Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/445

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
427
Kirke-Anlæg i Bergen.


Med Olafs Skriin fulgte vel ogſaa Sønnen Magnus den godes Lig, ſiden det i de paalideligſte Sagaer udtrykkeligt ſiges, at det laa begravet i Chriſtkirken[1]. Harald Haardraades Lig derimod forblev i Mariakirken, hvor det efter Tilbagekomſten fra England var blevet begravet.

Det ligger i Sagens Natur, at Olafs Beſtræbelſer for at indrette faſte Biſpeſtole førſt og fremſt maatte gjelde Norges Nationalhelligdom i Nidaros. Men at han ikke agtede at lade det blive derved, ſee vi deraf, at han ogſaa ved ſit nye Kjøbſtads-Anlæg i Bergen begyndte paa lignende Indretninger. Der fortælles nemlig, at han i Bergen lod lægge Grundvolden til den ſtore Chriſtkirke af Steen, og Bygningen ſelv paabegynde, men at der dog blev lidet gjort ved den, hvorimod han lod fuldſtændigt færdiggjøre den ſaakaldte gamle Chriſtkirke af Træ[2]. Da man nu finder, at ogſaa disſe to Kirker egentlig vare indviede til den hellige Trefoldighed[3], hvoraf følger at Benævnelſen „Chriſtkirker“ alene betegner deres Beſtemmelſe at tjene ſom biſkoppelige Kirker, og da vi erfare, at St. Sunnivas Levninger, der omtrent vare for Gulathingslagen, hvad St. Hallvards vare for Viken[4], og St. Olafs — bortſeet fra deres Betydning for hele Norge — vare for Thrøndelagen, flyttedes derhen kort efter den ſtore Steenkirkes Færdigbyggelſe, ſynes tydeligt nok Olafs Henſigt med Anlægget af denne Kirke at have været den, at indrette en ordentlig Kathedralkirke for Gulathingets Biſkop, ſom ſkulde flytte fra Sellø, og herefter tage ſit faſte Sæde i Bergen; og hvem tillige St. Sunnivas Helligdom ſkulde følge, ſaaſnart den nye Kirke var rede til at kunne modtage den. Men da Olaf af Grunde, ſom ej anføres, ikke har kunnet drive dette Bygningsarbejde med ſynderlig Kraft, og ſaaledes har forudſeet, at det ej i hans Tid vilde blive færdigt, har han, da den nys anlagte By lige ſaa lidt ſom Biſkoppen, der flyttede derhen, kunde være uden Kirke, førſt og fremſt ſkyndt ſig at lade opføre den oven omtalte Trækirke, der paa een Gang baade kunde tjene til Sognekirke for Staden, og til et Slags midlertidig Kathedralkirke for Biſkoppen[5]. Denne ſidſte

  1. Nemlig Morkinſkinna og Flatøbogen. Naar deri hiin heder, at Liget lagdes udenfor Choret, og denne tilføjer: „nu ligger det indenfor Choret, foran Erkebiſkoppens Rum“, ſigtes der til Kirkens Udſtrækning før og efter den Udvidelſe, den fik ſidſt i det 12te Aarhundrede. Jvfr. ovenfor S. 165, 206.
  2. Olaf Kyrres Saga Cap. 3. Snorre Cap. 2.
  3. I et Brev af 27de Febr. 1271 kaldes den ſaa kaldte lille Chriſtkirke „den mindre Trinitatiskirke“, hvilket igjen viſer at den ſtore kaldtes i officiel Stiil „den iførte Trinitatiskirke“; men da man veed, at der ingenſinde gaves flere end to Chriſtkirker i Bergen, er Identiten derved ogſaa given.
  4. Se ovenfor S. 197—199.
  5. Den blev ogſaa ſenere Sognekirke, ſe Biſkop Audfinns Brev af 27de Marts 1320, og var det ſandſynligviis lige fra den Tid, den ſtore Kirke var færdig.