Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/470

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
452
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

Norge. Orm Jarls og Sigrids Datter Ragna blev gift med Svein Sveinsſøn paa Gerde[1].

Blandt Høvdingerne i Gulathingslagen paa Olafs Tid fortjener ogſaa Kale Sæbjørnsſøn at nævnes. Hans Fader Sæbjørn ſkal have været en Søn af hiin Thorleif ſpake, Erik Jarls Foſterfader, paa hvem Hallfred Vandrædaſkald udſtak det ene Øje; men beſynderligt er det dog at Kale Sæbjørnsſøn hørte hjemme paa Agder, medens hiin Thorleif boede i Meldalen i Throndhjem. Vi vide imidlertid at Thorleif ſpake hørte til Hørda-Kaares Æt, hvis egentlige Hjem var V i Hordaland og Rogaland, og Thorleif-s Boſættelſe i Thrøndelagen kan derfor maaſkee tilſkrives ſæregne Omſtændigheder, f. Ex. et Giftermaal. Kale Sæbjørnsſøn var en overmaade viis Mand og en god Skald[2]. Hans Søn Kol, der ligeledes udmerkede ſig ved ſin Forſtand og ſine Indſigter, nævnes allerede ſom fuldvoxen faa Aar efter Olafs Død. Der ſiges ikke hvilken Gaard paa Agder var denne Æts Hovedſæde, dog ſynes det at have været paa Øſter-Agder[3], og man maa nærmeſt tænke paa en af de ſtore Gaarde i den vel befolkede Egn omkring det nuværende Arendal.

Af de andre mægtige Familier, ſom vi tidligere have nævnt, omtales ikke længere, enten under Olaf eller hans Efterfølgere, Thjøtta-Ætten paa Haalogaland, uden for ſaa vidt ſom den ſtod i Forbindelſe med det ſvenſke Kongehuus. Erling Skjalgsſøns Æt paa Sole var endnu til, om end ikke i ſin gamle Glands; paa Olafs Tid nævnes en Svein paa Sole; hans Fader var Aaskell, eller maaſkee rettere Aaslak Erlingsſøn, upaatvivlelig den ſamme, ſom var gift med Svein Jarls Datter, og ſaaledes en Svoger af Kong Sven i Danmark. Dette Svogerſkab ſynes at have givet Anledning til, at Svein Aaslaksſøn egtede Kong Svens Datter Ragnhild, med hvem han havde Sønnen Knut paa Sole[4], der altſaa maa have levet omkring 1100, men forreſten ikke omtales i Sagaerne. Den anden mægtige Lendermands-Æt, der ſynes at have været beſvogret med det danſke Kongehuus, nemlig den ſognſke, talte, ſom det lader, blandt ſine ypperſte Medlemmer paa Olafs Tid Brynjulf Helgesſøn og hans Sønner Svein og Serk, almindeligviis kaldet Serk i Sogn. Disſe havde dog ikke deres Sæde paa den gamle Ættegaard Aurland, hvor vi derimod finde Lendermanden Egil Aaskells- eller Aaslaksſøn, der var gift med Inge-

  1. Inge Haraldsſøns Saga Cap. 17, jvfr. Cap 3, og Fagrſkinna Cap. 108.
  2. Orkneyinga Saga S. 108. Magnus Barfods Saga Cap. 23. S. 6. I. 2. S. 62.
  3. I Orkneyinga Saga S. 154 ſtaar der udtrykkeligt om Kols Søn Kale (ſiden Ragnvald Jarl); „han drog efter til Agder til ſin Fader Ravn Hans Ven Salmund boede og paa Øſtre Agder, ſe ſammeſteds.
  4. Knytlingaſaga, Cap. 23.