Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/40

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
22
Magnus den gode.

have været meget ſtor. Det er derfor ej at forundres over, at Sven, ſaa ſnart han hørte at Magnus nærmede ſig, og hvor ſtor hans Flaade var, opgav al Tanke om at forſvare lig i aaben Kamp, og ſtrax flygtede over til Sverige, hvor han tyede til ſin Frænde Kong Anund, og imidlertid ved paalidelige Folk holdt Øje med Magnus’s Bevægelſer[1]. Magnus ſtyrede til Jylland, hvor Folket ſtrax underkaſtede ſig, og hvor han ſkal have holdt en haard Straffedom, idet han lod mange af dem, der havde hyldet Sven, dræbe, medens nogle maatte flygte fra Landet, og andre ved Pengeſummer maatte tilkjøbe ſig ſin Fred[2]. Det ſkulde heraf ſynes, ſom om Oprøret endnu kun var kommet ret til Udbrud i Jylland. Da det var dæmpet, ſendte Magnus en Deel af ſine Folk, ſandſynligviis Ledingstropperne, hjem, medens han med de øvrige ſtevnede til Jomsborg, hvis Frafald han imidlertid havde erfaret[3]. Han ſkal ogſaa have opbudt Folk og Skibe fra Danmark, og faaet en temmelig betydelig, men neppe ſynderlig paalidelig, Styrke derfra. Han angreb ſtrax Jomsborg, ſom han indtog og brændte, og hvor der ſkal have været anrettet et ſtort Blodbad[4]. Ved denne Lejlighed blev, ſom man maa formode, Harald Jarls Enke Gunnhild fordreven, ej alene fra Jomsborg, men ogſaa fra Danmark, med ſine to Sønner Heming og Thorkell. Derpaa blev Sum herjet, og, ſom man maa antage, fuldkommen undertvunget. Paa Tilbagevejen traf Magnus en Deel Vikinger under Rügen, paa Øens Veſtſide, angreb og overvandt dem. Etſteds omtales dette Slag, ſom om Sven ſelv ſkulde have deeltaget deri, og dette er ingenlunde uſandſynligt[5]. Naar det var Svens alvorlige Henſigt at ſætte ſig i Beſiddelſe af Danmark, vilde det have været en Urimelighed, om han den hele Tid havde holdt ſig ſtille i Sverige, ſaaledes ſom vore Sagaer ellers berette. Det maatte tvertimod være ham magtpaaliggende, jo for jo heller at komme ned i de danſke Farvande, for at krydſe omkring

  1. Fagrſkinna,Cap. 142, taler om at Magnus ved denne Lejlighed ſtyrede Viſunden,hvilket er heel ſandſynligt; dog har Samleren her viſtnok taget Udſagnet fra de ſtørre Sagaers Beretning om Magnus’s førſte Rejſe til Danmark, eller hans Hyldingsrejſe, ſe ovf. I. 2. S. 866.
  2. Magnus den godes Saga, Cap. 28, Snorre, Cap. 25, 26, Fagrſkinna, Cap. 141, 142.
  3. Fagrſkinna, Cap. 142. Tilbageſendelſen omtales i Magnus den godes Saga, Cap. 28 og hos Snorre, Cap. 25 førſt efter Toget til Jomsborg.
  4. Magnus den godes Saga, Cap. 28, Snorre, Cap. 25, Fagrſkinna, Cap. 142. Jomsborgs Indtagelſe omtales ogſaa af Magnus, Adams Scholiaſt, Schol. 57: „Kong Magnus, omgiven af en ſtor Daneflaade, belejrede Slavernes bomſtrende Stad Jumne, og Ødelæggelſen var derefter. Han ſkrækkede alle Slaverne; han var ſelv en Yngling af rene Sæder og uſkyldig Vandel, hvorfor Gud gav ham Sejr over alle“.
  5. Se ovenfor S. 20 Note 1, jvfr. S. 32.