Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/462

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
444
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).


Om Olaf Kyrre fortælles der udtrykkeligt, at han foruden mange andre Gilder i Kjøbſtæderne ſtiftede det ſaakaldte Myklegilde i Nidaros, hvilket ſandſynligviis er det ſamme ſom det, der ſenere benævnes Kroſs-

    aflægge, førend han var 15 Aar gammel. Alle Medlemmer ſkulde indfinde ſig undtagen i Nødstilfælde; dog gjaldt Forpligtelſen ej Kvinderne. 2Eldſte Søn arvede ſin Faders Medlemsret, eller ſom det hed „tog Huus efter ſin Fader“; ligeledes ældſte Datter efter ſin Moder. Den, der ellers vilde optages til Medlem, ſkulde lade ſig foreſlaa ved Spiſebordet eller i Gildeſtevne; Medlemmernes eenſtemmige Samtykke udfordredes. Den Indtrædende ſkulde betale „Huusværd“ (Intrædelſespenge) hvorved han blev Medejer i Bygningen. Derpaa ſkulde han gaa til Haandſlag og ſværge ſig i Brødrelaget. Ingen maatte yppe Emne i Gildet, ikke engang byde Veddemaal, og overhoved pasſe ſig vel for ſine Ord, thi „det er godt om Morgenen at mindes hvad man om Kvelden kvæder“. Ethvert Medlem var berettiget til at fordre Medlemmerne ſammenkaldte til Gildeſtevne. Intet Medlem maatte medbringe Vaaben. Ingen ſkulde negte Brugen af ſine medbragte Huusgeraad, alt under Mulkt af en Ertog. Spildte nogen ſaa meget Drikke at han ej kunde ſkjule det med Haanden, ſkulde han bøde 3 Penninger, lige faa hvis hans Høv eller Hund kom ind, efter at Bordene vare fremme; ſaa og hvis man ikke rejſte ſig, eller ikke var inde, naar Præſten velſignede Chriſti og Marias Skaal. De ſamme Bøder ſkulde den betale, der ej gik til Otteſang eller Højmesſe i Kirken med de øvrige Brødre og Gjeſter. Disſe ere de Beſtemmelſer, der ſigtede til Ordenen i Gildehuſet. Til den gjenſidige Biſtand, ſom Brødrene ſkulde yde hinanden, ſigter følgende: alle Brødrene ſkulde indeſtaa for den enkelte Broders Vaaningshuus og Fjøs; hvis det brandt op, ſkulde de indfinde ſig paa Stedet og bygge det op igjen ligeſaa godt ſom før: enhver ſkulde ſkaffe ſaadant Stykke Tømmer, ſom den Brandlidte fordrede, og dertil et Bundt Næver, alt under Mulkt af 7, Maanedsmad. Hvis en Mands Kornlade brandt op før Juul, ſkulde hver Broder give ham en Mæle Korn; ſkede det efter Juul, da kun halv faa meget. Brandt hans Hølade, ſkulde de fordele hans Kvæg imellem ſig og opføde det indtil næſte Sommer; miſtede han tre Stykker Kvæg eller derover ved Sygdom eller Fjeldſkred, ſkulde hver Broder give ham en Mæle Korn. Var en Gildebroder Kjøbmand, og miſtede ſit Gods eller Varer til en Værdi af 3 Mark eller derover, ved Skibbrud, ſkulde hver Broder i Erſtatning give ham en Mæle Korn; dog ikke hvis Tabet ſtede i et Land hvormed man havde Ufred; heller ikke hvis det indtraf mere end et Aar efter at Vedkommende havde forladt Landet. Blev en Gildebroder fangen i et fremmed Land, ſkulde Brødrene udløſe ham. Blev en Gildebroder dræbt af et Ikke-Medlem, ſkulde Brødrene følge Eftermaalsmanden og yde ham al den Hjelp de kunde. Dræbte derimod den ene Gildebroder den anden, ſkulde han betragtes ſom Niding eller Forræder mod alle Brødrene, og aldrig underſtaa ſig at komme der oftere Enhver Gildebroder kunde opkræve ſaa mange Brødre han vilde til at følge ſig hvor ſom helſt inden Fylket; han var alene forpligtet til at ſkaffe dem det nødvendige til Rejſen, men ingen, der opfordredes, kunde undſlaa ſig: Henſigten med et ſaadant Følge kan alene have været den at udføre et eller andet Foretagende, hvortil man behøvede at være mandſterk. Naar et Medlem døde, ſkulde alle Brødrene, efter Budſkab fra Arvingen, indfinde ſig for at følge Liget; derhos ſkulde alle Gildebrødre lade ſynge