Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/444

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
426
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

tillige en liden Bygning, ogſaa i Kirkeform, hvis egentlige Beſtemmelſe ſynes at have været den, at tjene ſom Skrudhuus (Vestiarium)[1]. Denne Bygning, ſaavel ſom den nordre og ſøndre Fløj, ere, uagtet alle de Forandringer og Udvidelſer, ſom Kirken ſenere modtog, dog endnu nogenledes til i deres oprindelige Skikkelſe, og vi kunne deraf danne os en Foreſtilling om hvorledes Olafs Kathedralkirke bar ſeet ud, og hvor megen Omhu der var anvendt paa dens Opførelſe. Kirken indviedes til den hellige Trefoldighed[2], ligeſom Kathedralkirkerne i Roeskilde, i Dublin, og andre Steder i Norden; men den kaldtes, ligeſom alle, eller de fleſte Kathedralkirke-r i Norge, ſædvanligviis Chriſtkirken[3]. Til denne blev nu St. Olafs Skriin højtideligen flyttet og ſat over Alteret; fra nu af ſtod altſaa denne Norges Nationalhelligdom ikke længer under Kongens, men under Biſkoppens Tilſyn: en Omſtændighed, der ej kunde andet end bidrage til at forøge Biſkoppens Indflydelſe, og ſom omſider maatte lede til hvad vi ovenfor have ytret[4], og hvad vi i det følgende virkelig ville ſee at gaa i Opfyldelſe, at Kongen kun betragtedes ſom St. Olafs Statholder. Fra denne Tid af, ſiges der i de gamle Legender om St. Olaf, ſkede der ogſaa her mange Mirakler ved hans Helligdom. Det havde i længere Tid været ſædvanligt, at hans Skriin paa hans Mesſedag (den 29de Juli) i højtidelig Procesſion blev baaret om i Staden, og en Stund ſat ned paa Kirkegaarden, for at de mange Pilegrime, der vare tilſtede, og hvoraf en ſtor Deel ſøgte Bod for legemlig Brøſt og Bræt, kunde komme til at berøre det og ofre deres Gaver. Allerede Aaret efter Helligdommens Flytning, fortæller Snorre, fik to Blinde og een Stum fuldkommen Helbredelſe ved St. Olafs Undergjerninger[5]. Den fromme og ubetingede Tro paa hans Hellighed og undervirkende Kraft lod neppe engang hos de meeſt Oplyſte nogen Skygge af Tvivl opſtaa om. Rigtigheden af alle disſe og lignende Fortællinger.

    fuldgjorde Kirken; ſe ellers derom Norſk Tidsſkrift, 1853 S. 36. At Kirken havde Baſilikaformen, ſees ſaavel af dens Levninger, ſom af Thjodrek Munks Udſagn Cap. 29, jvfr. Norſk Tidsſkrift II. S. 72.

  1. Se herom Norſk Tidsſkrift, 1853 S. 32, 33. 34. Denne Bygning, der — maaſkee ſenere — har faaet Kirke-Indredning med Alter o. ſ. v., kaldes nu Kapitlet, og ſynes derfor at have været brugt ſom Kapitelhuus, da Domkapitlet var oprettet. Hvorledes man urigtigt har anſeet det for Klemenskirken, ſe iſær Norſk Tidsſkrift II. S. 52 flgg. jvfr. 1853 S. 26 flgg.
  2. Det ſiges udtrykkeligt af Thjodrek Munk l. c. og i Olaf Kyrres Saga Cap. 6.
  3. Se herom iſær Norſk Tidsſkrift V. 18, 19.
  4. Se ovenfor S. 1.
  5. Snorre, Olaf Kyrres Saga Cap. 6; jvfr. Den hiſtoriſke Olaf den helliges Saga Cap. 254.