Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/459

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
441
Olafs Hofholdning.

ſte ſig over dettes Fordobling, og ſpurgte ham endog, hvorfor han havde flere Folk med ſig end Loven egentlig tillod, eller de forrige Konger plejede at have, naar de rejſte om paa Vejtſler. Kongen ſvarede: „jeg faar ikke ſtyret mit Rige bedre end min Fader, eller ſat mig i ſtørre Reſpekt end han med dobbelt ſaa mange Folk, ſom han havde; men det er ikke derfor min Henſigt at betynge eder eller at falde eder til Ulempe“. Og man maa antage, at han virkelig ogſaa har holdt Ord, eller af ſine egne Midler tilvejebragt hvad mere der udfordredes til det fordoblede Hofperſonale, thi i modſat Fald vilde der ej have herſket ſaa megen Tilfredshed med hans Regjering, eller ſaa ſtore Lovtaler have været holdte over hans Liberalitet.

Den almindelige Følelſe af Velvære og Overflod paa Livets Goder gav ogſaa det ſelſkabelige Liv, iſær i Kjøbſtæderne, et betydeligt Opſving. I Olafs Dage, fortælle Sagaerne, holdtes der i Kjøbſtæderne langt hyppigere Drikkeſelſkaber og Sammenſkudslag end forhen[1]. Allerede tidligere havde man, ſom det ſynes, i Lighed med hvad der ogſaa andenſteds fandt Sted, oprettet et Slags Klubber eller faſte ſelſkabelige Foreninger, hvis Medlemmer efter Omgang (í hvirfing) ſkiftedes til, i deres eget Heltes at afgive Lokale for de i Lovene paabudte, egentlig fra Hedendommen nedarvede Sammenſkudslag (hvirfingsdrykkjur) og ſom derfor kaldtes Hvirvingsbrødre[2]. Om disſe Klubbers Betydenhed kan man danne ſig en Foreſtilling, naar man erfarer at Hvirvingsbrødrene i Nidaros endog lode opføre en egen Kirke af Steen, Margrete-Kirken, og at de havde

  1. Saaledes Morkinſkinna fol. 20 b., þá hófusk mjök drykkjur ok skytningar í kaupstöðum miklu meir en fyrr hafði verit.
  2. Ordet hvirfing, beſlægtet med hverfa, vende, dreje ſig, bruges ofte eenstydigt med „Kreds“; f. Ex. sitja í hvirfing, ſidde i Kreds (om Harald, Einar og de øvrige Gjeſter, ſe Harald Haardraades Saga Cap. 62, jvfr. ovf. S. 250). Hvirfingsdrykkjur der allerede nævnes i Olaf den helliges Saga Cap. 102 Snorre Cap. 113 hvor der er Tale om Blotfeſterne paa Mæren (ſe ovenfor I. 2. 603) betyder altſaa ſimpelt hen „Omgangsdrikkelag“. Man kan neppe antage, at den, i hvis Huus Omgangslaget ſtod, ogſaa præſterede Bevertningen; Medlemmerne betalte viſtnok ſtedſe deres Kontingent eller ſkaffede det nødvendige Forraad in natura, ligeſom tidligere ved Blotvejtſlerne. Deſto lettere maatte Overgangen blive til de egentlige Gilder, da Forſkjellen nærmeſt kun beſtod i at der for disſe var et beſtemt offentligt Lokale, og at de ſtode mere under offentligt Tilſyn. At allerede Hvirvingsbrødrene havde indgaaet Forpligtelſer til gjenſidig Biſtand, ligger endog kun i Benævnelſen „Brødre“, hvoraf det ſees, at de havde indgaaet Brødrelag (fraternitas). Og at Hvirvingslagene exiſterede for Olaf Kyrres Tid, ligger, ſom det ſynes, tydeligt i Sagaens Udtryk: „Olaf lod oprette Myklegildet i Nidaros, og mange andre i Kjøbſtæderne, men forhen (altſaa for Olafs Tid) fandtes der Hvirvingsdrikkelag“. Og da ligger Slutningen temmelig nær, at de tildeels have været fremkaldte til Værn mod Harald Haardraades Vilkaarlighed.