Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/438

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
420
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

omtalte Biſkop Bernhard, der efter ſin Tilbagekomſt fra Island blev Biſkop i Sellø og ſom ſynes at være død under Kong Olafs Regjeringstid[1], havde til Eftermand en Biſkop Magne, hvis Navn i det mindſte ikke har nogen fremmed Klang, og at han beklædte Embedet indtil langt ind i det følgende Aarhundrede[2]. Som Biſkop i Viken nævner Mag. Adam endnu paa den Tid, han ſkrev ſit Verk, den af Erkebiſkop Adalbert indviede Aasgaut; hans Efterfølger, Thorolf, var rimeligviis den ſamme, ſom Adalbert tidligere havde indviet til Biſkop paa Orknø, men ſom af Grunde, der nu ikke kjendes, har været hindret fra at tiltræde denne Biſkopsſtol[3]; den tredie i Rækken fra ham, Kol Thorkellsſøn, hvis Embedstid dog neppe falder førend efter Kong Olafs Død, og i det paafølgende Aarhundrede, var Islænding, en Frænde og Diſcipel af Biſkop Isleif[4]; mellem Thorolf og ham nævnes tvende, om hvilke man for øvrigt intet veed, Aaslak og Gerhard: den ſidſte ſynes at have været en Tydſker, og kun med Henſyn til Aaslak er det uviſt, om han var norſk eller danſk af Fødſel[5]. I Throndhjem nævnes, efter den forhen omtalte Sigurd Munk fra Glaſtonbury i England[6] — der ſandſynligviis ogſaa var Harald Haardraades og Olafs Hirdbiſkop[7], og ſom endnu levede da Mag. Adam ſkrev — en Biſkop ved Navn Adalbert, der efter Navnet at dømme var tydſk, og maaſkee endog var den ſamme ſom den, Erkebiſkop Adalbert tidligere havde indviet og afſendt til Norden[8]. Man maa derhos næſten formode, at Olaf har ſendt Mænd lige til Rom, for at oplæres til Preſter under Pavens egen Opſigt. I det mindſte opfordrer Gregor ham dertil i det tidligere omtalte Brev, ſom han i Aaret 1078 ſkrev til Olaf, og ſom tillige vidner om den gode Forſtaaelſe, der herſkede mellem dem.

    ken ſe Saxo S. 559. Han ſynes tidligere at have været Lendermand eller Sysſelmand, efterſom Saxo ſiger at han var ex præfectura ad sacerdotium translatus. Han døde paa en Valfart til Jeruſalem.

  1. Da Bernhard allerede maa have været en Mand i ſine modnere Aar ved ſin Ankomſt til Norge under Magnus den gode (ved 1042, ſe ovenfor S. 186), kan han neppe være fød ſenere end ved 1010, og hans Død maa derfor i det ſeneſte falde omkring 1090.
  2. Se Sigurd Jorſalafares Saga, hos Snorre, Cap. 39.
  3. Se ovenfor S. 217.
  4. Landnaama, V. 12; jvfr. Hungrvaka Cap. 2.
  5. Se Biſperækkerne, meddeelte i Norſk Tidsſkrift, V. S. 41—44.
  6. Se ovenfor S. 193, 194.
  7. Maaſkee Sigurd ſaaledes kan have været den Biſkop, der fulgte med Harald Haardraade paa hans Tog til England, ſe ovenfor S. 323. Som forhen værende Munk i Glaſtonbury og ſaaledes kjendt i England kunde han være Kongen til megen Nytte.
  8. Se ovenfor S. 212.