Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/456

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
438
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

ſtigelſe, thi deels antyde Sagaerne temmelig umiskjendeligt, at ingen af Olafs Bygningsforetagender paabegyndtes førend efter at han var bleven Enekonge (1069); deels er det ikke rimeligt, at han kunde befatte ſig med noget ſaadant, førend Freden var ſluttet med Danmark; og deels nævnes, ſom vi i det følgende ſkulle ſee,Bergen endnu ikke, hvor de Byer, i hvilke Kongen plejede at reſidere om Vintren, opregnes i Anledning af det ſtore Jordegods, ſom Kongen neppe før 1070, men ſnarere ſenere, ſkjenkede ſin Foſterſøn og Yndling Skule Toſtigsſøn[1]. Man kommer ſaaledes maaſkee Sandſynligheden nærmeſt ved at henføre Oprettelſen af Kjøbſtaden Bergen til Tiden mellem 1070 og 1075.

Den forligede Velſtand, og den uafbrudte Fred, der tillod Landets Indbyggere i højere Grad end hidtil at henvende Opmerkſomheden paa Livets Behageligheder, maatte ſnart aabne deres Øjne for de ſtore Mangler, ſom i denne Henſeende endnu herſkede, og lade dem føle hvor langt man heri ſtod tilbage for Udlandet, i Særdeleshed det nu nordmanniſerede England, med hvilket Norge underholdt den hyppigſte og vigtigfte Handelsforbindelſe. Harald Haardraade havde endnu holdt paa de gamle Sædvaner, og da Folket fulgte Kongens og Hoffets Exempel, ſkede der heller ikke, ſaa længe han levede, nogen gjennemgribende Forandring i den gamle, ſimple Leveſkik, der i Aarhundreder havde været den herſkende. Olaf, hans Søn, gav derimod ſelv Tonen an i at optage og tilegne ſig de Forbedringer, ſom Folkets Kulturtilſtand for øvrigt allerede fordrede, og hvis Fordele den nærmere Forbindelſe med Udlandet gjorde mere indlyſende. Der manglede ſaaledes hverken paa Lyſt, Evne eller Anledning til at optage flere fremmede Skikke, ſom ſigtede til Pragt i det ſelſkabelige, og Bekvemmelighed i det daglige Liv. Vore Sagaer tale derfor meget om den Stads i Klædedragt og den Forandring i de bedre Huſes Indretning, ſom paa Olafs Tid indførtes. „Da“, heder det, „begyndte man at klæde ſig overhaands ſtadſeligt, og efter udenlandſke Moder; man havde Pragthoſer, rynkede om Benet; nogle ſpendte Guldringe om Læggene; man brugte ogſaa ſide Kjortler, udſkaarne for Siderne og tilſnørede med Sløjfer; Ærmer, fem Alen lange og dog ſaa trange, at man maatte drage dem paa med et Haandſnore og rynke dem op om Axlerne; Halvſtøvler eller høje Sko, udſyede med Silke, nogle endog beſatte med Guld“[2]. Man gjenkjender den ſamme Dragt, ſom paa denne Tid var brugelig i England og Nordmandie, og ſom findes fremſtillet paa flere af de Bille-

  1. Se herom nedenfor, hvor tillige de forſkjellige Angivelſer herom i Sagaerne ville blide drøftede.
  2. Olaf Kyrres Saga Cap. 3, Snorre Cap. 2. Stedet er for øvrigt temmelig dunkelt.