den yngre, der blev gift med Paal Orknø-Jarls Datter Thora. I den østlige Deel af Viken, maaskee i Nærheden af Sarpsborg, levede paa denne Tid ogsaa en mægtig Mand ved Navn Berse, der formedelst sin Lovkyndighed blev kaldet Lov-Berse,[1] og som maa have haft en overordentlig stor Indflydelse paa Lovgivningen, da det i den gamle Lovbog for Viken udtrykkeligt siges at han gjorde en Bestemmelse for, hvorledes det skulde forholdes, naar Mand eller Kvinde ophævede Fæstemaal, hvilken Bestemmelse, tilføjes der, siden stedse har været overholdt. Den kaldtes ogsaa efter ham Berse-Loven[2]. Da vi ellers ikke kjende Vikens ældre verdslige Lov, kunne vi ej vide, om dette er den eneste Lovsforandring, Berse har bragt istand, eller om der skyldes ham flere; det sidste er dog,især efter hans Tilnavn at dømme, det rimeligste, og man maa endog næsten formede, at den Afsondring, som vi siden finde i legislatorisk Henseende mellem Viken og Oplandene, nærmest skyldes de Lovsforandringer, han for Vikens Vedkommende fik istandbragt i den fælles Sefslov eller Eidsiva-Lov, der nu i sin uforandrede Tilstand kun gjaldt for de egentlige Oplande, medens den derimod med de ved Berses Bestræbelser vedtagne Modifikationer gjaldt for Viten, saa at denne derved paa en vis Maade kunde siges at have faaet en egen Lovgivning. Heraf maatte det igjen være en naturlig Følge, at Vikverjerne efterhaanden undlode at søge Eidsævisthing, men begyndte at holde sit eget Lagthing ved Borg, det saakaldte Borgarthing, der dog aldrig synes at have været anerkjendt som saadant, førend de store Lagthing mod Slutningen af det 12te Aarhundrede deeltes i flere mindre, og Lagmands- Embederne oprettedes[3].
- ↑ Snorre, Sigurd Inge og Eysteins Saga Cap. 1, siger at Inge Harald Gilles Søn, ved dennes Død 1137 var til Opfostring hos Aamunde, Søn af Gyrd, Søn af Lov-Berse, i Viken. Altsaa maa Gyrd have levet omkring 1100, og Lov-Berse omkring 1070—80. Der blev, siges der, strax efter Haralds Død stevnet Borgarthing, hvor Barnet Inge toges til Konge. Dette tyder hen paa, at Aamunde levede nærved Borg, thi havde han levet i Ranrike, vilde der have været tilstevnet Thing paa Elvebakken, eller Hornborething, eller Thing ved Stofn nær Vetteland (se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 28); havde han levet ved Tunsberg, vilde der have været stevnet Haugathing. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av originalen nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
- ↑ Se „Norges gamle Love“ I. S. 365. Bestemmelsen findes her optagen i en særegen Bearbejdelse af den gamle vikske Christenret; den hører dog aabenbart ikke til Christenretten, men derimod til den verdslige Lovgivnings Giftings-Bolk.
- ↑ Endnu paa Sigurd Jorsalfares Tid omtales kun de tre Hovedlagthing, Frosta- Gula- og Eidsævisthing, ligesom vi have seet, at den sandsynligviis i anden Halvdeel af 12te Aarhundrede affattede legendariske St. Olafs Saga kun erkjender tre Lovgivninger, Frostathingslov, Gulathingslov og Sefslov, se ovenfor I. 2. S. 613, 614. Det er let at forstaa, hvorledes den vikske Lovgivning kunde vedblive at regnes til Sefsloven om den end havde un-
