Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/398

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
380
Magnus og Olaf Haraldsſønner.

Tilfælde maatte forſtyrre den[1]. Den Faſthed og det beſtemte Sprog. Olaf ſorte ved disſe Underhandlinger, maa have vakt ſtor Beundring, thi man kvad derom:

Baade ved Truſler og Freds-Ord
Olaf Riget værged’,

ſaa ingen Fyrſte derpaa
Fordring gjøre torde.

Til yderligere Befæſtelſe af Freden forbandt ogſaa begge Fyrſter ſig ved Svogerſkab, idet Olaf fæſtede Svens Datter Ingerid, ſom han ſiden egtede[2]. Sven ſkal ligeledes, ifølge et ſaa godt ſom ſamtidigt, og, ſom man maa antage, paalideligt Vidnesbyrd[3] have egtet Olafs Moder: dog var dette neppe hans virkelige Moder Thora Thorbergsdatter, men hans Stifmoder, den rusſiſke Kongedatter Elliſiv. Dette beſtyrkes ſaavel derved, at vi ſiden ſee hans Søn Olaf egte Elliſivs Datter Ingegerd, der efter al Rimelighed har ledſaget hende til Danmark, ſom af den nærmere Forbindelſe, hvori vi ſee Sven træde til Rusland, ſaaſom det Giftermaal mellem Elliſivs Broderſøn Vladimir og Harald Godwinesſøns Datter Gyda, der havde taget ſin Tilflugt til Kong Sven — hvorom der nedenfor vil blive nærmere talt — ikke ret vel lader ſig forklare, uden ved en allerede forhen opkommen nøjere Tilſlutning mellem den danſke og den rusſiſke Fyrſte-Æt. Det er ogſaa langt rimeligere at Elliſiv efter Haralds og hendes ældſte Datters Død forlod. Norge, hvor hun ingen Frænder havde, og hvor hen-

  1. Morkinſkinna og Fagrſkinna ſige udtrykkeligt: „denne Fred ſtod en lang Tid mellem Nordmændene og Danerne“. Der udbrød heller ingen Krig mellem dem førend i 1137.
  2. Magnus og Olafs Saga Cap. 5. Fagrſkinna Cap. 217. Knytlinga Saga Cap. 23.
  3. Dette Vidnesbyrd afgiver Scholiaſten til Mag. Adam III. 53, ſandſynligviis endog Mag. Adam ſelv, der udtrykker ſig ſaaledes, til nærmere Forklaring af den oven anførte Ytring om Sven Ulfsſøns Overhaand over de norſke Konger: „Han (Sven) fik den unge Olafs Moder til Egte (Schol. 85); men Nordmændenes Konge egtede den danſke Konges Datter, og der ſluttedes gjenſidigt Fred. „Hine (Olaf og Magnus) vare Haralds Sønner“ (Schol. 86). Da Elliſiv, ſom man maa antage, ved ſit Giftermaal med Harald i klaret 1045 neppe var over 20 Aar, var hiin ved Haralds Død kun omkring 40 Aar gammel, ſnarere yngre, og da Freden ſluttedes (1068), ikke over 43 klar. Hun kan ſaaledes endog have født Kong Sven Børn. Nei tillægger, merkeligt nok, Knytlingaſaga Cap. 23 Kong Sven en Søn Ny Navn Thorgils, der drog efter til Rusland, hvor han havde en fornem Mødrene-Æt, blev der tagen til Konge, og kom ikke ſiden tilbage til Danmark. Det er højſt ſandſynligt, at denne Thorgils, der forreſten ikke omtales i de rusſiſke Annaler, netop var Svens og Elliſivs Søn. Derhos kan det merkes, at ogſaa Svens Søn Nikolas, og Svens Sønneſøn Erik Emune, begge egtede norſke Enkedronninger, den ſidſte ligeledes af rusſiſk Herkomſt.