Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/398

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
380
Magnus og Olaf Haraldssønner.

Tilfælde maatte forstyrre den[1]. Den Fasthed og det bestemte Sprog. Olaf sorte ved disse Underhandlinger, maa have vakt stor Beundring, thi man kvad derom:

Baade ved Trusler og Freds-Ord
Olaf Riget værged’,

saa ingen Fyrste derpaa
Fordring gjøre torde.

Til yderligere Befæstelse af Freden forbandt ogsaa begge Fyrster sig ved Svogerskab, idet Olaf fæstede Svens Datter Ingerid, som han siden egtede[2]. Sven skal ligeledes, ifølge et saa godt som samtidigt, og, som man maa antage, paalideligt Vidnesbyrd[3] have egtet Olafs Moder: dog var dette neppe hans virkelige Moder Thora Thorbergsdatter, men hans Stifmoder, den russiske Kongedatter Ellisiv. Dette bestyrkes saavel derved, at vi siden see hans Søn Olaf egte Ellisivs Datter Ingegerd, der efter al Rimelighed har ledsaget hende til Danmark, som af den nærmere Forbindelse, hvori vi see Sven træde til Rusland, saasom det Giftermaal mellem Ellisivs Brodersøn Vladimir og Harald Godwinessøns Datter Gyda, der havde taget sin Tilflugt til Kong Sven — hvorom der nedenfor vil blive nærmere talt — ikke ret vel lader sig forklare, uden ved en allerede forhen opkommen nøjere Tilslutning mellem den danske og den russiske Fyrste-Æt. Det er ogsaa langt rimeligere at Ellisiv efter Haralds og hendes ældste Datters Død forlod. Norge, hvor hun ingen Frænder havde, og hvor hen-

  1. Morkinskinna og Fagrskinna sige udtrykkeligt: „denne Fred stod en lang Tid mellem Nordmændene og Danerne“. Der udbrød heller ingen Krig mellem dem førend i 1137.
  2. Magnus og Olafs Saga Cap. 5. Fagrskinna Cap. 217. Knytlinga Saga Cap. 23.
  3. Dette Vidnesbyrd afgiver Scholiasten til Mag. Adam III. 53, sandsynligviis endog Mag. Adam selv, der udtrykker sig saaledes, til nærmere Forklaring af den oven anførte Ytring om Sven Ulfssøns Overhaand over de norske Konger: „Han (Sven) fik den unge Olafs Moder til Egte (Schol. 85); men Nordmændenes Konge egtede den danske Konges Datter, og der sluttedes gjensidigt Fred. „Hine (Olaf og Magnus) vare Haralds Sønner“ (Schol. 86). Da Ellisiv, som man maa antage, ved sit Giftermaal med Harald i klaret 1045 neppe var over 20 Aar, var hiin ved Haralds Død kun omkring 40 Aar gammel, snarere yngre, og da Freden sluttedes (1068), ikke over 43 klar. Hun kan saaledes endog have født Kong Sven Børn. Nei tillægger, merkeligt nok, Knytlingasaga Cap. 23 Kong Sven en Søn Ny Navn Thorgils, der drog efter til Rusland, hvor han havde en fornem Mødrene-Æt, blev der tagen til Konge, og kom ikke siden tilbage til Danmark. Det er højst sandsynligt, at denne Thorgils, der forresten ikke omtales i de russiske Annaler, netop var Svens og Ellisivs Søn. Derhos kan det merkes, at ogsaa Svens Søn Nikolas, og Svens Sønnesøn Erik Emune, begge egtede norske Enkedronninger, den sidste ligeledes af russisk Herkomst.