Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/445

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
427
Kirke-Anlæg i Bergen.


Med Olafs Skriin fulgte vel ogsaa Sønnen Magnus den godes Lig, siden det i de paalideligste Sagaer udtrykkeligt siges, at det laa begravet i Christkirken[1]. Harald Haardraades Lig derimod forblev i Mariakirken, hvor det efter Tilbagekomsten fra England var blevet begravet.

Det ligger i Sagens Natur, at Olafs Bestræbelser for at indrette faste Bispestole først og fremst maatte gjelde Norges Nationalhelligdom i Nidaros. Men at han ikke agtede at lade det blive derved, see vi deraf, at han ogsaa ved sit nye Kjøbstads-Anlæg i Bergen begyndte paa lignende Indretninger. Der fortælles nemlig, at han i Bergen lod lægge Grundvolden til den store Christkirke af Steen, og Bygningen selv paabegynde, men at der dog blev lidet gjort ved den, hvorimod han lod fuldstændigt færdiggjøre den saakaldte gamle Christkirke af Træ[2]. Da man nu finder, at ogsaa disse to Kirker egentlig vare indviede til den hellige Trefoldighed[3], hvoraf følger at Benævnelsen „Christkirker“ alene betegner deres Bestemmelse at tjene som biskoppelige Kirker, og da vi erfare, at St. Sunnivas Levninger, der omtrent vare for Gulathingslagen, hvad St. Hallvards vare for Viken[4], og St. Olafs — bortseet fra deres Betydning for hele Norge — vare for Thrøndelagen, flyttedes derhen kort efter den store Steenkirkes Færdigbyggelse, synes tydeligt nok Olafs Hensigt med Anlægget af denne Kirke at have været den, at indrette en ordentlig Kathedralkirke for Gulathingets Biskop, som skulde flytte fra Sellø, og herefter tage sit faste Sæde i Bergen; og hvem tillige St. Sunnivas Helligdom skulde følge, saasnart den nye Kirke var rede til at kunne modtage den. Men da Olaf af Grunde, som ej anføres, ikke har kunnet drive dette Bygningsarbejde med synderlig Kraft, og saaledes har forudseet, at det ej i hans Tid vilde blive færdigt, har han, da den nys anlagte By lige saa lidt som Biskoppen, der flyttede derhen, kunde være uden Kirke, først og fremst skyndt sig at lade opføre den oven omtalte Trækirke, der paa een Gang baade kunde tjene til Sognekirke for Staden, og til et Slags midlertidig Kathedralkirke for Biskoppen[5]. Denne sidste

  1. Nemlig Morkinskinna og Flatøbogen. Naar deri hiin heder, at Liget lagdes udenfor Choret, og denne tilføjer: „nu ligger det indenfor Choret, foran Erkebiskoppens Rum“, sigtes der til Kirkens Udstrækning før og efter den Udvidelse, den fik sidst i det 12te Aarhundrede. Jvfr. ovenfor S. 165, 206.
  2. Olaf Kyrres Saga Cap. 3. Snorre Cap. 2.
  3. I et Brev af 27de Febr. 1271 kaldes den saa kaldte lille Christkirke „den mindre Trinitatiskirke“, hvilket igjen viser at den store kaldtes i officiel Stiil „den iførte Trinitatiskirke“; men da man veed, at der ingensinde gaves flere end to Christkirker i Bergen, er Identiten derved ogsaa given.
  4. Se ovenfor S. 197—199.
  5. Den blev ogsaa senere Sognekirke, se Biskop Audfinns Brev af 27de Marts 1320, og var det sandsynligviis lige fra den Tid, den store Kirke var færdig.