Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/466

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
448
Olaf Haraldssøn (Kyrre).


mere.[1] Den fornemste af disse Gaarde og det egentlige Familiesæde synes Rein i Rissens Skibrede paa Nordmøre, kun et Par Mile nordvestenfor Nidaros, at have været, thi efter den benævnes hans Descendenter saa længe som den forblev i Ætten[2]. Denne oprindelige angliske eller anglo-danske

    de øvrige Bearbejdelsers Ord til Sammenligning. Fagrskinna, der ellers slutter sig saaledes til Morkinskinna, at den paa de fleste Steder kan ansees som et Uddrag af den, er her noget mere afvigende. Dens Ord lyde saaledes: „Kongen bad ham nævne de Jorder, han vilde have, og nævnte han da nogle øster i Viken (altsaa ved Kongehelle og Oslo, maaskee og ved Tunsberg og Borg), nogle i-Hørdaland (altsaa ved Bergen), og nogle i Throndhjem (altsaa ved Nidaros) saa at han i hver Kjøbstad, hvor Kongen opholdt sig, havde saa godt som det bedste Jordegods og tilstrækkelig Landskyld til alskens Bekostning m. m. i Kjøbstæderne“. Hrokkinskinna (Harald Haardraades Saga Cap. 125) siger: „Kongen … skjødede ham Jordegods øster ved Landsenden, ved Kongehelle, ved Oslo, ved Tunsberg, ved Bergen, og nord ved Nidaros“. Og endelig siger Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103: „Kongen … skjødede ham Jorder øster ved Kongehelle, ved Oslo, ved Tunsberg, ved Borg, ved Bergen, og nord ved Nidaros“. Her seer man øjensynligt, hvorledes de angivne Stæders Antal voxer eftersom Bearbejdelserne blive yngre, og netop derfor er denne Tilvæxt mistænkelig. Det var en let Sag for en senere Afskriver at udfylde Byernes Tal efter de paa hans Tid existerende, men derimod var det ikke saa let at paavise, hvilke de Kjøbstæder vare, i hvilke Olaf plejede at tage Jule-Residens, thi man maa vel merke, at alle Bearbejdelser, hvor afvigende fra hinanden indbyrdes de end for Resten kunne være, dog stemme deri, at Skule heder om Jordegods i Nærheden af „de Kjøbstæder, hvor Kongen plejede at residere om Vintren eller ved Juletid“, hvilket aabenbart viser, at han ej plejede at tilbringe Julen i alle Kjøbstæder. Morkinskinnas Beretning, der af Vikens Kjøbstæder udelader Tunsberg og Borg, bliver just derfor saa meget mere sandsynlig. Men da man derimod maa formode, at Olaf, efter at have anlagt Bergen, opholdt sig hyppigt her for at ordne og drive paa Bygnings-Arbejderne, vidner Morkinskinnas Udeladelse af Bergen om at i det mindste dens Nedskriver ej regnede Bergen blandt Kjabstædernes Tal paa den her angivne Tid. Fagrskinna derimod maa have Bergen for Øje, siden den nævner Hordaland, men vi have allerede oftere haft Exempler paa at dens Text er mindre paalidelig end Morkinskinnas. Hrokkinskinas Text og den, der forefindes i Udgaven af Snorre, synes oprindelig at have været ordlydende med hinanden, den eneste Forskjel er at hiin nævner „Bergen“ alene, hvor denne har „Borg og Bergen“, hvilket lettest lader sig forklare enten saaledes at Ligheden mellem begge Navne har forført en ukyndig Afskriver til at overspringe det ene, eller at deres fælles Kilde kun har haft eet Navn, hvoraf der senere er gjort to. Var nu dette ene Navn „Borg“, da vilde man ogsaa her have en Bestyrkelse paa at Bergen ej var til, da Skule fik sit Jordegods. Bedst vilde det Hele kunne opklares, hvis vi nøjagtigt vidste, hvilke Arve-Besiddelser der tilhørte Skules Efterkommere; men derom savne vi nu al tilstrækkelig Oplysning.

  1. Blandt de Ejendomme, Skule fik, var ogsaa, som det synes, den gamle Kongsgaard ved Klemenskirken, der nu kaldtes Skulegaarden (se nedf.), vistnok efter ham.
  2. Hertug Skule, Ætling af Skule Kongsfostre i 4te Led, oprettede, som bekjendt, der et anseet Nonnekloster“.