Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
28
Magnus den gode.


Nu nærmede Hedningehæren ilet. Den var ſaa ſtor, at Hederne vidt og bredt bedækkedes af dem. Det var Mikkelsmesſeaften, altſaa den 28de September, og maaſkee endnu temmelig varmt, thi Magnus tog Brynjen af, ſaa at han ingen anden Bedækning havde, end ſin Silkeſkjorte. I Haanden havde han Øxen Hel, der havde tilhørt hans Fader, den var langſkaftet, ſaa at man maatte bruge begge Hænder til at løfte den[1]. Og ſaaledes bevæbnet ilede han kjekt mod Fienden, fulgt af ſine tapre Skarer, huggende til Højre og Venſtre, og udbredende Ødelæggelſe, hvor han trængte frem. Venderne ſkulle — der ſiges etſteds efter Sven Ulfsſøns Raad — have opſtillet en Mængde Øxne, rimeligviis røvede i Jylland, foran for deres Hær, med Spyd, bundne paa Ryggen ſaaledes at Odderne vendte frem, og med Fjeler for Øjnene, for at kunne drive dem mod Magnus’s Hær. Men denne havde, ſom det ovenfor er nævnt, indtaget en anden Stilling end den fra førſt af paatænkte og den, hvilken i det mindſte Danerne i hans Hær havde ventet. Da Venderne ſaaledes maatte gjøre en anden Front, kom Øxnene ej, ſom de havde beregnet, til at ſtaa foran dem, men tvertimod i deres Ryg. I det nu Magnus og Nordmændene trængte uimodſtaaeligt frem, ſkulle Venderne være blevne drevne imod hine Øxne, hvorved en ſtor Forvirring opſtod, og deres Nederlag blev fuldſtændigt[2], Saa meget er viſt, at den egentlige Strid ikke var langvarig[3]. En ſtor og vældig Mand i Vendernes Skarer, ſom allerførſt aabnede Kampen paa deres Side, og paa hvilken Vaaben ej hidtil havde bidt, ſkal have ſtevnet lige hen imod Magnus, idet han fældte flere Nordmænd til begge Sider, og ſpurgte hvor Nordmændenes Konge var. Men en gammel Mand, der ſtod ved Kongens Side, gav ham et vældigt Slag paa Hjelmen; i ſamme Øjeblik hug Kongen ham næſten i to Stykker med Øxen Hel[4], og ſtyrtede ſig mod

  1. Magnus den godes Saga Cap. 32, Snorre Cap. 29, Fagrſkinna Cap. 144, Olaf d. hell. Saga Cap. 249, Thjodrek Cap. 218. Øxen ſkal ifølge Thjodrek i dette Slag have faaet et Knæk, eller Skaar; ſandſynligviis fandtes der et ſaadant i dens Egg — den opbevaredes, ſom bekjendt, ſiden ved Domkirken i Throndhjem —, og fremviſtes for Pilegrimene, idet man foregav at det var kommet under hiint Slag, maaſkee da Magnus fældte den vældige Reggbus, hvorom ſtrax nedenfor.
  2. Denne Krigsliſt omtales deels i Magnus den godes Saga Cap. 34, deels i Ágrip Cap. 32, og paa det ſidſte Sted ſaaledes at Sven nævnes ſom Vendernes Anfører. At Venderne i alle Fald havde en Mængde Øxne med, maa være viſt, ſiden de kom tilbage fra et Røvertog i Jylland.
  3. Slagets Kortvarighed nævnes udtrykkeligt i Magnus den godes Saga Cap. 34, Fagrſkinna Cap. 144.
  4. Dette fortælles i Magnus den godes Saga Cap. 33, der kalder hiin ſtore Mand Reggbus, og gjør ham til en Troldmand, paa hvilken Jern ej bed; han lader ham ogſaa give Venderne det Raad at ſtride om Natten, ej om Dagen.