Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/463

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
445
Gudernes Indſtiftelſe.


gilde (hellig Korſes Gilde), ſkjønt det ogſaa ſiges, at det var indviet til St. Olaf[1]. I dette Myklegilde ſad han, ſom der ſiges, da han ytrede hine evig mindeværdige Ord om den Glæde, han følte ved at ſee ſine Underſaatter tilfreds og fornøjede omkring ſig. Hvert Gilde var ſærſkilt indviet til en eller anden Helgen, der ſaaledes betragtedes ſom dets Skytspatron, og for ſaa vidt det ej havde ſin egen Kirke, ſted det i Forbindelſe med en eller anden nær liggende Kirke eller Stiftelſe, hvis Beſtyrere da tillige vare Gildets gejſtlige Tilſynsmænd. Hvert Gilde havde ſit ſæregne Straa eller vedtagne Klublove. Det ligger for øvrigt i Sagens Natur, at disſe Skraaer maa have været indbyrdes overeensſtemmende i de fleſte Hovedpunkter, navnlig i Alt hvad der ſigtede til den aarlige Kontingent, den ſelſkabelige Orden og Ærbarhed, og Medlemmernes Forpligtelſe til at ſtaa hinanden bi[2]. Ogſaa paa Landet, i de mere befolkede Diſtrikter, ſtiftedes Gilder, der kun heri ſynes at have været forſkjellige fra By-Gilderne, at deres Sammenkomſter vare ſjeldnere, men derfor ogſaa deſto langvarigere[3]. I de Stæder hvor der oprettedes forſkjellige Gilder, faldt det af ſig ſelv, at Mænd med fælles Interesſer og af een Livsſtilling ogſaa helſt ſluttede ſig ſammen i eet Gilde; derved ſkede Overgangen til Haandverkernes Lag, idet Borgere, der dreve et og ſamme Haandverk, ſtiftede et Gilde til fælles Underſtøttelſe og ſelſkabelige Sammenkomſter, eller og maaſkee kom ſaaledes til at udgjøre Fleerheden i et allerede beſtaaende Gilde, at de fuldkommen raadede for, hvo der for

    (altſaa bekoſte) Sjælemesſer for den afdøde. Misforſtaaelſer mellem Brødre indbyrdes ſkulde forliges af de øvrige o. ſ. v. Udtog af enkelte danſke Gildeſtatuter meddeles i Suhms Hiſt. af Danmark V. S. 77—88.

  1. Olaf Kyrres Saga Cap. 3. Snorre Cap. 2. Myklegildet ſynes at maatte have været det ſamme ſom Kroſsgildet, fordi dette deels var det ſtørſte Gilde, ſiden dets Gildeſkaale ifølge Nidaros Bylov brugtes til Bythingslokale, deels var det fornemſte, ſiden Hertug Skule ſynes at have været Medlem, (Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 232.) Man ſkjelnede mellem de ſaakaldte ſtore og ſmaa Gilder (Suhm V. 79); til de førſte hørte de talrigſte og de hvori de fornemſte Folk vare optagne. Myklegildet har altſaa været indviet til St. Olaf og det hellige Kors, og rimeligviis ſtaaet i Forbindelſe med Korskirken.
  2. Dette ſees f. Ex. ved at ſammenligne de ovenfor i Uddrag meddeelte Gildeſtatuter med de danſke, Suhm l. c. anfører.
  3. Af hiin Gildeſkraa for Hardanger ſees at Sammenkomſten her kun ſkede een Gang om Marer. I Gildeſkraaen for Onarheim tales der udtrykkeligt om „førſte“ og „ſeneſte“ Dag i Gildet. St. Knuts-Gildet i Malmø holdt fire almindelige Samlinger (synodi) om Aaret; men Benævnelſen „Kalands-Brødre“ paa Gildebrødre, efter Kalendere, eller den førſte Dag i hver Maaned, viſer at maaſkee de fleſte Gilder have haft maanedlige Sammenkomſter. Sandſynligviis kunde dog Medlemmerne ogſaa hver Aften gaa derhen, ſom i en Klub, udenfor de ſtore Gildesdage.