Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/466

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
448
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).


mere.[1] Den fornemſte af disſe Gaarde og det egentlige Familieſæde ſynes Rein i Risſens Skibrede paa Nordmøre, kun et Par Mile nordveſtenfor Nidaros, at have været, thi efter den benævnes hans Deſcendenter ſaa længe ſom den forblev i Ætten[2]. Denne oprindelige angliſke eller anglo-danſke

    de øvrige Bearbejdelſers Ord til Sammenligning. Fagrſkinna, der ellers ſlutter ſig ſaaledes til Morkinſkinna, at den paa de fleſte Steder kan anſees ſom et Uddrag af den, er her noget mere afvigende. Dens Ord lyde ſaaledes: „Kongen bad ham nævne de Jorder, han vilde have, og nævnte han da nogle øſter i Viken (altſaa ved Kongehelle og Oslo, maaſkee og ved Tunsberg og Borg), nogle i-Hørdaland (altſaa ved Bergen), og nogle i Throndhjem (altſaa ved Nidaros) ſaa at han i hver Kjøbſtad, hvor Kongen opholdt ſig, havde ſaa godt ſom det bedſte Jordegods og tilſtrækkelig Landſkyld til alſkens Bekoſtning m. m. i Kjøbſtæderne“. Hrokkinſkinna (Harald Haardraades Saga Cap. 125) ſiger: „Kongen … ſkjødede ham Jordegods øſter ved Landsenden, ved Kongehelle, ved Oslo, ved Tunsberg, ved Bergen, og nord ved Nidaros“. Og endelig ſiger Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103: „Kongen … ſkjødede ham Jorder øſter ved Kongehelle, ved Oslo, ved Tunsberg, ved Borg, ved Bergen, og nord ved Nidaros“. Her ſeer man øjenſynligt, hvorledes de angivne Stæders Antal voxer efterſom Bearbejdelſerne blive yngre, og netop derfor er denne Tilvæxt mistænkelig. Det var en let Sag for en ſenere Afſkriver at udfylde Byernes Tal efter de paa hans Tid exiſterende, men derimod var det ikke ſaa let at paaviſe, hvilke de Kjøbſtæder vare, i hvilke Olaf plejede at tage Jule-Reſidens, thi man maa vel merke, at alle Bearbejdelſer, hvor afvigende fra hinanden indbyrdes de end for Reſten kunne være, dog ſtemme deri, at Skule heder om Jordegods i Nærheden af „de Kjøbſtæder, hvor Kongen plejede at reſidere om Vintren eller ved Juletid“, hvilket aabenbart viſer, at han ej plejede at tilbringe Julen i alle Kjøbſtæder. Morkinſkinnas Beretning, der af Vikens Kjøbſtæder udelader Tunsberg og Borg, bliver juſt derfor ſaa meget mere ſandſynlig. Men da man derimod maa formode, at Olaf, efter at have anlagt Bergen, opholdt ſig hyppigt her for at ordne og drive paa Bygnings-Arbejderne, vidner Morkinſkinnas Udeladelſe af Bergen om at i det mindſte dens Nedſkriver ej regnede Bergen blandt Kjabſtædernes Tal paa den her angivne Tid. Fagrſkinna derimod maa have Bergen for Øje, ſiden den nævner Hordaland, men vi have allerede oftere haft Exempler paa at dens Text er mindre paalidelig end Morkinſkinnas. Hrokkinſkinas Text og den, der forefindes i Udgaven af Snorre, ſynes oprindelig at have været ordlydende med hinanden, den eneſte Forſkjel er at hiin nævner „Bergen“ alene, hvor denne har „Borg og Bergen“, hvilket letteſt lader ſig forklare enten ſaaledes at Ligheden mellem begge Navne har forført en ukyndig Afſkriver til at overſpringe det ene, eller at deres fælles Kilde kun har haft eet Navn, hvoraf der ſenere er gjort to. Var nu dette ene Navn „Borg“, da vilde man ogſaa her have en Beſtyrkelſe paa at Bergen ej var til, da Skule fik ſit Jordegods. Bedſt vilde det Hele kunne opklares, hvis vi nøjagtigt vidſte, hvilke Arve-Beſiddelſer der tilhørte Skules Efterkommere; men derom ſavne vi nu al tilſtrækkelig Oplysning.

  1. Blandt de Ejendomme, Skule fik, var ogſaa, ſom det ſynes, den gamle Kongsgaard ved Klemenskirken, der nu kaldtes Skulegaarden (ſe nedf.), viſtnok efter ham.
  2. Hertug Skule, Ætling af Skule Kongsfoſtre i 4te Led, oprettede, ſom bekjendt, der et anſeet Nonnekloſter“.