Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/409

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
391
Danernes Tog til Northumberland mislykkes.

beren, hvor hans Krigere, der i de allerede herjede Kyſt-Egne ikke paa langt nær kunde ſkaffe ſig, hvad de behøvede, lede den ſtørſte Nød, hvorfor mange af dem allerede tidligere droge hjem. Ikke førend i Juni Maaned 1070 vendte Aasbjørn tilbage til Danmark, efter at have plyndret Kloſtret Peterborough, men Flaaden adſpredtes ved Storm, ſaa at nogle Skibe landede i Norge, andre endog bleve fordrevne til Irland, og kun en Deel naaede Danmark, hvor Kong Sven i billig Harme over Aasbjørns Forræderi lod ham dømme fredløs og forjage af Landet[1]. Imidlertid havde Villjam, medens de Danſke endnu laa i Nærheden, taget ſit Jule-Ophold i York, i fuldt Kroningsſkrud bivaanet Juledagsmesſen i Domkirken, uddeelt nye Forleninger i Northumberland til ſine paalidelige Tilhængere, og ſikret ſig Indbyggerne ved Giſler. Ved denne Lejlighed maa det ogſaa have været at Villjam, hvis Beretningen for øvrigt er paalidelig, lod Hær Kongen Ivar Beenløſes Høj opgrave og hans Liig, der ſkal have været uforraadnet, opbrænde, ifølge et gammelt Sagn, at Ivar paa ſit Dødsleje havde givet Befaling til at højlægge ham der, hvor Northumberland var meeſt udſat for Angreb, for at han ſelv kunde vogte ſit Rige og hindre enhver fremmed Angriber fra at ſejre; der tilføjes ogſaa at Kong Harald Haardraade netop var landet der, hvor Ivar laa begraven, og at dette var Aarſag til hans Fald[2]. Ikke nok med de Ødelæggelſer, der allerede havde overgaaet Northumberland, blev det endnu herjet af Kong Mælkolm i Skotland, der foregav at underſtøtte Eadgar Ædheling, hvis Syſter Margrete han allerede havde fæſtet og kort efter egtede[3], efter at hans førſte Huſtru, Ingebjørg Jarlemoder fra Orknø, enten var død eller forſkudt. Mælkolm ſlæbte en Mængde Fanger med ſig til Skotland, hvor de fordeeltes ſom Trælle rundt om i Indbyggernes Huſe. Dog gjorde han ikke noget Forſøg paa at erobre nogen Deel af Landet[4], og Villjam bortforlenede Northumberland med flere andre Beſiddelſer til Jarlen Valthjof, Sigurds Søn, der havde underkaſtet ſig ham, og tillige fik hans Halvſyſters Datter Judith til Egte. Villjam vendte tilbage til Wincheſter, hvor han havde

  1. Florents af Worceſter, ed. Thorpe II. S. 3. 4. Simeon af Durham, hos Twysden, S. 198. Ordrik, S. 513 flgg. Chron. Sax. ved 1069, 70; ſom dog her er meget forvirret, og navnlig aldeles urigtigt lader Kong Sven ſelv komme til England.
  2. Se ovenfor I. 1. S. 617. Ragnar Lodbroks Saga Cap. 19.
  3. Chron. Sax. lader hende allerede komme til Skotland og egte Mælkolm 1067; men Giftermaalet fandt ej Sted forud lidt efter 1070, ſe Chron. de Mailros og flere.
  4. Simeon af Durham, l. c.