Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/471

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
453
Mægtige Ætter. Gerde-Ætten.

bjørg, en Syſter af Skofte i Giſke. Denne Egil har ſaaledes rimeligviis nedſtammet i lige Linje paa Sverdſiden fra Thord Brynjulfsſøn paa Aurland[1]. Maaſkee han og var beſlægtet med Svein paa Sole.

En Æt, hvis Familieſæde ikke laa ſaa meget langt fra Sole-Ættens, var den Æt, der nedſtammede i lige Linje fra hiin Lendermand, Erlend af Gerde, der var en af Bøndernes Anførere mod Olaf den hellige i Slaget paa Stikleſtad, og faldt i Dagsriden[2]. Ættegaarden Gerde laa i den ſydligſte Deel af Søndhordeland, i det nuværende Etne Preſtegjeld[3], ganſke nær ved Grændſen mod Ryfylke; foruden denne Gaard ejede Familien viſtnok flere andre ſtore Gaarde i denne Egn, navnlig det lige i Nærheden, paa den anden Side af Elven liggende Stødle. Erlends Sønneſøn Svein Sveinsſøn, der maa have levet paa Olaf Kyrres Sin var, ſom nys berettet, gift med Ragna, en Datter af Orm Jarl og Sigrid Finnsdatter, og nedſtammede ſaaledes baade fra Arnmødlingerne og fra Haakon Jarl. Deres Søn var den i det følgende Aarhundredes Halvdeel ſaare mægtige og anſeede Høvding Orm, kaldet Kyrpinga-Orm, der iſær er bleven merkelig ſom Fader til den bekjendte Erling ſkakke, og Farfader til Kong Magnus Erlingsſøn. Orm boede, ſom vi erfare, paa Stødle; maaſkee Gerde allerede har været inddraget af Magnus den gode.

Blandt mægtige Ætter i Thrøndelagen maa man paa Olafs Tid allerede regne den, der nedſtammede fra Islændingen Ulf Stallare paa Ransvold og Jorunn, Eyſtein Orres og Agmund Thorbergsſøns Syſter[4]. Ulfs og Jorunns Søn, der maa have været ſamtidig med Olaf Kyrre, var Jon ſterke paa Raasvold, hvis Søn Erlend himalde var Fader til den bekjendte Erkebiſkop Eyſtein. Ulfs Datter Brigida blev gift med en Høvding, ved Navn Ulf eller Sauda-Ulf, fra hvilken ogſaa en anſeet Æt nedſtammede[5]. En anden anſeet Æt i Thrøndelagen var Vigge-Ætten, der nedſtammede fra den i Olaf den helliges Hiſtorie bekjendte Lodin paa Viggen. Dens Repræſentant paa Olaf Kyrres Tid var Lendermanden Sigurd Ullſtreng, en Søn af Rut paa Viggen, der faldt i en af Forpoſtfegtningerne før Stikleſtadſlaget[6]. Ruts Gaard, Viggen, var bleven

  1. Se ovenfor S. 177, jvfr. Fagrſkinna Cap. 215.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 793, 803.
  3. Gaarden heder endnu Gerde, og Gerde Annexkirke til Etne ligger paa dens Grund.
  4. Om Ulf og hans Giftermaal, ſe ovenfor S. 181, 182.
  5. Sauda-Ulfs Søn var den bekjendte Peder Byrdarſvein, hvorom nedenfor.
  6. Om Rut paa Viggen, ſe ovenfor I. 2. S. 794, 823. Det er allerede bemerket, at Magnus Barfods Saga Cap. 4, Snorre Cap. 5, kalder Sigurd Ullſtreng en Søn af Lodin Viggjarſkalle, medens derimod den legendariſke St. Olafs Saga Cap. 85 kalder ham en Søn af Rut paa Viggen. Nu