Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/473

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
455
Anſeede Ætter i Viken. Lov-Berſe.

den yngre, der blev gift med Paal Orknø-Jarls Datter Thora. I den øſtlige Deel af Viken, maaſkee i Nærheden af Sarpsborg, levede paa denne Tid ogſaa en mægtig Mand ved Navn Berſe, der formedelſt ſin Lovkyndighed blev kaldet Lov-Berſe,[1] og ſom maa have haft en overordentlig ſtor Indflydelſe paa Lovgivningen, da det i den gamle Lovbog for Viken udtrykkeligt ſiges at han gjorde en Beſtemmelſe for, hvorledes det ſkulde forholdes, naar Mand eller Kvinde ophævede Fæſtemaal, hvilken Beſtemmelſe, tilføjes der, ſiden ſtedſe har været overholdt. Den kaldtes ogſaa efter ham Berſe-Loven[2]. Da vi ellers ikke kjende Vikens ældre verdslige Lov, kunne vi ej vide, om dette er den eneſte Lovsforandring, Berſe har bragt iſtand, eller om der ſkyldes ham flere; det ſidſte er dog,iſær efter hans Tilnavn at dømme, det rimeligſte, og man maa endog næſten formede, at den Afſondring, ſom vi ſiden finde i legislatoriſk Henſeende mellem Viken og Oplandene, nærmeſt ſkyldes de Lovsforandringer, han for Vikens Vedkommende fik iſtandbragt i den fælles Sefslov eller Eidſiva-Lov, der nu i ſin uforandrede Tilſtand kun gjaldt for de egentlige Oplande, medens den derimod med de ved Berſes Beſtræbelſer vedtagne Modifikationer gjaldt for Viten, ſaa at denne derved paa en vis Maade kunde ſiges at have faaet en egen Lovgivning. Heraf maatte det igjen være en naturlig Følge, at Vikverjerne efterhaanden undlode at ſøge Eidſævisthing, men begyndte at holde ſit eget Lagthing ved Borg, det ſaakaldte Borgarthing, der dog aldrig ſynes at have været anerkjendt ſom ſaadant, førend de ſtore Lagthing mod Slutningen af det 12te Aarhundrede deeltes i flere mindre, og Lagmands- Embederne oprettedes[3].

  1. Snorre, Sigurd Inge og Eyſteins Saga Cap. 1, ſiger at Inge Harald Gilles Søn, ved dennes Død 1137 var til Opfoſtring hos Aamunde, Søn af Gyrd, Søn af Lov-Berſe, i Viken. Altſaa maa Gyrd have levet omkring 1100, og Lov-Berſe omkring 1070—80. Der blev, ſiges der, ſtrax efter Haralds Død ſtevnet Borgarthing, hvor Barnet Inge toges til Konge. Dette tyder hen paa, at Aamunde levede nærved Borg, thi havde han levet i Ranrike, vilde der have været tilſtevnet Thing paa Elvebakken, eller Hornborething, eller Thing ved Stofn nær Vetteland (ſe Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 28); havde han levet ved Tunsberg, vilde der have været ſtevnet Haugathing. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av originalen nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
  2. Se „Norges gamle Love“ I. S. 365. Beſtemmelſen findes her optagen i en ſæregen Bearbejdelſe af den gamle vikſke Chriſtenret; den hører dog aabenbart ikke til Chriſtenretten, men derimod til den verdslige Lovgivnings Giftings-Bolk.
  3. Endnu paa Sigurd Jorſalfares Tid omtales kun de tre Hovedlagthing, Froſta- Gula- og Eidſævisthing, ligeſom vi have ſeet, at den ſandſynligviis i anden Halvdeel af 12te Aarhundrede affattede legendariſke St. Olafs Saga kun erkjender tre Lovgivninger, Froſtathingslov, Gulathingslov og Sefslov, ſe ovenfor I. 2. S. 613, 614. Det er let at forſtaa, hvorledes den vikſke Lovgivning kunde vedblive at regnes til Sefsloven om den end havde un-