Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/464

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
446
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

Eftertiden ſkulde optages, og derfor ej optoge andre end Mænd af ſamme Profesſion[1].

37. Anſeede Mænd og Ætter paa Olafs Tid.


Olaf Kyrres fredelige Regjering kunde ikke andet end være fattig paa Begivenheder af det Slags, ſom Saga-Fortællerne med Forkjærlighed plejede at merke ſig og opbevare i Erindringen for kommende Slægter. Der førtes ingen Krige, og hjemme i Landet herſkede der, ſom det ſynes, en ſaa fuldſtændig Orden og Rolighed, at der ej engang forefaldt ſaadanne Fejder eller Tviſtigheder mellem Stormændene, ſom i Mangel af andre, vigtigere og mere interesſante politiſke Tildragelſer kunde anvendes ſom Stof til denne Konges Saga. Hans ſyvogtyveaarige Regjeringstid indtager derfor ogſaa i vore Kongeſagaer et mange Gange mindre Rum, end de fem Aar, i hvilke Olaf Trygvesſøn herſkede: den er affærdiget paa et Par Blade. Men hvad der paa disſe faa Blade fortælles om Olaf, og ſom vi ovenfor have meddeelt, er ham dog til ſtørre og ſandere Roos, end om man havde kunnet fylde hele Bøger med Fortællinger om hans Krigsbedrifter. Beklage maa man imidlertid, at der fortælles ſaa lidet om de mægtige gejſtlige og verdslige Mænd, der levede paa Olafs Tid, og viſtnok vare ham behjelpelige i alle hans Foretagender. Den eneſte, om hvilken der tales noget udførligere, er Toſtig Godwinesſøns Søn, Skule. Vi have allerede ovenfor[2] omtalt, at Olaf tog ham og hans Broder(?) Ketil Krok med ſig fra England, og viſte dem ſtor Yndeſt, iſær Skule, ſom fik Tilnavnet Kongsfoſtre, et Beviis paa at Olaf har beholdt ham

  1. Om Gilderne i Norge vides ellers ſaare lidet; det meſte findes anført i Langes norſke Kloſterhiſtorie S. 314, 409, 585, 587, 619, 620. Det førſte Skridt til denne Overgang fra Gilder til virkelige Haandverkslag beſtod i Oprettelſen af ſæregne Gilder for de egentlige, mere anſeede Borgere for ſig, og Haandverkerne, iſær Skomagerne, for ſig. Saaledes i Oslo, St. Annæ Gilde for Borgerne, og Skomagernes Gilde, ſe Lange l. c. S. 620. Det talrigſte Gilde i Bergen, der før Hanſeaternes Vældesperiode omfattede alle de egentlige Borgere, ſynes at have været Mariæ-Gildet, i hvis Gildeſkaale Bythinget holdtes. Et andet anſeet Gilde i Bergen var St. Eadmunds Gilde, der havde ſin Gildeſkaale ovenpaa Apoſtelkirken, og ſom derfor neppe var ſtiftet, førend efter at denne Kirke var bygget; da Apoſtelkirken var den fornemſte kongelige Kirke i Landet, og den egentlige Hofkirke i Bergen, har den Mening meget for ſig at Eadmunds-Gildet iſær var for Hirden og de fornemſte Mænd (Lange, l. c. S. 409). Af Gilder paa Landet kunne, foruden de oven anførte, ogſaa nævnes Mikaelsgildet paa Voſs; Gildet paa Herø i Søndmøre, og et Gilde paa Helgeland, hvorom Navnet „Gildeſkaal“ paa en Preſtegaard og Sognekirke endnu minder.
  2. Se ovenfor S. 339.