Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/424

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
406
Olaf Haraldsſøn (Kyrre).

Lider af Skaka-Fjeld. Ved Solens Opgang fylkede Manboerne deres Hær, og angrebe ham med ſtor Heftighed, men bleve under Kampen anfaldne i Ryggen af hine trehundrede Mænd: derved maatte de vige og bleve drevne paa Flugt. Da de ingen Udſigt øjnede til at ſlippe vel derfra, efterſom Floden ſtod ind i Ramsaa, og Fienderne truede dem fra den anden Kant, bade de, med bedrøvelige Raab, Gudrød om Naade. Denne, der ynkedes over dem, iſær da han havde boet ſaa længe iblandt dem, gav ſin Hær Beſaling til at ophøre med Forfølgelſen. Dagen efter gav han ſine Krigere Valget, om de vilde dele Man imellem ſig og boſætte ſig der, eller heller plyndre alt Løsøre ſom fandtes der, og vende tilbage til deres Hjem. De valgte det ſidſte, dog bleve nogle[1] tilbage hos ham, mellem hvilke han uddeelte den ſydlige Deel af Øen; de tiloversblevne af Manboerne fik derimod beholde den nordlige, dog begge Dele ſaaledes at ingen ſkulde beſidde noget ſom helſt Stykke Land med Odelsret, hvorfor ogſaa den hele Ø ſideneſter har tilhørt Kongen alene, og alle Indtægter deraf ene tilfaldt ham[2]. Den ſamme Gudrød underkaſtede ſig ogſaa Dublin og en ſtor Deel af Leinſter. Og Skoterne tæmmede han ſaaledes, at ingen, der byggede et Skib eller en Baad, vovede at ſlaa tre Jernſøm deri. Han herſkede i ſexten Aar, og døde paa Øen Il, efterladende tre Sønner, Lagmand, Harald og Olaf.“ Her fremtræder Gudrød aabenbart ſom en Heros, til hvilken Folkeſagnet paa Øen henførte dens fornemſte hiſtoriſke Minder, og hvis Navn det rimeligviis ſatte i Forbindelſe med Begivenheder, ældre end denne Tidsalder, hvori han ſkulde være fremtraadt. Navnlig ſynes dette at maatte gjelde om Odelsrettens Inddragning, der nærmeſt hører hjemme i Erobrings- og Koloniſations-Tiden, eller det 9de Aarhundrede, og derfor viſtnok er at henføre, ikke til den Gudrød, der herſkede i det 11te Aarhundredes anden Halvdeel, men til en ældre Gudrød, af hvilket Navn vi i det mindſte have ſeet een tidligere Konge paa Man[3]. Maaſkee.ogſaa at det er en ældre Kong Gudrød, hvem Tilnavnet Crovan egentlig tilkommer. Hermed er det imidlertid ikke ſagt, at alt, hvad der ovenfor berettes om Gudrød, er fabelagtigt. De egentlige Hovedbegivenheder ſynes at

  1. Disſe kaldes i Chron. Manniæinsulani“ i Modſætning til Mannenses. „Insulani“ maa her enten betyde „Beboerne af Øerne“ (d. e. Syderøerne) i Almindelighed, eller og, hvad der maaſkee er rigtigſt, Beboerne af „Il“ eller “Isla“.
  2. I Originalen ſtaar der viſtnok ikke udtrykkeligt „Odelsret“, kun „jus hereditarium“, men at det er den, ſom menes, bliver dog aldeles tydeligt ved Sammenligning med hvad der berettes om Harald Haarfagre, Torv-Einar og Thorgiſl. Se ovenfor I. 1. S. 440, 467, 516.
  3. F. Ex. den oven omtalte, i Aaret 989 faldne Gudrød Haraldsſøn, ſe I. 2. S. 201.