Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/452

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
434
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

i lang Tid været en vigtig Havn og Handelsplads, ikke alene formedelſt ſin fordeelagtige Beliggenhed ved Bonden af en Vang, der i Ly af beſe Fjelde frembød en god Havn, beſkyttet mod Havets Storme og Bølger ved den foran liggende Række af ſtore Øer, gjennem hvis dybe Sunde dog Indſejlingen var let; men ogſaa, og det vel endog i en væſentlig Grad, fordi det var Landingsſtedet for den vigtige Kongsgaard Aalreksſtad[1], hvor Kongerne fra umindelige Tider ſaa ofte havde deres Sæde, og hvor derfor, i det mindſte til visſe Tider af Aaret, en Mængde Folk og Skibe fra forſkjellige Kanter af Landet maa have været ſamlede, og de mange Skipsnauſt ſaa vel ſom de til Folkenes Modtagelſe nødvendige Huſe allerede have haft Udſeendet af en By eller Flekke. Stedets Navn

    settusk at upphafi. (da oprettedes den Stad i Norge, ſom er den aller herligſte, og ſom vi kalde Nidaros; Kjøbſtaden i Bergen blev der ſnart ſtor og Sædet for rige Mænd, og der ſkede ſtor Tilførſel fra fremmede Lande; i den Tid tiltoge alle Kjøbſteder, men nogle oprettedes fra førſt m. Her er, ſom man ſeer, det, ſom gjelder Bergen, ved ſkjødesløs Læsning og Interpunktion henført til Nidaros, og Reſten forvirret. Snorre (Olaf Kyrres Saga Cap. 2) har Stedet fornuftigere, men tillige noget mere afvigende: „Um daga Ólafs konungs höfusk mjök kaupstaðir í Noregi, en sumir settusk at upphafi. Ólafr konungr setti kaupstað í Björgvin, gerðisk þar brátt mikit setr auðigra manna ok tilsiglingar kaupmanna af öfrum löndum. (I Kong Olafs Dage fik Kjøbſtæderne i Norge betydelig Opkomſt, men nogle oprettedes fra førſt af. Kong Olaf oprettede Kjøbſtaden Bergen, hvor da ſtrax mange rige Mænd nedſatte ſig, og Kjøbmænd ſejlede til fra andre Lande.) Omtrent ordlydende gjengives Stedet i Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke (Magnus og Olafs Saga Cap. 3). Sammenligningen viſer os, at hvad der her ytres om Olafs Virkſomhed ved Oprettelſen af nye Kjøbſtæder, kun vedkommer Anlægget af Bergen, og at Fleertallet „nogle Kjøbſtæder“ ikke maa tages bogſtaveligt. Rigtignok har det været antaget, at Olaf ogſaa anlagde Staden Stavanger, men da dette ingenſteds omtales i Sagaerne, og da det tvertimod ſynes, ſom om denne Stad ingenſinde formelig har været anlagt eller oprettet paa den Maade, ſom Nidaros, Sarpsborg, Oslo og Bergen bleve til, men nærmeſt ſkylder Biſkopsſtolens Oprettelſe ſin Opkomſt (hvorom mere nedenfor) kan en ſaadan Formodning neppe være rigtig. Vi ſee ligeledes, at hvad Morkinſkinnas Redaktion ytrer om Konfluren til Bergen paa den Tid, da Sagaen nedſkreves, er i de øvrige Bearbejdelſer, dog maaſkee ej uden Føje, henført til Tiden ſtrax efter Byens Anlæg.

  1. Vi have ovenfor (I. 1. Side 295—297) ſeet, hvorledes Aalreksſtad omtales ſom Kongsgaard allerede i Sagn-Oldet. Naar man berettede, hvorledes den hørdalandſke Konge Herthjof, der havde taget Starkad til Fange og ſat ham til Opdragelſe paa Gaarden Aſk paa Fenring (Aſkøen), ſiden uforvarende blev overfaldt af ham og Vikar i ſin befæſtede Borg (I. 1. Side 297) mentes herved viſtnok Aalreksſtad. Siden finde vi Aalreksſtad hyppigt nævnt ſom en af Harald Haarfagres, Haakon den godes, og Eriksſønnernes ſædvanlige Reſidenſer. Det nævnes i Egil Skallagrimsſøns Hiſtorie (ſe I. Side 705); her var det ogſaa, hver Vosſe-Bønderne overfaldt og dræbte Sigurd Sleva, ſe ovenfor I. 2. Side 31.