Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/454

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
436
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

Græsgang, udelukker ikke Muligheden af, at det nærmeſte Strøg ved Vaagen kan have været bebygget med flere Huſe, Nauſt og Boder. Den ſamme Forfatter, der meddeler hiint Sagn, ſiger ogſaa, at Byen tidligere hed Fagervik eller Haſlevik; naar han her ſynes at mene, at dette Navn en Stund vedligeholdt ſig ſom en Benævnelſe paa Byen efter at den var anlagt, tager han viſtnok Feil, da Navnet „Bjørgvin“ allerede forekommer i det 10de Aarhundrede[1]; men at Bugten eller Vaagen ſelv har ført et ſaadant Navn, er ikke i mindſte Maade uſandſynligt. Det er ovenfor nævnt[2], hvorledes Islændingen Hørd Grimkellsſøn, ſom i Aaret 962 beſøgte Norge, ifølge hans Saga tog ſig Herberge i Bergen, der ved denne Lejlighed allerede omtales ſom en Kjøbſtad; men det er ligeledes paa ſamme Sted paapeget, at „Bergen“ her ſandſynligviis er nævnt ved en Misforſtaaelſe i Stedet for Tunsberg eller Kongehelle. Thi om der end allerede fandtes Huſe og Herberger paa Stedet, maa det dog af vore Kongeſagaers udtrykkelige Udſagn anſees aldeles viſt, at Bergens Tilværelſe ſom virkelig Kjøbſtad med alle dertil hørende Indretninger aller førſt hidrører fra Olaf Kyrre. Man maa altſaa antage, at han nu af de til Kongsgaarden Aalreksſtad hørende Grunde bar afgivet det allerede med Huſe og Nauſt bebyggede Strøg ved Vaagen tilligemed hele den øvrige betydelige Strækning, der laa indenfor de ſaakaldte Takmark eller Bymarks-Grændſer, og ſom angives ſaaledes i Bergens Bylov af 1276: „Gunnhildsaa (lille Sandviks-Elv) mod Nord indtil Varden paa Fjeldet oppe i Vaapnadal (nu Skræderdalen), derpaa mod Syd nordenfor Bredemyren (en Indſænkning bagom Fløjfjeldet) ned i Aalreksſtad-Vandet (nu Svartediket); derpaa ned til Korsbro (Broen i Fløen) og over more Lunggaardsvand) i Strømmen (ved Nygaard), og hele Sydnes og Nordnes (d. e. den hele, af Lunggaardsvandene, Puddefjord og Byfjorden indſluttede Halvø), ſamt fra Nordnes atter lige over til Gunnhildsaaen“[3]. Man maa ligeledes antage, at han, ſom Olaf Tryggvesſøn ved Anlægget af Nidaros, eller St. Olaf ved Anlægget af Sarpsborg, var ladet afſtikke Byggetomter og uddeelt dem; ligeledes maa han have ladet opføre Brygger, og ſtrax paabegyndt Opbyggelſen af en Kirke, nemlig den nys omtalte „gamle Chriſtkirke“, der en Tidlang ogſaa gjorde Tjeneſte ſom bi-

  1. Se ovenfor I. 1. Side 783 nederſt, jvfr. Laxdølaſaga Cap. 11.
  2. Se ovenfor I. 1. Side 43.
  3. Se Norges gamle Love, II. S. 265. Kjøbebolken, Cap. m. Der er ingen Grund til at antage at disſe Takmark ej ſkulde være de oprindelige. Om Forklaringen af de her nævnte Punkter, ſe Munthes Anm. til Aalls Overſættelſe af Snorre, II. S. 85 jvf. Norſk Tidsſkrift II. Side 9, 10, og „Norſke Samlinger“ I. Side 284—286.