Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/443

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
425
Biſkopsſtol og Kathedralkirke i Nidaros.

beſtemme, naar dette Verk blev udført. Mag. Adam taler endnu kun om Civitas Trondemnis, om Biſkop Sigurd, og om rejſende Lydbiſkopper uden faſt afgrændſede Diſtrikter. Paa ſamme Maade taler han heller ikke om den nys anlagte Stad Oslo, men alene om civitas Wig, hvorved han ſynes at have haft det hele Landſkab for Øje. Bergen nævnes ſlet ikke i hans Verk, ej engang i Scholierne, af hvilke dog et omtaler rimelige Scaldholtz paa Island, og derfor ſynes at være nedſkreven efter at Gisſur havde oprettet faſt Biſkopsſæde paa denne Gaard[1]. Kirkebygningen er ſaaledes neppe bleven paabegyndt i Mag. Adams Tid, og ſandſynligviis ikke førend hiint Kirkemøde i London havde været afholdt, det vil ſige efter 1075. Dette beſtyrkes ogſaa deraf, at den førſte Biſkop i Nidaros, Adalbert, havde til Eftermand en vis Simon, der ſynes at have levet endnu i 1039[2], hvoraf følger, at Adalberts Tiltrædelſe ſom Biſkop i Nidaros, hvilket er eenstydigt med Kirkens Indvielſe, maa nærmeſt henføres til den ſildigere Deel af Olafs Regjeringstid. Det er heller ikke rimeligt, at Kirken, hvis den paabegyndtes omkring 1075, blev færdig førend henimod 1080 eller 1085, da den var af Steen, og, ſom man af dens Levninger kan ſee, var temmelig ſtor og omhyggeligt udført.

Til Plads for denne Kirke valgtes det Sted, hvor St. Olaf havde været begraven af Thorgils Halmesſøn, og hvor der hidtil kun ſtod et lidet Kapell[3]. Højalteret lagdes lige over Graven, og Kirkens Skib ſtrakte ſig ſaaledes veſtover fra denne. Bygningen opførtes afhuggen Veegſteen, og i Langkirke- eller Baſilika-Formen, dog med Fløje mod Nord og Syd, ſaa at den kom til at danne et Kors[4], over hvilket et mægtigt Taarn hævede ſig. I dens Nærhed, paa Nordſiden af Choret, opførtes

  1. Mag. Adam bruger viſtnok Benævnelſen „civitas“ om danſke Byer, f. Ex. Odenſe og Roskilde (III. 4, 5.), og forſtaar ſaaledes derved her maaſkee nok „By“, men naar man, ved at tale om Norge, ſiger civitas Wig, er det derimod tydeligt nok, at hans Foreſtillinger om norſke Forhold have været aldeles uklare, og at han har forvexlet „Landſkab“ med „By“. Som ofteſt har han vel hørt tale om „Kaupangen i Viken“, hvorved man deels kan have tænkt paa Kongehelle (hertil ſigter han vel nærmeſt naar han ſiger at civitas Wig ligger en Dags Sejlads fra Aalborg), deels paa Tunsberg, deels paa Oslo. Ved civitas Trondemnis forſtaaes ligeledes deels „Kaupangen i Throndhjem“, deels Landſkabet Throndhjem. Og naar nu Scholiaſten endog kalder Gaarden Skaalholt en civitas, ſeer man tydeligt, at det iſær var den Omſtændighed, at en Biſkop reſiderede i Diſtriktet eller paa Gaarden, der i den bremiſke Gejſtligheds Øjne ſtemplede Stedet til civitas.
  2. Sigurd Inges og Eyſteins Saga, Cap. 11. Snorre, Cap. 7, jvfr. Norſk Tidsſkrift V, S. 30.
  3. Se herom ovenfor I. 2. S. 807.
  4. Det vil ſige forudſat at Olaf virkelig fik bygget det egentlige Hovedſkib eller den veſtlige Fløj; hvilket rigtignok maatte ſynes at ligge i Ordene, at han