Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/454

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
436
Olaf Haraldssøn (Kyrre).

Græsgang, udelukker ikke Muligheden af, at det nærmeste Strøg ved Vaagen kan have været bebygget med flere Huse, Naust og Boder. Den samme Forfatter, der meddeler hiint Sagn, siger ogsaa, at Byen tidligere hed Fagervik eller Haslevik; naar han her synes at mene, at dette Navn en Stund vedligeholdt sig som en Benævnelse paa Byen efter at den var anlagt, tager han vistnok Feil, da Navnet „Bjørgvin“ allerede forekommer i det 10de Aarhundrede[1]; men at Bugten eller Vaagen selv har ført et saadant Navn, er ikke i mindste Maade usandsynligt. Det er ovenfor nævnt[2], hvorledes Islændingen Hørd Grimkellssøn, som i Aaret 962 besøgte Norge, ifølge hans Saga tog sig Herberge i Bergen, der ved denne Lejlighed allerede omtales som en Kjøbstad; men det er ligeledes paa samme Sted paapeget, at „Bergen“ her sandsynligviis er nævnt ved en Misforstaaelse i Stedet for Tunsberg eller Kongehelle. Thi om der end allerede fandtes Huse og Herberger paa Stedet, maa det dog af vore Kongesagaers udtrykkelige Udsagn ansees aldeles vist, at Bergens Tilværelse som virkelig Kjøbstad med alle dertil hørende Indretninger aller først hidrører fra Olaf Kyrre. Man maa altsaa antage, at han nu af de til Kongsgaarden Aalreksstad hørende Grunde bar afgivet det allerede med Huse og Naust bebyggede Strøg ved Vaagen tilligemed hele den øvrige betydelige Strækning, der laa indenfor de saakaldte Takmark eller Bymarks-Grændser, og som angives saaledes i Bergens Bylov af 1276: „Gunnhildsaa (lille Sandviks-Elv) mod Nord indtil Varden paa Fjeldet oppe i Vaapnadal (nu Skræderdalen), derpaa mod Syd nordenfor Bredemyren (en Indsænkning bagom Fløjfjeldet) ned i Aalreksstad-Vandet (nu Svartediket); derpaa ned til Korsbro (Broen i Fløen) og over more Lunggaardsvand) i Strømmen (ved Nygaard), og hele Sydnes og Nordnes (d. e. den hele, af Lunggaardsvandene, Puddefjord og Byfjorden indsluttede Halvø), samt fra Nordnes atter lige over til Gunnhildsaaen“[3]. Man maa ligeledes antage, at han, som Olaf Tryggvessøn ved Anlægget af Nidaros, eller St. Olaf ved Anlægget af Sarpsborg, var ladet afstikke Byggetomter og uddeelt dem; ligeledes maa han have ladet opføre Brygger, og strax paabegyndt Opbyggelsen af en Kirke, nemlig den nys omtalte „gamle Christkirke“, der en Tidlang ogsaa gjorde Tjeneste som bi-

  1. Se ovenfor I. 1. Side 783 nederst, jvfr. Laxdølasaga Cap. 11.
  2. Se ovenfor I. 1. Side 43.
  3. Se Norges gamle Love, II. S. 265. Kjøbebolken, Cap. m. Der er ingen Grund til at antage at disse Takmark ej skulde være de oprindelige. Om Forklaringen af de her nævnte Punkter, se Munthes Anm. til Aalls Oversættelse af Snorre, II. S. 85 jvf. Norsk Tidsskrift II. Side 9, 10, og „Norske Samlinger“ I. Side 284—286.