skoppelig Kirke. Til Plads for denne Kirke saa vel som den Kathedralkirke, han grundlagde, udsaa han det Strøg, som da og længe sidenefter kaldtes Holmen, nemlig det yderste Parti mod Nordøst ved Indløbet til Vaagen, hvilket paa den Tid, som man maa formode, virkelig var afskaaret fra Fastlandet ved en liden naturlig Kanal eller Indsænkning (den saakaldte veisan), hvilken dog temmelig snart maa være bleven opfyldt og tildeels udtørret. Her har Olaf ogsaa sandsynligviis betegnet Pladsen for den vordende Kongsgaard, uden dog at lade nogen saadan opføre, thi det er, som vi allerede ovenfor have paaviist, charakteristiskt for Olafs Virksomhed som Kjøbstads-Anlægger i Sammenligning med hans Forgængeres, at han ej, ligesom de, begyndte med at opføre en Kongsgaard med tilhørende Kirke, men aller først tænkte paa Borgernes og Gejstlighedens Tarv. I den nye Stad nedsatte sig strax mange rige Folk, og den blev tidlig Norges fornemste og af udenlandske Skibe mest besøgte Handelsstad[1].
Man kjender ikke nøjagtigt Aaret, da Bergen blev anlagt eller indrettet til Kjøbstad. Hvis man kunde antage, at den store, i Olafs Tid ufuldførte Christkirke blev grundlagt samtidigt med By-Anlægget, da vilde deraf opstaa en Formodning for at dette først kom i Stand mod Slutningen af Olafs Regjering. Men da man snarere maa formode, at dette Kirke-Anlæg var et af Olafs sidste Bygningsforetagender, og desuden for saa vidt af mindre væsentlig Nødvendighed for den nye By, som det alene sigtede til at skaffe det hele vestlige Norge en Kathedralkirke, medens Stadens Trang til en Sognekirke allerede var afhjulpen ved Opførelsen af den mindre Christkirke, er der intet som hindrer os fra at antage at denne, saa vel som Staden, allerede kan have rejst sig i den tidligere Deel af Olafs Regjeringstid. Hvis maa derhos kunde ansee det som vist, at Biskop Bernhards Flytning til Bergen fandt Sted, saaledes som det ovenfor gjetningsviis er antydet, paa Grund af en Foranstaltning lig den, som skede i England ifølge det londonske Kirkemøde 1075, og at den virkelig gik for sig i dette Aar, vilde vi heri have et endnu nærmere Moment til at bestemme Tiden, naar Byen maa være bleven anlagt; men det er jo ogsaa muligt, at Indskærpelsen af hine gamle Bestemmelser om Biskoppens Residens i Stæderne udkom, førend Bergen endnu var bleven Kjøbstad, og at Bernhard saaledes har maattet udsætte Opfyldelsen af Budet indtil der fandtes en Stad, der kunde modtage ham. Følgelig lader sig intet andet med Bestemthed heraf udlede, end at Flytningen neppe kan have skeet før, men snarere har skeet efter 1075. Vist er det imidlertid, at Anlægget heller ikke kan have fundet Sted umiddelbart efter Olafs Tronbe-
- ↑ Se de ovenfor (Side 433, 434) af Sagaerne anførte Steder.
