Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/419

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
401
Norſke Hjelpetropper til Danmark.

min Fader Kong Harald, og mig; desuagtet løb hiint Tog uheldigt af, og endnu mindre Udſigt er der altſaa til at jeg ſkulde kunne komme vel derfra. Jeg tilbyder mig derimod at ſtille en Hjelpeflaade af 60 ſtore Skibe, bemandede med de meeſt udſøgte Folk jeg kan ſkaffe, fornemmelig af mine Hird-Tropper, og i det hele taget udruſtede ligeſaa godt og omhyggeligt ſom om jeg ſelv var med“[1]. Dette Tilbud modtog Knut med Glæde, og ſagde at det var en ſtor Mand i Sandhed værdigt. Der aftaltes, at den norſke Flaade ſkulde indfinde ſig den næſte Vaar ved Limfjorden, ſom beſtemtes til Samlingsſted for hele Hæren, og begge Konger droge hver til ſit efter mange Venſkabsbeviſer og gjenſidige Foræringer. Villjam fik, ſom det lader, ſtrax Nys om Knuts Forehavende, da engelſke Forfattere berette, at han allerede i 1084, og ſandſynligviis iſær i Løbet af Vintren 1084—1085 traf de eftertrykkeligſte Foranſtaltninger til at modtage ham[2]. Da han under de nærværende Forhold ikke kunde ſtole ſynderligt paa Anglernes Troſkab, maatte han ſkaffe ſig det fornødne Antal Krigere fra Nordmandie. Den rigelige Sold, han tilbød, lokkede ogſaa mange Stridsmænd til ham fra det øvrige Frankrige, ja ſelv fra Tydſkland og Spanien. Blandt dem nævnes endog en af den franſke Konges Brødre. Grev Hugo. Alle disſe Krigerſkarer fordeeltes til Indkvartering og Underhold trindt om i Landet, Indbyggerne til ſtor Tyngſel; og derforuden paalagde Villjam ſom Krigsſtyr den gamle Danegeld-Skat, ſex Shilling af hver Hyd. Kaſteller og Byer befæſtedes, Havnene forſynedes med Beſætning, og for at Danerne ikke ſkulde kunne finde nogen Underholdning hvor de landede, bleve Søkyſterne aldeles ødelagte, hvorved det iſær gik ud over den nordlige Deel af Landet, fornemmelig Northumberland, der allerede forhen havde lidt ſaa meget[3]. Villjam ſkal endog have befalet Anglerne at aflægge deres Nationaldragt og Nationalruſtning, paa hvilken Danerne kunde kjende dem ſom Venner, og derimod at klæde og væbne ſig paa nordmanniſk Viis: en Be-

  1. Saaledes Knytlingaſaga Cap. 41. De norſke Kongeſagaer (Olaf Kyrres Saga Cap. 6, Snorre Cap. 8) lade Knut gjøre Olaf det højſt uſandſynlige Tilbud, enten ſelv at beſørge Hovedudruſtningen og optræde ſom Hovedanfører, modtagende 60 Skibe til Hjelp fra Danmark, eller omvendt at ſende Knut 60 Skibe til Hjelp.
  2. Florents af Worceſter henfører Danegelds-Paalægget til 1084; Villjam af Malmsbury III. Cap. 261 ſiger at Knut hindredes ved Modvind næſten i tvende Aar; de øvrige engelſke Chroniſter omtale Villjams Udruſtninger ved 1085.
  3. Villjam af Malmsbury, III. 262. Florents, ved 1085. Ingulf, hos Fell, I. S. 79. Denne beſkriver ſom Øjevidne, ſaavel hvorledes Northumberland ødelagdes, ſom hvorledes hans Kloſter (Croyland) betyngedes ved Indkvartering af 6 Ryttere og 28 Bueſkytter.