Nu nærmede Hedningehæren ilet. Den var saa stor, at Hederne vidt og bredt bedækkedes af dem. Det var Mikkelsmesseaften, altsaa den 28de September, og maaskee endnu temmelig varmt, thi Magnus tog Brynjen af, saa at han ingen anden Bedækning havde, end sin Silkeskjorte. I Haanden havde han Øxen Hel, der havde tilhørt hans Fader, den var langskaftet, saa at man maatte bruge begge Hænder til at løfte den[1]. Og saaledes bevæbnet ilede han kjekt mod Fienden, fulgt af sine tapre Skarer, huggende til Højre og Venstre, og udbredende Ødelæggelse, hvor han trængte frem. Venderne skulle — der siges etsteds efter Sven Ulfssøns Raad — have opstillet en Mængde Øxne, rimeligviis røvede i Jylland, foran for deres Hær, med Spyd, bundne paa Ryggen saaledes at Odderne vendte frem, og med Fjeler for Øjnene, for at kunne drive dem mod Magnus’s Hær. Men denne havde, som det ovenfor er nævnt, indtaget en anden Stilling end den fra først af paatænkte og den, hvilken i det mindste Danerne i hans Hær havde ventet. Da Venderne saaledes maatte gjøre en anden Front, kom Øxnene ej, som de havde beregnet, til at staa foran dem, men tvertimod i deres Ryg. I det nu Magnus og Nordmændene trængte uimodstaaeligt frem, skulle Venderne være blevne drevne imod hine Øxne, hvorved en stor Forvirring opstod, og deres Nederlag blev fuldstændigt[2], Saa meget er vist, at den egentlige Strid ikke var langvarig[3]. En stor og vældig Mand i Vendernes Skarer, som allerførst aabnede Kampen paa deres Side, og paa hvilken Vaaben ej hidtil havde bidt, skal have stevnet lige hen imod Magnus, idet han fældte flere Nordmænd til begge Sider, og spurgte hvor Nordmændenes Konge var. Men en gammel Mand, der stod ved Kongens Side, gav ham et vældigt Slag paa Hjelmen; i samme Øjeblik hug Kongen ham næsten i to Stykker med Øxen Hel[4], og styrtede sig mod
- ↑ Magnus den godes Saga Cap. 32, Snorre Cap. 29, Fagrskinna Cap. 144, Olaf d. hell. Saga Cap. 249, Thjodrek Cap. 218. Øxen skal ifølge Thjodrek i dette Slag have faaet et Knæk, eller Skaar; sandsynligviis fandtes der et saadant i dens Egg — den opbevaredes, som bekjendt, siden ved Domkirken i Throndhjem —, og fremvistes for Pilegrimene, idet man foregav at det var kommet under hiint Slag, maaskee da Magnus fældte den vældige Reggbus, hvorom strax nedenfor.
- ↑ Denne Krigslist omtales deels i Magnus den godes Saga Cap. 34, deels i Ágrip Cap. 32, og paa det sidste Sted saaledes at Sven nævnes som Vendernes Anfører. At Venderne i alle Fald havde en Mængde Øxne med, maa være vist, siden de kom tilbage fra et Røvertog i Jylland.
- ↑ Slagets Kortvarighed nævnes udtrykkeligt i Magnus den godes Saga Cap. 34, Fagrskinna Cap. 144.
- ↑ Dette fortælles i Magnus den godes Saga Cap. 33, der kalder hiin store Mand Reggbus, og gjør ham til en Troldmand, paa hvilken Jern ej bed; han lader ham ogsaa give Venderne det Raad at stride om Natten, ej om Dagen.
