Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/455

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
437
Kjøbſtaden Bergen oprettes.


ſkoppelig Kirke. Til Plads for denne Kirke ſaa vel ſom den Kathedralkirke, han grundlagde, udſaa han det Strøg, ſom da og længe ſidenefter kaldtes Holmen, nemlig det yderſte Parti mod Nordøſt ved Indløbet til Vaagen, hvilket paa den Tid, ſom man maa formode, virkelig var afſkaaret fra Faſtlandet ved en liden naturlig Kanal eller Indſænkning (den ſaakaldte veisan), hvilken dog temmelig ſnart maa være bleven opfyldt og tildeels udtørret. Her har Olaf ogſaa ſandſynligviis betegnet Pladſen for den vordende Kongsgaard, uden dog at lade nogen ſaadan opføre, thi det er, ſom vi allerede ovenfor have paaviiſt, charakteriſtiſkt for Olafs Virkſomhed ſom Kjøbſtads-Anlægger i Sammenligning med hans Forgængeres, at han ej, ligeſom de, begyndte med at opføre en Kongsgaard med tilhørende Kirke, men aller førſt tænkte paa Borgernes og Gejſtlighedens Tarv. I den nye Stad nedſatte ſig ſtrax mange rige Folk, og den blev tidlig Norges fornemſte og af udenlandſke Skibe meſt beſøgte Handelsſtad[1].

Man kjender ikke nøjagtigt Aaret, da Bergen blev anlagt eller indrettet til Kjøbſtad. Hvis man kunde antage, at den ſtore, i Olafs Tid ufuldførte Chriſtkirke blev grundlagt ſamtidigt med By-Anlægget, da vilde deraf opſtaa en Formodning for at dette førſt kom i Stand mod Slutningen af Olafs Regjering. Men da man ſnarere maa formode, at dette Kirke-Anlæg var et af Olafs ſidſte Bygningsforetagender, og desuden for ſaa vidt af mindre væſentlig Nødvendighed for den nye By, ſom det alene ſigtede til at ſkaffe det hele veſtlige Norge en Kathedralkirke, medens Stadens Trang til en Sognekirke allerede var afhjulpen ved Opførelſen af den mindre Chriſtkirke, er der intet ſom hindrer os fra at antage at denne, ſaa vel ſom Staden, allerede kan have rejſt ſig i den tidligere Deel af Olafs Regjeringstid. Hvis maa derhos kunde anſee det ſom viſt, at Biſkop Bernhards Flytning til Bergen fandt Sted, ſaaledes ſom det ovenfor gjetningsviis er antydet, paa Grund af en Foranſtaltning lig den, ſom ſkede i England ifølge det londonſke Kirkemøde 1075, og at den virkelig gik for ſig i dette Aar, vilde vi heri have et endnu nærmere Moment til at beſtemme Tiden, naar Byen maa være bleven anlagt; men det er jo ogſaa muligt, at Indſkærpelſen af hine gamle Beſtemmelſer om Biſkoppens Reſidens i Stæderne udkom, førend Bergen endnu var bleven Kjøbſtad, og at Bernhard ſaaledes har maattet udſætte Opfyldelſen af Budet indtil der fandtes en Stad, der kunde modtage ham. Følgelig lader ſig intet andet med Beſtemthed heraf udlede, end at Flytningen neppe kan have ſkeet før, men ſnarere har ſkeet efter 1075. Viſt er det imidlertid, at Anlægget heller ikke kan have fundet Sted umiddelbart efter Olafs Tronbe-

  1. Se de ovenfor (Side 433, 434) af Sagaerne anførte Steder.