Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
24
Magnus den gode.

at gjøre en Ende paa deres Ødelæggelser. Magnus havde kun faa Folk hos sig i Sammenligning med Hedningernes Skarer, og han maatte derfor først sende Bild omkring i Danmark for at opbyde flere Tropper. Derved maatte nogen Tid tabes, i hvilken, som man maa antage, Venderne ustraffet strejfede om. De Daner, der indfandt sig hos Magnus vare derhos kun faa, saa faa, at der, som man regnede, var sex Hedninger for hver enkelt


     Erkjendes først dette, opstaar der færre Vanskeligheder ved Bestemmelsen af Stedet, hvor Slaget holdtes. Af den Omstændighed, at saa vel Arnor som Thjodolf, begge samtidige Skalde, nævne Skodborg-Aa (Skotborgará) som et Punkt i dets Nærhed, have Flere antaget at Valpladsen er at søge paa den saakaldte Leirskovshede lidt søndenfor Kolding. Dette strider dog ej alene mod Mag. Adam af Bremens Udsagn, at Striden holdtes „in campestribus Heidibæ“, men tillige mod et af hine selvsamme Kvad, nemlig Thjodolfs, der ved Siden af Skodborg-Aa ogsaa taler om et Sted ved Heidaby. Hans Ord ere for Resten noget tvetydige. Der staar:

    Minn vá sigr fyrir sunnan
    snjallr Heiðabý spjalli
    nær frá ek skarpa skæru
    Skotborgarà gotna;

    Man kan oversætte dette enten saaledes: „min Fyrste vandt Sejr søndenfor Heidaby, jeg erfoor at der stod en skarp Strid nær ved Skodborg-Aa“; eller „min Fyrste vandt Sejr søndenfor Skodborg-Aa; jeg erfoor at der stod en skarp Strid nær ved Heidaby“. Ved en overfladisk Betragtning kunde det synes som om den første Oversættelse var den naturligste og mindst tvungne; men ved nøjere Undersøgelse vil enhver, som veed, hvilke Omkastninger den oldnorske Verskunst tillader, erkjende, at den anden Oversættelse i enhver Henseende er lige saa naturlig som hiin; thi om endog Digteren henførte sunnan til Skotborgará, maa han dog for Rimets Skyld, sætte Skotborgará i samme Linje som gotna, og spjalii i anden Linje, for ej at bringe dette alt for langt fra minn. Det er altsaa intet i Vejen for at fortolke Verset saaledes, at det lader Kampen foregaa „nær ved Heidaby“ og „søndenfor Skodborg-Aa“. Det Sted, som man her maa tænke paa „nær ved Heidaby“, bliver saaledes Lyrskov eller, som det nu sædvanligviis er forvansket, Lürschau, strax nordenfor Slesvig. Og om man end følger den første Oversættelse af Thjodolfs Vers, og læser „søndenfor Heidaby“, hvilket, som man seer, Forfatteren af Magnus den godes Saga har gjort, saa hindrer dette ikke fra at antage Lürschau som Kampens Centrum; thi man kan være forvisset om, at Magnus med sin ene Fløj, sandsynligviis Ordulfs Tropper, støttede sig til Befæstningen ved Danevirke, lidt søndenfor Slesvig. Det maa ellers nøje merkes, at Knytlinga Saga, Cap. 22, ej alene i sin prosaiske Text siger at Slaget stod „tæt nordenfor Heidaby paa Lyrskovshede ved Skodborg-Aa“; men at den og anfører hiint Vers af Thorleik fagres Flokk om Sven, hvor der udtrykkelig staar „nordenfor Heidaby“. Imidlertid seer man af Arnors Vers (Magnus den godes Saga, Cap. al» at Slaget ogsaa virkelig stod i Nærheden af Skodborg-Aa, der dog er langt fra Slesvig. Denne tilsyneladende Modsigelse faar man dog opløst i den vidtløftigere Kongesagas prosaiske Text, Cap. 33 og til, hvor der udtrykkeligt siges, at Venderne flygtede vidt afsted; at Magnus forfulgte dem, at mange bleve nedlagte paa Flugten, og at de ikke standsede førend ved Skodborg-Aa. Heraf seer man, at Kam-