bestemme, naar dette Verk blev udført. Mag. Adam taler endnu kun om Civitas Trondemnis, om Biskop Sigurd, og om rejsende Lydbiskopper uden fast afgrændsede Distrikter. Paa samme Maade taler han heller ikke om den nys anlagte Stad Oslo, men alene om civitas Wig, hvorved han synes at have haft det hele Landskab for Øje. Bergen nævnes slet ikke i hans Verk, ej engang i Scholierne, af hvilke dog et omtaler rimelige Scaldholtz paa Island, og derfor synes at være nedskreven efter at Gissur havde oprettet fast Biskopssæde paa denne Gaard[1]. Kirkebygningen er saaledes neppe bleven paabegyndt i Mag. Adams Tid, og sandsynligviis ikke førend hiint Kirkemøde i London havde været afholdt, det vil sige efter 1075. Dette bestyrkes ogsaa deraf, at den første Biskop i Nidaros, Adalbert, havde til Eftermand en vis Simon, der synes at have levet endnu i 1039[2], hvoraf følger, at Adalberts Tiltrædelse som Biskop i Nidaros, hvilket er eenstydigt med Kirkens Indvielse, maa nærmest henføres til den sildigere Deel af Olafs Regjeringstid. Det er heller ikke rimeligt, at Kirken, hvis den paabegyndtes omkring 1075, blev færdig førend henimod 1080 eller 1085, da den var af Steen, og, som man af dens Levninger kan see, var temmelig stor og omhyggeligt udført.
Til Plads for denne Kirke valgtes det Sted, hvor St. Olaf havde været begraven af Thorgils Halmessøn, og hvor der hidtil kun stod et lidet Kapell[3]. Højalteret lagdes lige over Graven, og Kirkens Skib strakte sig saaledes vestover fra denne. Bygningen opførtes afhuggen Veegsteen, og i Langkirke- eller Basilika-Formen, dog med Fløje mod Nord og Syd, saa at den kom til at danne et Kors[4], over hvilket et mægtigt Taarn hævede sig. I dens Nærhed, paa Nordsiden af Choret, opførtes
- ↑ Mag. Adam bruger vistnok Benævnelsen „civitas“ om danske Byer, f. Ex. Odense og Roskilde (III. 4, 5.), og forstaar saaledes derved her maaskee nok „By“, men naar man, ved at tale om Norge, siger civitas Wig, er det derimod tydeligt nok, at hans Forestillinger om norske Forhold have været aldeles uklare, og at han har forvexlet „Landskab“ med „By“. Som oftest har han vel hørt tale om „Kaupangen i Viken“, hvorved man deels kan have tænkt paa Kongehelle (hertil sigter han vel nærmest naar han siger at civitas Wig ligger en Dags Sejlads fra Aalborg), deels paa Tunsberg, deels paa Oslo. Ved civitas Trondemnis forstaaes ligeledes deels „Kaupangen i Throndhjem“, deels Landskabet Throndhjem. Og naar nu Scholiasten endog kalder Gaarden Skaalholt en civitas, seer man tydeligt, at det især var den Omstændighed, at en Biskop residerede i Distriktet eller paa Gaarden, der i den bremiske Gejstligheds Øjne stemplede Stedet til civitas.
- ↑ Sigurd Inges og Eysteins Saga, Cap. 11. Snorre, Cap. 7, jvfr. Norsk Tidsskrift V, S. 30.
- ↑ Se herom ovenfor I. 2. S. 807.
- ↑ Det vil sige forudsat at Olaf virkelig fik bygget det egentlige Hovedskib eller den vestlige Fløj; hvilket rigtignok maatte synes at ligge i Ordene, at han
