Æt blev dog strax fuldkommen nationaliseret i Norge, og hørte lige fra dens første Optræden i Riget indtil dens Forsvinden blandt Landets aller ypperste og mægtige Slægter, ikke engang Arnunge-Ætten undtagen, med hvilken den og, ligesom de andre fornemme Slægter, efterhaanden kom i den nøjeste Forbindelse ved indbyrdes Giftermaal. Fra Skule Tostigssøn og Gudrun Nevsteinsdatter nedstammede i tredie Led Lendermanden Baard Guthormssøn paa Rein, hvis ældste Søn Inge endog besteg Norges Kongetrone, og hvis anden Søn, der bar Stamfaderens Navn, Skule, opnaaede Hertugs-Værdigheden og var Kong Haakon Haakonssøns Svigerfader og farligste Medbejler.
Skules Broder (?) Ketil Krok blev udnævnt til Lendermand paa Haalogaland, hvor Kongen skaffede ham et godt Giftermaal; mange anseede Mænd skulde have nedstammet fra ham, dog nævnes det ikke udtrykkeligt, hvilke de vare[1]. De meest anseede Medlemmer af Arnunge- eller Arnmødlinge-Ætten vare nu, efter at Eystein Orre var falden ved
- ↑ Det bør her dog ikke lades ubemerket, at det altid bliver noget tvivlsomt, hvorvidt Ketil Krok virkelig var Skules Broder, eller om ikke ogsaa her en senere Afskriverforvanskning er med i Spillet. Texten i Udgaven af Snorre, l. c. udtaler sig her omstændeligst: „Da kom vestfra med Olaf Skule Søn af Tostig Jarl, der siden kaldtes Kongsfostre, og Ketil Krak, hans Broder; begge vare gjæve og højbyrdige Mænd fra England, og begge saare forstandige, disse Brødre vare Olaf meget kjære; Ketil Krok drog nord til Haalogaland, hvor Kongen skaffede ham et godt Giftermaal, og nedstamme mange Storfolk fra ham“. Hermed stemmer saa godt som ordlydende Hrokkinskinna i Harald Haardraades Saga Cap. 123, dog udelades Stykket „begge … England“; og i Stedet for „de vare Brødre“ (þeir váru brœðr) staaer der „de vare begge“ (þeir váru báðir), aabenbart rigtigere, og et Tegn paa at Texten i Udgaven af Snorre her er den mindst paalidelige. Fagrskinna,Cap. 209 og 214, omtaler, merkeligt nok, alene Skule, og nævner ikke et Ord om Ketil Krok. Og endelig udtrykker Morkinskinna, den ældste af alle Bearbejdelser, sig saaledes: „Da kom til Norge med Kong Olaf Skule, Søn af Jarlen Tostig Godwinessøn, og Ketil Krak nordfra Haalogaland (norðan af Hálogalandi) Kong Olaf skaffede ham der et godt Gifte og gav ham Lendermands-Ret der nordpaa, og nedstammer fra ham meget Storfolk“. Heller ikke her siges der, at Ketil var Skules Broder, derimod omtales han som en indfød Haalogalænding, der, maaskee forjagen under Harald Haardraade, sluttede sig til Olaf i England, og fulgte med ham tilbage til Norge, og udnævntes af ham til Lendermand i sit Hjem. Besynderligt vilde det og have været om Ketils Efterkommere, hvis han virkelig rar Skules Broder, ej skulde have spillet en vigtig politisk Rolle i de paafølgende Borgerkrige, eller i det mindste oftere have været omtalte; men de nævnes, i det mindste som saadanne, ej med et Ord. Sandsynligheden er derfor visselig sterk for at de senere Sagabearbejdelser kun ved Misforstaaelse af den oprindelige Text have gjort Ketil til Skules Broder. Sagen er imidlertid for lidet vigtig til at jeg har villet optage denne Formodning i Texten.
