Sønnesøn af den af os tidligere omtalte Gille Jarl paa Køln, der var gift med Orknøjarlen Sigurd den digres Syster. Navnet blev siden meget hyppigt i den mægtige Dalverje- eller Argyll-Æt, hvis Stamfader han synes at have været. Sumarlide døde i 1083, og da vi nu finde at hans Søn Gille-Adomnan blev fordreven fra sine Besiddelser i Skotland ved Nordmændene og maatte flygte til Irland, er det tydeligt nok, at den, der fordrev ham, var Gudrød, som altsaa ved hans mægtige Faders Død strax har været paafærde, og ej alene erobret de Øer, han havde underlagt sig, men ogsaa hans Fædrenebesiddelser paa Fastlandet, hvilke ikke kom tilbage til Ætten, førend Gille-Adomnans Sønnesøn, der ligeledes hed Sumarlide Gillebrigdesiøn, tilbageerobrede dem, og en Tidlang blev den mægtigste Mand i disse Egne[1]. Men alle disse Omvæltninger, som saaledes foregik i Syderøerne, og den Magt, Gudrød Haraldssøn vidste at tilvende sig, lægge tydeligt for Dagen, at ikke engang Orknøernes Jarler, end sige Norges Konge har formaaet eller endog forsøgt paa at hævde sit Herredømme over dem. En Høvding, der ogsaa maa have haft Besiddelser i disse Egne, og som visselig har taget virksom Deel i de Fejder, der her førtes, var den ovenfor omtalte Donald Bane, Kong Mælkolms Broder. Han var flygtet for Macbeths og Thorfinns Vælde til Syderøerne, og da det lader til at han ej vendte tilbage til Skotland førend efter sin Broder Mælkolms Død, ligesom det er vist, at han da viste lig lige saa fiendtlig mod engelsk Kultur og Leveskik, som Mælkolm havde været en Ven deraf, maa man antage at der den hele Tid har været et spendt Forhold mellem begge Brødre, og at Donald, henviist til den snevre Tumleplads, Syderøerne kunde tilbyde ham, her etsteds har erhvervet sig Besiddelser, og med den samme Vildhed, han finere lagde for Dagen, deeltaget i de bestandige Fejder, i Særdeleshed da det gjaldt at løsrive rig fra det norske Overherredømme[2].
Om Færøernes Forhold til Norge nævnes der under Olafs Regjering lige saa lidet som tinder hans Faders. Og man kan derfor være
- ↑ Herom vidner saavel den manske Krønike, som Orkneyinga Saga.
- ↑ Herom mere nedenfor. Donald Bane omtales kun i al Korthed i de ulsterske Annaler; Hovedberetningen om ham findes i de temmelig forvirrede og just ikke paalidelige Sagn, som Fordun har meddeelt.
af en længere Sammensætning, som Gillebrigde, Gille-Adomnan, e. a. d. (se Noten paa oven anførte Sted). Denne Nedstammelse bliver end sandsynligere, naar vi erindre, at Sigurd Jarls ældste Søn hed Sumarlide, thi dette norske, i gaeliske Ætter ej hjemmehørende, Navn, som vi gjenfinde hos den i 1083 afdøde Søn af Gillebrigde, tyder sterkt hen paa at denne er opkaldt efter hiin, og Opkaldelsen forklares da lettest ved at antage et saadant Slægtskabsforhold, som maa have hersket imellem dem, dersom Gillebrigdes Fader var Sumarlide Jarls Syskendebarn.
