ſom Lendermand allerede ved 1137; hans anden Søn Gregorius ſluttede ſig til Kong Inge omkring 1150. I Morkinſkinna ſtaar der udtrykkeligt fol. 36 a. Fornm. Sögur VIII. 357, at Dag havde ſtore Beſiddelſer ved Tunsberg. Men hans Hovedbeſiddelſer vare dog i Grenafylke; dette ſees bedſt af den Mængde Gaarde i dette Fylke, der laa til det, rimeligviis af ham ſkiftede Nonnekloſter paa Gimsø. Dette Kloſters fleſte Gaarde laa paa Havund (nemlig 36); det havde 21 paa Grenland (i Medalheims Sogn), 15 paa Bamble; tilſammen 72 i dette Fylke; dog havde det ogſaa 60 Gaarde paa Veſtfold, og endeel i Ranafylke ſaa vel ſom 1 Sogn. Muligt at Dag og Vatn-Orm, der aller førſt nævnes i Spidſen for en Deel Lendermænd ved Tunsberg, meeſt have boet her, men at Gregorius har opſlaaet ſit Hovedſæde paa Bratsberg.
  2. Inge Haraldsſøns Saga, Cap. 21. Fagrſkinna Cap. 215.