Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/427

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
409
Syderøerne uafhængige.

Sønneſøn af den af os tidligere omtalte Gille Jarl paa Køln, der var gift med Orknøjarlen Sigurd den digres Syſter. Navnet blev ſiden meget hyppigt i den mægtige Dalverje- eller Argyll-Æt, hvis Stamfader han ſynes at have været. Sumarlide døde i 1083, og da vi nu finde at hans Søn Gille-Adomnan blev fordreven fra ſine Beſiddelſer i Skotland ved Nordmændene og maatte flygte til Irland, er det tydeligt nok, at den, der fordrev ham, var Gudrød, ſom altſaa ved hans mægtige Faders Død ſtrax har været paafærde, og ej alene erobret de Øer, han havde underlagt ſig, men ogſaa hans Fædrenebeſiddelſer paa Faſtlandet, hvilke ikke kom tilbage til Ætten, førend Gille-Adomnans Sønneſøn, der ligeledes hed Sumarlide Gillebrigdesiøn, tilbageerobrede dem, og en Tidlang blev den mægtigſte Mand i disſe Egne[1]. Men alle disſe Omvæltninger, ſom ſaaledes foregik i Syderøerne, og den Magt, Gudrød Haraldsſøn vidſte at tilvende ſig, lægge tydeligt for Dagen, at ikke engang Orknøernes Jarler, end ſige Norges Konge har formaaet eller endog forſøgt paa at hævde ſit Herredømme over dem. En Høvding, der ogſaa maa have haft Beſiddelſer i disſe Egne, og ſom visſelig har taget virkſom Deel i de Fejder, der her førtes, var den ovenfor omtalte Donald Bane, Kong Mælkolms Broder. Han var flygtet for Macbeths og Thorfinns Vælde til Syderøerne, og da det lader til at han ej vendte tilbage til Skotland førend efter ſin Broder Mælkolms Død, ligeſom det er viſt, at han da viſte lig lige ſaa fiendtlig mod engelſk Kultur og Leveſkik, ſom Mælkolm havde været en Ven deraf, maa man antage at der den hele Tid har været et ſpendt Forhold mellem begge Brødre, og at Donald, henviiſt til den ſnevre Tumleplads, Syderøerne kunde tilbyde ham, her etſteds har erhvervet ſig Beſiddelſer, og med den ſamme Vildhed, han finere lagde for Dagen, deeltaget i de beſtandige Fejder, i Særdeleshed da det gjaldt at løsrive rig fra det norſke Overherredømme[2].

Om Færøernes Forhold til Norge nævnes der under Olafs Regjering lige ſaa lidet ſom tinder hans Faders. Og man kan derfor være

    af en længere Sammenſætning, ſom Gillebrigde, Gille-Adomnan, e. a. d. (ſe Noten paa oven anførte Sted). Denne Nedſtammelſe bliver end ſandſynligere, naar vi erindre, at Sigurd Jarls ældſte Søn hed Sumarlide, thi dette norſke, i gaeliſke Ætter ej hjemmehørende, Navn, ſom vi gjenfinde hos den i 1083 afdøde Søn af Gillebrigde, tyder ſterkt hen paa at denne er opkaldt efter hiin, og Opkaldelſen forklares da letteſt ved at antage et ſaadant Slægtſkabsforhold, ſom maa have herſket imellem dem, derſom Gillebrigdes Fader var Sumarlide Jarls Syſkendebarn.

  1. Herom vidner ſaavel den manſke Krønike, ſom Orkneyinga Saga.
  2. Herom mere nedenfor. Donald Bane omtales kun i al Korthed i de ulſterſke Annaler; Hovedberetningen om ham findes i de temmelig forvirrede og juſt ikke paalidelige Sagn, ſom Fordun har meddeelt.