som Landfrank neppe har faaet denne Bestemmelse sat i Kraft for England uden efter særskilt Paamindelse af Pave Gregorius, saaledes er det og heel sandsynligt, at en lignende Paamindelse tillige er udgaaen til de øvrige Biskopper i Nord-Europa. I alle Fald maatte en Foranstaltning, der vedtoges i England, og udvirkedes af en faa anseet Prælat som Landfrank, ved Exemplets Magt udøve stor.Indflydelse i Naborigerne, fornemlig det med England i saa mangehaande Forbindelser staaende Norge. Og at Olaf virkelig ogsaa har fulgt Exemplet og søgt at bringe Foranstaltningen til Udøvelse i sit eget Rige, viser sig allerede deri, at da han, som det nedenfor nærmere skal omtales, havde oprettet en Kjøbstad i Bergen flyttede Biskop Bernhard derhen fra Sellø[1], hvor han hidtil havde haft sit Tilhold, aabenbart fordi han nu, da hans Distrikt, Gulathingslagen, havde faaet en Stad, ikke længer ansaaes berettiget til at bo paa Landet. Vi have ogsaa en gammel Fortegnelse over Norges Biskopper, hvor Biskopperne i det Throndhjemske lige fra Sigurd og Grimkell af til og med Sigurd Munk (fra Glastonbury) kaldes „Biskopper i Throndhjem“, men Sigurd Munks Efterfølger, Adalbert, udtrykkeligt kaldes „den første Biskop i Nidaros“. Dette hentyder dog her ikke alene paa Flytningen til, eller den faste Bosættelse i Staden, men ogsaa, og maaskee fornemmelig, paa den officielle Oprettelse af en fast Biskopsstol, der ikke kunde finde Sted, førend Kathedralkirken var indviet og tagen i Besiddelse. Thi i den samme Biskopsfortegnelse benævnes Bernhards Efterfølgere lige indtil Midten af det 12te Aarhundrede „Biskopper i Sellø“, uagtet det er aldeles vist, at de boede i Bergen og sædvanligviis kaldtes „Biskopper i Bergen“, aabenbart fordi Bergens Kathedralkirke, hvilken Kong Olaf, som vi strax nedenfor skulle see, havde grundlagt, da først blev fuldført og indviet. Derimod meldes det udtrykkeligt, at Olaf ikke alene paabegyndte, men ogsaa tilendebragte Opførelsen af Kathedralkirken i Nidaros[2]. Af de her oven antydede Omstændigheder kunne vi nogenledes, og tilnærmelsesviis,
- ↑ Hungrvaka, Cap. 3.
- ↑ Det heder udtrykkeligt i den historiske Olaf den helliges Saga Cap. 254, at Olaf lod bygge en Kirke i Kjøbstaden (Nidaros) paa det Sted, hvor St. Olafs Liig først var jordet, og at dette „Munster“ fuldstændigt færdiggjordes. Ogsaa Morkinskinna fol. 20. 6. siger at Olaf „byggede en Steenkirke. ved Biskopsstolen i Nidaros over St. Olafs Legeme og fuldførte den ganske“.
Sæder umiddelbart bestemtes flyttede paa dette Kirkemøde i London, var Biskoppen af Seolesigg (Selfey), der flyttedes til Chichester, Biskoppen af Skireburn (Sherborn) der flyttedes til Salisbury, og Biskoppen af Liketfeld (Litchfield), der flyttedes til Chester. Allerede tidligere, under Edward Confessor, havde den af ham inddragne Biskop Leofrik flyttet sit Sæde fra Cridiantun til Exeter, senere hen flyttede ligeledes Biskopperne fra Dorchester til Lincoln, fra Helmaham til Thetford.
