Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/458

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
440
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).


De her beſkrevne Forandringer medførte ogſaa en fuldkommen Forandring af de kongelige Hirdſtuers Indretning og Sædernes Fordeling. Hidtil fandtes der, ſom vi have ſeet, to Rader Bænke eller Sæder langsmed hver af Hallens Langvægge, paa begge Sider af Ildene, og med et Højſæde paa Midten af hver Langpall, det kongelige paa Nordſiden. Olaf derimod lod indrette en Duer-Pall eller Bænk tvers over Hallen i den ene Ende, med det kongelige Højſæde i Midten; denne Pall kaldtes nu Højpallen (hápallr) hvilket viſer, at den maa have været højere end de øvrige Sæder, og at Gulvet derfor i denne Ende af Salen har dannet en Forhøjning. Ved Kongens eget Bord, altſaa paa Forhøjningen eller Højpallen, ſad Dronningen, naar hiin var tilſtede, ſaa vel ſom alle fyrſtelige Perſoner, det vil ſige Jarler eller Biſkopper. Strax foran Forhøjningen ſtilledes under Maaltiderne det ſaakaldte Trapiza eller Skjenkebord; nærmeſt dette, paa den anden Side, var den ſaakaldte Stallare-Stol eller rettere Bænk, hvor Stallarerne og de fornemſte Høvdinger ſad, ſaaledes at de vendte Anſigtet mod Kongen. I den øvrige Deel af Salen var der, ſom man maa antage, Bænke for de andre Gjeſter af lavere Rang; om disſe Bænke vare ligeløbende med Stallareſtolen, det vil ſige ſtrakte ſig tvers over Gulvet, eller derimod dannede Rader langs ad Gulvet, nævnes ikke. Ved denne Forandring blev det Kongen meget lettere at overſee det hele Selſkab, ligeſom han ogſaa ſelv bedre kunde ſees af Gjeſterne. Ved Indførelſen af et nyt Hofceremoniell, tildeels efter udenlandſk Mønſter, og ved Forøgelſen af Hofperſonalet ſøgte Olaf ogſaa at udbrede ſtørre Glands over Hofholdningen. I Stedet for at man hidtil ſædvanligviis benyttede Drikkehorn, ſom ſendtes fra Plads til Plads over Ildene, indførtes nu Bordkar eller Bægere; man drak ikke længer med ſin Gjenbo, men med hvem man vilde; enkelte af Hirdmændene fik den Forretning, under Maaltiderne at ſtaa foran .Kongens eget Bord og her gjøre Opvartning; de kaldtes Skutelſvende og havde højere Rang end de øvrige Hirdmænd. Andre Hofbetjente ſattes til at holde brændende Kjerter foran Kongens Bord, lige ſaa mange, ſom der ved dette ſad fyrſtelige Perſoner; disſe kaldtes Kjerteſvende, og vare ſædvanligviis unge Menneſker af fornemme Familier, ſom ved denne Tjeneſte, en Art af Page-Tjeneſte, uddannede ſig for Hoflivet og lærte finere Sæder. Til at beſtride al denne forøgede Opvartning udkrævedes ſaa mange flere Folk end hidtil, at Olaf fordoblede Hirdmændenes Antal fra 60, der hidtil var det ſædvanlige, til 120, Gjeſternes fra 30 til 60, og Huuskarlernes ligeledes fra 30 til 60[1]. Bønderne, der paa hans aarlige Rejſer om i Landet ſkulde modtage ham og hans Følge, undlode ikke at æng-

  1. Om de tidligere Hofſkikke ſe ovenfor I. 2. S. 639 flgg.