beren, hvor hans Krigere, der i de allerede herjede Kyst-Egne ikke paa langt nær kunde skaffe sig, hvad de behøvede, lede den største Nød, hvorfor mange af dem allerede tidligere droge hjem. Ikke førend i Juni Maaned 1070 vendte Aasbjørn tilbage til Danmark, efter at have plyndret Klostret Peterborough, men Flaaden adspredtes ved Storm, saa at nogle Skibe landede i Norge, andre endog bleve fordrevne til Irland, og kun en Deel naaede Danmark, hvor Kong Sven i billig Harme over Aasbjørns Forræderi lod ham dømme fredløs og forjage af Landet[1]. Imidlertid havde Villjam, medens de Danske endnu laa i Nærheden, taget sit Jule-Ophold i York, i fuldt Kroningsskrud bivaanet Juledagsmessen i Domkirken, uddeelt nye Forleninger i Northumberland til sine paalidelige Tilhængere, og sikret sig Indbyggerne ved Gisler. Ved denne Lejlighed maa det ogsaa have været at Villjam, hvis Beretningen for øvrigt er paalidelig, lod Hær Kongen Ivar Beenløses Høj opgrave og hans Liig, der skal have været uforraadnet, opbrænde, ifølge et gammelt Sagn, at Ivar paa sit Dødsleje havde givet Befaling til at højlægge ham der, hvor Northumberland var meest udsat for Angreb, for at han selv kunde vogte sit Rige og hindre enhver fremmed Angriber fra at sejre; der tilføjes ogsaa at Kong Harald Haardraade netop var landet der, hvor Ivar laa begraven, og at dette var Aarsag til hans Fald[2]. Ikke nok med de Ødelæggelser, der allerede havde overgaaet Northumberland, blev det endnu herjet af Kong Mælkolm i Skotland, der foregav at understøtte Eadgar Ædheling, hvis Syster Margrete han allerede havde fæstet og kort efter egtede[3], efter at hans første Hustru, Ingebjørg Jarlemoder fra Orknø, enten var død eller forskudt. Mælkolm slæbte en Mængde Fanger med sig til Skotland, hvor de fordeeltes som Trælle rundt om i Indbyggernes Huse. Dog gjorde han ikke noget Forsøg paa at erobre nogen Deel af Landet[4], og Villjam bortforlenede Northumberland med flere andre Besiddelser til Jarlen Valthjof, Sigurds Søn, der havde underkastet sig ham, og tillige fik hans Halvsysters Datter Judith til Egte. Villjam vendte tilbage til Winchester, hvor han havde
- ↑ Florents af Worcester, ed. Thorpe II. S. 3. 4. Simeon af Durham, hos Twysden, S. 198. Ordrik, S. 513 flgg. Chron. Sax. ved 1069, 70; som dog her er meget forvirret, og navnlig aldeles urigtigt lader Kong Sven selv komme til England.
- ↑ Se ovenfor I. 1. S. 617. Ragnar Lodbroks Saga Cap. 19.
- ↑ Chron. Sax. lader hende allerede komme til Skotland og egte Mælkolm 1067; men Giftermaalet fandt ej Sted forud lidt efter 1070, se Chron. de Mailros og flere.
- ↑ Simeon af Durham, l. c.
