Eftertiden skulde optages, og derfor ej optoge andre end Mænd af samme Profession[1].
Olaf Kyrres fredelige Regjering kunde ikke andet end være fattig paa Begivenheder af det Slags, som Saga-Fortællerne med Forkjærlighed plejede at merke sig og opbevare i Erindringen for kommende Slægter. Der førtes ingen Krige, og hjemme i Landet herskede der, som det synes, en saa fuldstændig Orden og Rolighed, at der ej engang forefaldt saadanne Fejder eller Tvistigheder mellem Stormændene, som i Mangel af andre, vigtigere og mere interessante politiske Tildragelser kunde anvendes som Stof til denne Konges Saga. Hans syvogtyveaarige Regjeringstid indtager derfor ogsaa i vore Kongesagaer et mange Gange mindre Rum, end de fem Aar, i hvilke Olaf Trygvessøn herskede: den er affærdiget paa et Par Blade. Men hvad der paa disse faa Blade fortælles om Olaf, og som vi ovenfor have meddeelt, er ham dog til større og sandere Roos, end om man havde kunnet fylde hele Bøger med Fortællinger om hans Krigsbedrifter. Beklage maa man imidlertid, at der fortælles saa lidet om de mægtige gejstlige og verdslige Mænd, der levede paa Olafs Tid, og vistnok vare ham behjelpelige i alle hans Foretagender. Den eneste, om hvilken der tales noget udførligere, er Tostig Godwinessøns Søn, Skule. Vi have allerede ovenfor[2] omtalt, at Olaf tog ham og hans Broder(?) Ketil Krok med sig fra England, og viste dem stor Yndest, især Skule, som fik Tilnavnet Kongsfostre, et Beviis paa at Olaf har beholdt ham
- ↑ Om Gilderne i Norge vides ellers saare lidet; det meste findes anført i Langes norske Klosterhistorie S. 314, 409, 585, 587, 619, 620. Det første Skridt til denne Overgang fra Gilder til virkelige Haandverkslag bestod i Oprettelsen af særegne Gilder for de egentlige, mere anseede Borgere for sig, og Haandverkerne, især Skomagerne, for sig. Saaledes i Oslo, St. Annæ Gilde for Borgerne, og Skomagernes Gilde, se Lange l. c. S. 620. Det talrigste Gilde i Bergen, der før Hanseaternes Vældesperiode omfattede alle de egentlige Borgere, synes at have været Mariæ-Gildet, i hvis Gildeskaale Bythinget holdtes. Et andet anseet Gilde i Bergen var St. Eadmunds Gilde, der havde sin Gildeskaale ovenpaa Apostelkirken, og som derfor neppe var stiftet, førend efter at denne Kirke var bygget; da Apostelkirken var den fornemste kongelige Kirke i Landet, og den egentlige Hofkirke i Bergen, har den Mening meget for sig at Eadmunds-Gildet især var for Hirden og de fornemste Mænd (Lange, l. c. S. 409). Af Gilder paa Landet kunne, foruden de oven anførte, ogsaa nævnes Mikaelsgildet paa Voss; Gildet paa Herø i Søndmøre, og et Gilde paa Helgeland, hvorom Navnet „Gildeskaal“ paa en Prestegaard og Sognekirke endnu minder.
- ↑ Se ovenfor S. 339.
