Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
24
Magnus den gode.

at gjøre en Ende paa deres Ødelæggelſer. Magnus havde kun faa Folk hos ſig i Sammenligning med Hedningernes Skarer, og han maatte derfor førſt ſende Bild omkring i Danmark for at opbyde flere Tropper. Derved maatte nogen Tid tabes, i hvilken, ſom man maa antage, Venderne uſtraffet ſtrejfede om. De Daner, der indfandt ſig hos Magnus vare derhos kun faa, ſaa faa, at der, ſom man regnede, var ſex Hedninger for hver enkelt


     Erkjendes førſt dette, opſtaar der færre Vanſkeligheder ved Beſtemmelſen af Stedet, hvor Slaget holdtes. Af den Omſtændighed, at ſaa vel Arnor ſom Thjodolf, begge ſamtidige Skalde, nævne Skodborg-Aa (Skotborgará) ſom et Punkt i dets Nærhed, have Flere antaget at Valpladſen er at ſøge paa den ſaakaldte Leirſkovshede lidt ſøndenfor Kolding. Dette ſtrider dog ej alene mod Mag. Adam af Bremens Udſagn, at Striden holdtes „in campestribus Heidibæ“, men tillige mod et af hine ſelvſamme Kvad, nemlig Thjodolfs, der ved Siden af Skodborg-Aa ogſaa taler om et Sted ved Heidaby. Hans Ord ere for Reſten noget tvetydige. Der ſtaar:

    Minn vá sigr fyrir sunnan
    snjallr Heiðabý spjalli
    nær frá ek skarpa skæru
    Skotborgarà gotna;

    Man kan overſætte dette enten ſaaledes: „min Fyrſte vandt Sejr ſøndenfor Heidaby, jeg erfoor at der ſtod en ſkarp Strid nær ved Skodborg-Aa“; eller „min Fyrſte vandt Sejr ſøndenfor Skodborg-Aa; jeg erfoor at der ſtod en ſkarp Strid nær ved Heidaby“. Ved en overfladiſk Betragtning kunde det ſynes ſom om den førſte Overſættelſe var den naturligſte og mindſt tvungne; men ved nøjere Underſøgelſe vil enhver, ſom veed, hvilke Omkaſtninger den oldnorſke Verskunſt tillader, erkjende, at den anden Overſættelſe i enhver Henſeende er lige ſaa naturlig ſom hiin; thi om endog Digteren henførte sunnan til Skotborgará, maa han dog for Rimets Skyld, ſætte Skotborgará i ſamme Linje ſom gotna, og spjalii i anden Linje, for ej at bringe dette alt for langt fra minn. Det er altſaa intet i Vejen for at fortolke Verſet ſaaledes, at det lader Kampen foregaa „nær ved Heidaby“ og „ſøndenfor Skodborg-Aa“. Det Sted, ſom man her maa tænke paa „nær ved Heidaby“, bliver ſaaledes Lyrſkov eller, ſom det nu ſædvanligviis er forvanſket, Lürſchau, ſtrax nordenfor Slesvig. Og om man end følger den førſte Overſættelſe af Thjodolfs Vers, og læſer „ſøndenfor Heidaby“, hvilket, ſom man ſeer, Forfatteren af Magnus den godes Saga har gjort, ſaa hindrer dette ikke fra at antage Lürſchau ſom Kampens Centrum; thi man kan være forvisſet om, at Magnus med ſin ene Fløj, ſandſynligviis Ordulfs Tropper, ſtøttede ſig til Befæſtningen ved Danevirke, lidt ſøndenfor Slesvig. Det maa ellers nøje merkes, at Knytlinga Saga, Cap. 22, ej alene i ſin proſaiſke Text ſiger at Slaget ſtod „tæt nordenfor Heidaby paa Lyrſkovshede ved Skodborg-Aa“; men at den og anfører hiint Vers af Thorleik fagres Flokk om Sven, hvor der udtrykkelig ſtaar „nordenfor Heidaby“. Imidlertid ſeer man af Arnors Vers (Magnus den godes Saga, Cap. al» at Slaget ogſaa virkelig ſtod i Nærheden af Skodborg-Aa, der dog er langt fra Slesvig. Denne tilſyneladende Modſigelſe faar man dog opløſt i den vidtløftigere Kongeſagas proſaiſke Text, Cap. 33 og til, hvor der udtrykkeligt ſiges, at Venderne flygtede vidt afſted; at Magnus forfulgte dem, at mange bleve nedlagte paa Flugten, og at de ikke ſtandſede førend ved Skodborg-Aa. Heraf ſeer man, at Kam-