Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/441

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
423
Kathedralkirker opførte i Norden.

derved emanciperede Biſkoppen og hævede ham fra at være den øverſte af Kongens Kapellaner til ſelvſtændig Myndighed, vidner om Olafs oprigtige og uegennyttige Iver for Religionsvæſenets Fremme, i Særdeleshed da der ingenſteds tales om at dette ſkede efter Andres Opfordring. Han havde imidlertid Exempler nok for ſig til Efterfølgelſe i de Foranſtaltninger med Henſyn til Kathedralkirkens Opførelſe og de faſte Biſpeſtoles Oprettelſe, ſom paa denne Tid fandt Sted rundt om i Norden. Saaledes havde Thorfinn Jarl, ſom vi ovenfor have ſeet, allerede ved Midten af Aarhundredet oprettet faſt Biſkops-Stol og bygget en Kathedralkirke i Birgsaa paa Orknø[1]. Endnu tidligere havde Øſtmændene i Dublin faaet en egen Biſkop, og paabegyndt Opførelſen af en Kathedralkirke i denne Stad, hvortil Kongen, Sigtrygg Silkeſkjeg, baade ſkjenkede Grunden og betydelige Jordeiendomme[2], I Danmark havde Biſkop Villjam begyndt at opføre Kathedralkirken i Roeskilde af Steen, og hans Efterfølger, Nordmanden Svein, fuldførte den[3]. Paa Island lod Biſkop Gisſur opføre en Kathedralkirke paa ſin Gaard Skaalholt, ſom han ſkjenkede til den, idet han forordnede, at der her for Fremtiden ſkulde være en faſt Biſkopsſtol[4]. Og Kong Knut i Danmark paabegyndte Kathedralkirken i Lund[5]. Er det nu end neppe ſandſynligt, at alle disſe Foretagender, iſær de ſidſt nævnte, ſkede førend Olaf begyndte Opførelſen af Kathedralkirken i Nidaros, ſaa vidne de dog om een og ſamme religiøſe Impuls, der paa denne Tid gjorde ſig gjeldende i de nordiſke Lande. Og af ſtor Betydning bliver det derfor, at Erkebiſkop Landfrank i Canterbury paa et Kirkemøde, ſom han 1075 afholdt i London, fik nogle ældgamle pavelige Dekretet og Synodal-Beſtemmelſer ſatte i Kraft, ifølge hvilke Biſkopper ikke ſkulde have Tilladelſe til at reſidere paa Landet, men alene i Stæderne; og hvorfor nu flere engelſke Biſpeſæder flyttedes[6]. Lige-

  1. Se ovenfor S. 217.
  2. Se af „den ſorte Bog om Trinitatiskirken i Dublin,“ ſom Ware meddeler i ſine Antiqq hibb. S. 138: her gjør dog Ware urigtigt den Sigtrygg Olafsſøn, der ſkjenkede Grunde og Beſiddelſer til Kirken, forſkjellig fra Sigtrygg Silkeſkjeg, om hvilken ſe aller ſidſt ovenfor S. 171. Da Sigtrygg forlod ſit Rige allerede i 1035 for at gaa til Rom, har Udviisningen af Grunden vel paa den Tid fundet Sted; i det mindſte ſkal Kirken have været færdig i 1038, og Biſkop Duncan da have ſkjenket den flere Gaver, hvoriblandt „Stykker af St. Olafs Klæde“, ſe ovenfor S. 127.
  3. Se Saxo m. fl.
  4. Hungrvaka, Cap. 5.
  5. Se Suhms Hiſtorie af Danmark IV. 650.
  6. Coleti Concilia, III. S. 587. Her paaberaabes Dekreter af Paverne Damaſus og Leo, og af Concilierne i Sardika (347) og Laodicea (366). De Biſkopper, hvis