Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/467

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
449
Anſeede Ætter. Reins-Ætten.

Æt blev dog ſtrax fuldkommen nationaliſeret i Norge, og hørte lige fra dens førſte Optræden i Riget indtil dens Forſvinden blandt Landets aller ypperſte og mægtige Slægter, ikke engang Arnunge-Ætten undtagen, med hvilken den og, ligeſom de andre fornemme Slægter, efterhaanden kom i den nøjeſte Forbindelſe ved indbyrdes Giftermaal. Fra Skule Toſtigsſøn og Gudrun Nevſteinsdatter nedſtammede i tredie Led Lendermanden Baard Guthormsſøn paa Rein, hvis ældſte Søn Inge endog beſteg Norges Kongetrone, og hvis anden Søn, der bar Stamfaderens Navn, Skule, opnaaede Hertugs-Værdigheden og var Kong Haakon Haakonsſøns Svigerfader og farligſte Medbejler.

Skules Broder (?) Ketil Krok blev udnævnt til Lendermand paa Haalogaland, hvor Kongen ſkaffede ham et godt Giftermaal; mange anſeede Mænd ſkulde have nedſtammet fra ham, dog nævnes det ikke udtrykkeligt, hvilke de vare[1]. De meeſt anſeede Medlemmer af Arnunge- eller Arnmødlinge-Ætten vare nu, efter at Eyſtein Orre var falden ved

  1. Det bør her dog ikke lades ubemerket, at det altid bliver noget tvivlſomt, hvorvidt Ketil Krok virkelig var Skules Broder, eller om ikke ogſaa her en ſenere Afſkriverforvanſkning er med i Spillet. Texten i Udgaven af Snorre, l. c. udtaler ſig her omſtændeligſt: „Da kom veſtfra med Olaf Skule Søn af Toſtig Jarl, der ſiden kaldtes Kongsfoſtre, og Ketil Krak, hans Broder; begge vare gjæve og højbyrdige Mænd fra England, og begge ſaare forſtandige, disſe Brødre vare Olaf meget kjære; Ketil Krok drog nord til Haalogaland, hvor Kongen ſkaffede ham et godt Giftermaal, og nedſtamme mange Storfolk fra ham“. Hermed ſtemmer ſaa godt ſom ordlydende Hrokkinſkinna i Harald Haardraades Saga Cap. 123, dog udelades Stykket „begge … England“; og i Stedet for „de vare Brødre“ (þeir váru brœðr) ſtaaer der „de vare begge“ (þeir váru báðir), aabenbart rigtigere, og et Tegn paa at Texten i Udgaven af Snorre her er den mindſt paalidelige. Fagrſkinna,Cap. 209 og 214, omtaler, merkeligt nok, alene Skule, og nævner ikke et Ord om Ketil Krok. Og endelig udtrykker Morkinſkinna, den ældſte af alle Bearbejdelſer, ſig ſaaledes: „Da kom til Norge med Kong Olaf Skule, Søn af Jarlen Toſtig Godwinesſøn, og Ketil Krak nordfra Haalogaland (norðan af Hálogalandi) Kong Olaf ſkaffede ham der et godt Gifte og gav ham Lendermands-Ret der nordpaa, og nedſtammer fra ham meget Storfolk“. Heller ikke her ſiges der, at Ketil var Skules Broder, derimod omtales han ſom en indfød Haalogalænding, der, maaſkee forjagen under Harald Haardraade, ſluttede ſig til Olaf i England, og fulgte med ham tilbage til Norge, og udnævntes af ham til Lendermand i ſit Hjem. Beſynderligt vilde det og have været om Ketils Efterkommere, hvis han virkelig rar Skules Broder, ej ſkulde have ſpillet en vigtig politiſk Rolle i de paafølgende Borgerkrige, eller i det mindſte oftere have været omtalte; men de nævnes, i det mindſte ſom ſaadanne, ej med et Ord. Sandſynligheden er derfor visſelig ſterk for at de ſenere Sagabearbejdelſer kun ved Misforſtaaelſe af den oprindelige Text have gjort Ketil til Skules Broder. Sagen er imidlertid for lidet vigtig til at jeg har villet optage denne Formodning i Texten.