Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/457

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
439
Luxus i Klædedragt og Forbedringer i Huſenes Indretning.

der, hvormed Bøgerne i hine Dage prydedes[1]. Olaf, ſiges der ogſaa, var den førſte, der lod gjøre Stuer med Ovne og Steengulv ſaavel om Vintren ſom om Sommeren[2]. Hidtil havde man, ſom vi vide, nøjet ſig med det blotte Jordgulv i Hallen, paa hvilket Ilden brandt langs Gulvet; og hvor Ljore og Glugger ſamtidigt baade tjente til Oplysning og Udgang for Nogen. Det ligger i Sagens Natur, om det end ikke udtrykkeligt ſiges, at ſaaſnart Ilden, i Stedet for at brænde i ſtore Baal langs Gulvene, flyttedes til Ovne eller Kaminer med egne Røgfang og Varmen derfor bedre maatte itide-lukkes, kunde heller ikke Ljorerne eller Tag-Aabningerne længer bibeholdes, men Stuerne fik ſandſynligviis heelt Plankeloft, og Gluggerne, der hidtil vare anbragte langs Brynaaſene, maatte flyttes længere ned, ſaa at de bleve til virkelige Vinduer; rimeligviis forſynedes de ogſaa, i det mindſte i de kongelige og de rigeſte Mænds Huſe, med Glasruder. Ved denne Forandring maatte Stuerne vinde overordentligt meget i Hygge og Bekvemmelighed; den maatte ogſaa nødvendigviis medføre en langt anden Indretning i Huſene ſelv, ſaaledes at deels een og ſamme Bygning nu kom til at indeholde flere Værelſer, i Stedet for at forhen ſaa godt ſom hver Stue udgjorde et Huus for ſig, deels Plankeloftene benyttedes til Gulv for Værelſer i et øvre Stokverk (Loftſtuer) og Rummet tinder det nedre Gulv anvendtes til Kjeldere, fornemmelig efter at de for vort Klima mindre ſkikkede Steengulve begyndte at afløſes af de varmere, ſmukkere, billigere og bekvemmere Plankegulve: en Forbedring, der tilſagde ſig næſten af ſig ſelv, og ſom derfor meget ſnart maa være kommen til Anvendelſe. Virkelig hører man ogſaa fra denne Tid oftere om Loftſale og Kjeldere. Uagtet Olafs Saga kun omtaler disſe Forandringer ved de Bygninger, Olaf ſelv opførte, kan der dog ej være nogen Tvivl om, at ogſaa de fornemmere og rigere Mænd i Landet fulgte hans Exempel, alt efterſom deres Formuesomſtændigheder tillode dem og Forholdene paa hvert enkelt Sted gjorde det muligt. Kun hos de mindre bemidlede og i de mere afſides Egne paa Landet vedligeholdt de gammeldags Røgſtuer ſig, og mangeſteds findes de endog den Dag i Dag, om juſt ikke ganſke i hiin oprindelige Skikkelſe[3].

  1. Enkelte ſlige Billeder findes gjengivne i Pictorial History at England, 1ſte Bind.
  2. Se Olaf Kyrres Saga Cap. 2, Snorre Cap. 2. I Udgaven af Snorre er den ſtore Fejl indløben, at der ſtaar „strá gólf um vetr sem um sumar“ i Stedet for „steingólf“ o. ſ. v.
  3. Olaf Kyrres Saga Cap. 2. 3. Snorre Cap. 3. 4. Jvfr. ogſaa Keyſer: om Nordmændenes Boliger og daglige Syſler, i Norſk Tidsſkrift I.