Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/442

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
424
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

ſom Landfrank neppe har faaet denne Beſtemmelſe ſat i Kraft for England uden efter ſærſkilt Paamindelſe af Pave Gregorius, ſaaledes er det og heel ſandſynligt, at en lignende Paamindelſe tillige er udgaaen til de øvrige Biſkopper i Nord-Europa. I alle Fald maatte en Foranſtaltning, der vedtoges i England, og udvirkedes af en faa anſeet Prælat ſom Landfrank, ved Exemplets Magt udøve ſtor.Indflydelſe i Naborigerne, fornemlig det med England i ſaa mangehaande Forbindelſer ſtaaende Norge. Og at Olaf virkelig ogſaa har fulgt Exemplet og ſøgt at bringe Foranſtaltningen til Udøvelſe i ſit eget Rige, viſer ſig allerede deri, at da han, ſom det nedenfor nærmere ſkal omtales, havde oprettet en Kjøbſtad i Bergen flyttede Biſkop Bernhard derhen fra Sellø[1], hvor han hidtil havde haft ſit Tilhold, aabenbart fordi han nu, da hans Diſtrikt, Gulathingslagen, havde faaet en Stad, ikke længer anſaaes berettiget til at bo paa Landet. Vi have ogſaa en gammel Fortegnelſe over Norges Biſkopper, hvor Biſkopperne i det Throndhjemſke lige fra Sigurd og Grimkell af til og med Sigurd Munk (fra Glaſtonbury) kaldes „Biſkopper i Throndhjem“, men Sigurd Munks Efterfølger, Adalbert, udtrykkeligt kaldes „den førſte Biſkop i Nidaros“. Dette hentyder dog her ikke alene paa Flytningen til, eller den faſte Boſættelſe i Staden, men ogſaa, og maaſkee fornemmelig, paa den officielle Oprettelſe af en faſt Biſkopsſtol, der ikke kunde finde Sted, førend Kathedralkirken var indviet og tagen i Beſiddelſe. Thi i den ſamme Biſkopsfortegnelſe benævnes Bernhards Efterfølgere lige indtil Midten af det 12te Aarhundrede „Biſkopper i Sellø“, uagtet det er aldeles viſt, at de boede i Bergen og ſædvanligviis kaldtes „Biſkopper i Bergen“, aabenbart fordi Bergens Kathedralkirke, hvilken Kong Olaf, ſom vi ſtrax nedenfor ſkulle ſee, havde grundlagt, da førſt blev fuldført og indviet. Derimod meldes det udtrykkeligt, at Olaf ikke alene paabegyndte, men ogſaa tilendebragte Opførelſen af Kathedralkirken i Nidaros[2]. Af de her oven antydede Omſtændigheder kunne vi nogenledes, og tilnærmelſesviis,

    Sæder umiddelbart beſtemtes flyttede paa dette Kirkemøde i London, var Biſkoppen af Seolesigg (Selfey), der flyttedes til Chicheſter, Biſkoppen af Skireburn (Sherborn) der flyttedes til Salisbury, og Biſkoppen af Liketfeld (Litchfield), der flyttedes til Cheſter. Allerede tidligere, under Edward Confesſor, havde den af ham inddragne Biſkop Leofrik flyttet ſit Sæde fra Cridiantun til Exeter, ſenere hen flyttede ligeledes Biſkopperne fra Dorcheſter til Lincoln, fra Helmaham til Thetford.

  1. Hungrvaka, Cap. 3.
  2. Det heder udtrykkeligt i den hiſtoriſke Olaf den helliges Saga Cap. 254, at Olaf lod bygge en Kirke i Kjøbſtaden (Nidaros) paa det Sted, hvor St. Olafs Liig førſt var jordet, og at dette „Munſter“ fuldſtændigt færdiggjordes. Ogſaa Morkinſkinna fol. 20. 6. ſiger at Olaf „byggede en Steenkirke. ved Biſkopsſtolen i Nidaros over St. Olafs Legeme og fuldførte den ganſke“.