Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/460

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
442
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

en egen ſaakaldet Hvirvingsklokke, ved Navn Bøarbot. Af den Maade, paa hvilken Sagaerne omtaler Hvirvingsklubberne i Byerne, maa man formode, at de iſær vare opſtaaede paa Harald Haardraades Tid, og den Slutning ligger da nær — iſær naar man tager Henſyn til en af de væſentligſte Beſtemmelſer for Gilderne, der traadte i deres Sted, at de vare ſtiftede, ej alene for ſelſkabelige Glæders Skyld, men ogſaa for at Medlemmerne indbyrdes kunde ſtaa hinanden bi mod de Undertrykkelſer og Fornærmelſer, ſom den enkelte Mand ej ſjelden maatte lide tinder Harald Haardraades myndige og temmelig vilkaarlige Regjering. De vare paa den Maade tillige politiſke Asſociationer, og Klokken Bøarbot har i Nidaros neppe alene ringet for at kalde Brødrene til det feſtlige Lag, men ogſaa, om end ikke ſaa ofte, til Sammenkomſt med Vaaben i Haand for at ſtaa en Broder bi, der truedes af et Ikke-Medlem, eller for at tage Hevn over en Broders Drab. For, ſom det ſynes, at betage disſe Foreninger ſaa meget ſom muligt af den politiſke Farlighed, de nødvendigviis maatte medføre, ſaa længe de endnu paa en vis Maade vare at anſee ſom private, eller Sammenkomſterne i det mindſte holdtes i private Huſe og liden Kontrol, fik Olaf dem, det ſiges ikke hvorledes, efter Udlandets Exempel[1] forandrede til de ſaakaldte Gilder, hvis Sammenkomſter ikke længer holdtes i private Huſe, men derimod, under Gejſtlighedens Overtilſyn, i egne, dertil indrettede Huſe, der kaldtes Gildeſkaaler[2]. For øvrigt vedtoges, eller rettere bibeholdtes, ogſaa i Gilderne ſom en Hovedbeſtemmelſe den Forpligtelſe for Medlemmerne, (Gilderne eller Gildebrødrene) at de ſkulde ſtaa hinanden indbyrdes bi, og Foreningerne vedbleve derfor altid at have en vis politiſk Be-

  1. Gilderne ſynes at have været tidligere oprettede i Norge end i Danmark, hvor de ej ſtiftedes, førend ved 1100 (ſe Suhms Hiſt. af Danmark V. 77). Men andenſteds, f. Ex. i England exiſterede de længe før, ſaaledes har man en angliſk Gildeſkraa, øjenſynligt ældre end Knut den mægtiges Tid, ſe Hickes Diss. epist. 21. Deres Navn „Gilde“, Gilda, er kommet af det oldgermaniſke gildan, oldnorſk gjalda, betale; og ſigter til Medlemmernes fælles Ydelſer eller Kontingent. En Gildebroder kaldes hos os enten gildbróðir, eller ſlet og ret gildi, dog dette ſidſte mere i Forhold til ſine Kammerater. Ordet Gildisskáli er ſammenſat af gildi og skáli Stuebygning; man ſagde og „Gildehall“ hvoraf det bekjendte „Guildhall“ i London.
  2. Snorre, Olaf Kyrres Saga Cap. 2, har ogſaa, i det mindſte i den trykte Udgave, her et Tillæg om at der ej maatte drikkes uden i de ſaakaldte verndarstofur og laufshus. Dette ſidſte Ord er aabenbart kommet ind, ſom ſaa meget, iſær i 3die Bind af den ſtore Udgave, gjennem Peringſkjøld, der igjen har optaget flere af de Forklaringer, Peder Clausſøn i ſin Overſættelſe har tilføjet: laufshus er ſaaledes ikke andet end en uheldig Tilbage-Overſættelſe af „Lauffshuus“ d. e. Laugshuus. Den ſvenſke Overſættelſe har deraf igjen gjort „Løfſalar“ (!) Paa ſamme Maade ſynes verndarstofur at være „Vertſtuer“, og det hele Tillæg at være ſenere indſkudt.