Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/469

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
451
Anſeede Ætter. Arnmødlingerne.

følgende ville ſee, bragte ham Helgenglorien: hans Broder Erling derimod var voldſom og urolig, og ikke mindre deres Fætter Haakon Paalsſøn, der ſom Datterdatterſøn af Kong Magnus den gode endog gjorde Fordring paa højere Rang og Magt end Erling og Magnus. Den herover opſtaaende Trætte forbitrede de ſidſte Aar af Paals og Erlends ellers ſaa rolige og fredelige Regjeringstid; enhver af Fædrene holdt med ſin Søn, og uagtet der ved anſeede Mænds Mellemkomſt ſluttedes et Forlig, hvorved Jarlerne, der hidtil havde regjeret i Fællesſkab, deelte Øerne mellem ſig paa ſamme Maade, ſom forhen Thorfinn og Bruſe, kunde dog ikke den ſtridbare og herſkeſyge Haakon holde ſig rolig, men tilføjede Erlend og hans Tilhængere ſaa megen Skade, at det atter kom til et aabenbart Brud, ſom ej bilagdes, førend Haakon efter Modpartiets udtrykkelige Fordring og ſine Venners indſtændige Anmodning forlod Øerne. Han begav ſig til Norge, hvor han, neppe med Rette, ſiges at være ankommen allerſidſt i Kong Olafs Dage; efter at have opholdt ſig der nogen Tid rejſte han til Sverige, hvor han havde mægtige Venner og Mødrenefrænder, da hans Morfader Haakon Ivarsſøn, ſom vi vide, havde haft et Jarledømme der, og nydt ſtor Anſeelſe. Dette ſkaffede Haakon ogſaa en god Modtagelſe hos Kong Inge Steenkilsſøn, i hvis Rige han nu for det førſte ſlog ſig til Ro. Imidlertid herſkede Paal og Erlend nu atter fredeligt, ſom forhen, i Orknøerne[1].

En anden Datter af Finn Arnesſøn, Sigrid, var, ſom ovenfor berettet, bleven gift med Jarlen Orm Eilifsſøn paa Oplandene. Hun havde med ham Sønnen Agmund og Datteren Ragna. Det lader næſten til at Agmund har deelt Skjebne enten med Finn Arnesſøn eller med ſin Frænde Haakon Ivarsſøn, og er vandret i Landflygtighed, thi mod Slutningen af Olafs Dage eller i den nærmeſte Tid derefter finde vi hans Datter Aaſtrid gift med den mægtige ſvenſke Høvding Sune Ivarsſøn, en Sønneſøn af hiin Sigtrygg i Nerike, hos hvem Olaf den hellige op holdt ſig en Stund ſtrax efter ſin Flugt fra Norge 1029[2], ligeſom vi i i det følgende ville finde Agmunds Søn Muman ledſagende ſin Syſterſøn, Karl Sunesſøn, der var bleven Jarl i Gautland, paa et Krigstog til

  1. Orkneyinga Saga S. 94—96. Haakon maatte have været meget ung, hvis han virkelig kom til Olaf, thi hans Morfader Haakon blev nemlig, ſom vi (S. 285) have ſeet, ej gift med Ragnhild Kongedatter førend i 1062, hendes Datter, Paal Jarls Huſtru, kan ſaaledes ej være fød før 1063, og blev hun end, ſom det ſaa ofte var Tilfældet med Pigerne i den Tid, gift meget ung, 15 Aar gammel, kan Haakon dog ej være fød for 1078 eller 1079, ſaa at han i 1093, Olafs ſidſte Regjeringsaar, kun var henved 15 Aar. Men allerede fra det 12te eller 13de Aar begyndte rigtignok, ſom vi have ſeet, Høvdinger paa hiin Tid at deeltage i Krigstog og optræde ſelvſtændigt. Mere herom nedenfor.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 763.